Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 911-912 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berner, Carl Christian - Berner, Hagbard Emanuel - Berner, Søren Hjalmar Normann - Berneralperne - Berner-Klause - Bernerkonventionen - Berner-Oberland - Bernhard fra Clairvaux - Ordbøgerne: B - bug ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

debattant; et vidnesbyrd om hans hurtig opnaaede
anseelse var hans valg til præsident i odelstinget
allerede i den følgende tingperiode 1890—91.

Carl Christian Berner. (Fot. af Hilfling-Rasmussen.)

Som oppositionens leder i denne tid fremlagde han
21 febr. 1891 forslag til en efter ham benævnt
dagsorden, hvis vedtagelse førte til ministeriet Stangs
afgang og som en naturlig følge til hans indtræden i
Steens første ministerium af 6 mars s. a., efterat han
selv med rigtig vurdering af den politiske stilling havde
afslaaet at danne regjering. Sammen med ministeriet
gik han af som statsraad 2 mai 1893. Ved valgene
1894 valgtes han atter fra Bergen for 1895—97 og
gjenvalgtes for de to perioder 1898—1903. Til
stortinget 1904—06 valgtes han fra Sarpsborg, hvorfra
han, under hævdelse af venstres program, men samtidig
i nær tilslutning til ministeriet, gjenvalgtes ogsaa for
indeværende periode (1906—09). Paa stortinget har han
siden 1898 til stadighed indtaget stillingen som en af
dets præsidenter og forøvrigt været betroet dets høieste
tillidshverv; hans raad og medvirkning ved regjeringsdannelser
ligesom i det hele ved alle vigtige politiske
afgjørelser er altid blevet indhentet. Fremforalt har B.
spillet en fremtrædende rolle i de senere aars unionspolitik
og i de begivenheder, der førte til aktionen af 1905.
Saaledes var han i hint aar bl. a. specialkomiteens ordfører,
indtog præsidentpladsen i stortinget 7 juni, var en af
Norges delegerede ved Karlstadforhandlingerne og deltog som
ordfører i stortingsdeputationen til Kjøbenhavn 20 nov.,
ligesom han var medlem af stortingets kroningsdeputation 1906.
Hans forudsætninger til værdig og taktfuldt at
repræsentere nationalforsamlingen ved disse og andre
anledninger har stedse fra alle sider været anerkjendt,
ikke mindre end hans mangesidige og af en paalidelig
hukommelse støttede politiske erfaring, gjennemtrængende
skarpsindighed og letflydende, slebne og klare
veltalenhed. 1899 blev B. udnævnt til embedet som
stempletpapirforvalter.

Berner, Hagbard Emanuel (1839—), n.
embedsmand, publicist, soeialøkonom og politiker, blev kand.
jur. 1863, var 1869—79 chefredaktør for det kort før
hans tiltrædelse grundlagte radikale «Dagbladet», sad
1880—88 som repræsentant for Akershus amt paa stortinget,
hvor han bl. a. var budgetkomiteens ordfører.
1871 blev han valgt til statsrevisor og var 1884—1902
stortingsvalgt medlem af hypotekbankens direktion.
Siden 1898 har han været borgermester i Kristiania.
B. har stedse været en ligesaa nidkjær og initiativrig
som frygtløs reformven. Han stiftede 1868 «Det norske samlaget»,
hvis formand han var i 10 aar; 1879 fremsatte han for
odelstinget forslaget om at fjerne unionsmerket af
Norges flag; han er ogsaa en af foregangsmændene for
kvindesagen i vort land og var 1884 en af stifterne
af «Norsk kvindesagsforening».

Hagbard Emanuel Berner. (Fot. af L. Szacinski.)

Gjennem bladopsæt, afhandlinger og foredrag har han,
i kraft af journalistisk opøvelse i hurtig at tilegne
sig og bearbeide ethvert emne, i aarenes løb leveret
en række reformforslag og udredninger af aktuelle
spørsmaal. Senest har han i et foredrag holdt i
«Statsøkonomisk forening» taget ordet for indførelse
af skat paa utjent værdiforøgelse af grundeiendom
i Kristiania.

Berner, Søren Hjalmar Normann (1850—), f. i Hadsel.
Efter i 7 aar at have været bylæge og i 2 1/2
aar sekretær ved Kra. sundhedskommission har han
siden 1 jan. 1890 været sundhedsinspektør ved samme;
fra 1892—94 var han i ca. 20 maaneder konstitueret
som stadsfysikus. Har gjort en række studier af Kra.
bys dødelighedsforhold samt talrige og indgaaende
undersøgelser af byens verkstedshygiene, hvis
betydelige fremskridt i væsentlig grad skyldes ham.

Berneralperne, en del af Vestalperne i Schweiz, fra
Grimselpas (2164 m.) til Genfersjøen, mellem Rhones dal
i syd og Aares dal i nord. De deles af Gemmipasset
(2329 m.) i en østlig mægtigere del, med Finsteraarhorn,
4275 m., Aletschhorn, 4200 m , Mönch, Eiger og det
vakre Jungfrau m. fl. tinder paa omtr. 4000 m.s høide,
og en vestlig del, hvis høieste toppe er 1000 m. lavere.
Blandt de store jøkler, som B. bærer, er Aletschgletscheren
den længste i Schweiz. Nordheldet med dets dalfører
udgjør Berner Oberland (se Bern).

Berner-Klause, se Veroneserpas.

Bernerkonventionen. International konvention om
beskyttelse af den litterære og kunstneriske eiendomsret.
De kontraherende lande danner en union. Bernerunionen,
stiftet 1886. Den tiltraadtes straks af Frankrige,
Tyskland, Storbritannien, Spanien, Italien, Schweiz og Belgien.
Senere er den bl. a. tiltraadt af Norge (1896), Danmark
(1903) og Sverige (1904). Efter konventionen skal
forfattere og kunstnere, der er undersaatter i et af unionens
lande, i de andre stater nyde samme ret for sine verker,
som vedkommende landes love indrømmer landets egne
undersaatter. Dog kan beskyttelsen ikke vare længere
i fremmede lande end i hjemlandet. Konventionens
bestemmelser har ogsaa anvendelse paa udgivere af
litterære og kunstneriske verker, der er offentliggjort i et af
unionens lande, selv om forfatteren eller kunstneren
tilhører et land, der ikke er deltager i unionen.

Berner-Oberland, se Bern.

Bernhard fra Clairvaux (1090—1153), fremragende
middelalderlig fr. teolog, traadte 1113 tilligemed flere
venner og slegtninge ind i klosteret Citeaux, blev 1115

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>