Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 913-914 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bernhard fra Clairvaux - Bernhard, hertug af Sachsen-Weimar - Bernhard, St. og Lille St., se Sankt Bernhard - Bernhardi, Theodor v. - Bernhardt, Sarah - Bernheim, Ernst - Berni, Francesco - Bernina - Bernini, Giovanni Lorenzo - Ordbøgerne: B - bulb ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

abbed for datterklosteret i Clairvaux. Ved sin inderlige
fromhed og sine store gaver blev han en af tidens
ledende kirkelige personligheder. Cistercienserordenens
anseelse og udbredelse skyldtes ham mere end nogen anden.
Da det 1130 kom til et paveligt schisma, lykkedes det B.
at afgjøre dette til fordel for pave Innocens II.
Senere blev hans discipel Eugen III pave. 1146 begyndte
han at arbeide for det andet korstog. Det skyldtes hans
mægtige veltalenhed, at den tyske konge Konrad III tog korset.

Bernhard fra Clairvaux. (Efter et maleri i Clairvaux.)

B. bekjæmpede Abailards teologi og var en ivrig modstander
af kjætterne. Blev allerede 1174 ophøiet til helgen.
1830 blev han en af romerkirkens «doctores ecclesiæ».

Bernhard, hertug af Sachsen-Weimar (1604—39),
yngste søn af hertug Johan III af Sachsen-Weimar,
berømt hærfører i trediveaarskrigen. Da Gustaf Adolf
landede i Tyskland, sluttede B. sig straks til ham og
blev oberst for kongens livregiment. Han deltog med
stor tapperhed i den mislykkede storm paa Wallensteins
leir ved Nürnberg og førte i slaget ved Lützen (6 nov.
1632) venstre fløi af Gustaf Adolfs hær. Da kongen var
falden, overtog B. kommandoen, fornyede angrebet og
førte hæren til den afgjørende seier og fordrev inden
aarets udgang Wallenstein fra Sachsen. Oxenstjerna gav
ham overbefalingen over hæren i Franken, og her søgte
B. nu at danne sig et hertugdømme af de erobrede
geistlige lande; men da han og Horn, som havde forenet
sine sterkt svækkede hære, havde lidt nederlaget ved
Nordlingen 1634, maatte B. trække sig over paa den
venstre Rhinbred. B. indlod sig nu i underhandlinger
med Richelieu, og det aftaltes, at Frankrige skulde
betale ham 4 mill. frcs. om aaret, mod at han skulde
bekjæmpe keiseren med en hær paa 18000 mand. B. drev
keiserens tropper ud af Rhindalen, erobrede fæstningen
Breisach og sikrede sig derved besiddelsen af Elsass,
som han efter hemmelig aftale med Richelieu skulde
beholde som et selvstændigt hertugdømme. Da døde
han pludselig; Richelieu tog hans tropper i Frankriges
tjeneste, og Frankrige fik ved denne leilighed Elsass,
som det beholdt ved freden 1648.

Bernhard, St. og Lille St., se Sankt Bernhard.

Bernhardi, Theodor v. (1802—82), t. nationaløkonom
og historiker, hvis bekjendteste verk er en kritik over
nationaløkonomiens, navnlig Ricardos principer. Blandt
hans historiske arbeider merkes «Denkwürdigkeiten aus
dem Leben des russischen Generals K. F. v. Toll».

Bernhardt [bærnā’r], Sarah (eg. Rosine Bernard)
(1844—), berømt fr. skuespillerinde, f. i Paris, uegte
datter af en tysk jødinde og en fransk adelsmand. Kom
15 aar gl. paa konservatoriet og debuterede 1862
paa Théâtre-français i Racines «Ifigenia i Aulis»,
uden at det lykkedes hende at slaa igjennem.
Først 1867 vakte hun paa Odéon stor opsigt i
en række roller (bl. a. i «Kean» og «Kong Lear»)
og blev 1872 engageret til Theâtre-français,
hvor hun i de følgende otte aar spillede en
mængde store roller og gjorde sit navn
verdensberømt som en af vor tids største
tragiske skuespillerinder.

Sarah Bernhardt.

1880 brød hun sin kontrakt med teatret og har siden
dels spillet paa og ledet forskjellige parisiske teatre,
dels foretaget store turnéer hele verden over. Er i febr.
1907 ansat som lærer i skuespilkunst ved konservatoriet.
— Ogsaa som billedhuggerinde og forf. har S. B. forsøgt sig.

Bernheim, Ernst (1850—), t. historiker, siden 1883
professor i historie i Greifswald. B. har bl. a. skrevet
«Zur Geschichte des Wormserkonkordats». Hans vigtigste
arbeider har handlet om historieforskningens metode;
blandt disse arbeider merkes «Geschichtsforschung und
Geschichtsphilosofie» og især hans «Lehrbuch der
historischen Metode» (1889, 3 opl. 1902).

Berni, Francesco (1497—1535), ital. digter, traadte
ind i den geistlige stand, blev taget afdage ved gift, da
han ikke vilde laane sig som redskab til et giftmord.
Hans «Orlando rifatto» er en formfuldendt, satiriserende
omarbeidelse af Boiardos «Orlando innamorato»; den
fortrængte i lang tid originalen. Hans burlesk-satiriske
digte er lette, elegante, vittig spottende og frivole.

Bernina, bjerggruppe i Graubündner (de rætiske)
Alperne, paa grænsen af Schweiz og Italien, mellem
Engadin (Øvre Inn) og Veltlin (Øvre Adda). Piz Bernina
4052 m., P. Roseg [rosedsj], 3943 m. I øst fører veien
over Berninapasset, 2364 m., fra Engadin gjennem
Puschlav til Veltlin.

Bernini, Giovanni Lorenzo (1598 — 1680), ital.
billedhugger, arkitekt og maler, kom ved sin omfattende
virksomhed og den centrale stilling, han i menneskealdre
indtog ved pavernes hof, til at øve en grundlæggende
indflydelse paa den italienske barok. Hans tekniske
færdighed som billedhugger var enestaaende og drev ham
fra det ene raffinement over i det andet; en række af
Roms fontæner, pragtfulde gravmæler over paver i
Peterskirken og tilslut statuen af Sta Theresia, som han
ansaa for sit hovedverk, blev toneangivende for tidens
hele manér og maleriske behandlingsmaade. I arkitekturen
(Palazzo Barberini, søilegangen ved Peterspladsen)
gjennemførte han med glimrende beregning kunstige
perspektiviske virkninger. 1665 modtog han fra Ludvig XIV
en kaldelse til Frankrige, hvor hans reise lignede et
triumftog. Til B.s omfattende arbeider hører betegnende
nok en række teaterdekorationer, for hvilke han i
samtiden nød stort rv.

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>