Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Beskrivelse - Beskyttelse - Beskyttelseslighed, se Mimicry - Beskyttelsestold, se Told - Beskøiter - Beslaa - Beslag - Beslag (beslaglæggelse) - Beslaglære - Beslutning - Beslutningsdygtighed - Besnard, Paul Albert - Besobrasov, Wladimir Paulowitsj - Besoeki, se Besuki - Bessaker - Bessarabien - Bessarion, Johannes - Bessastaðir - Ordbøgerne: B - butin ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antal kjendemerker, som er nødvendige og tilstrækkelige
for at skjelne gjenstanden (eller begrebet) fra alle andre.
Fra forklaring adskiller b. sig ved ikke at anføre
aarsagen til egenskaberne, uden forsaavidt dette bidrager
til at gjøre billedet af tingen, som den er, mere
anskueligt. Beslegtet med b. er fortælling; jo mere denne,
foruden at meddele, hvad der er skeet, lægger vegt paa
at udmale, hvorledes det er skeet, des mere glider
fortællingen over i b.
Beskyttelse er i socialøkonomien den fælles
betegnelse for saadanne forholdsregler, der gaar ud paa at
verne eller støtte indenlandsk virksomhed eller
eiendom ligeoverfor konkurrance fra udlandet. Antager
bestræbelserne herfor form af en bevidst planmæssig
fulgt økonomisk politik, siges b.s-systemet
(protektionismen) at være bragt i anvendelse. Dette er
siden 1905 tilfældet i vort land, idet vort nationale
arbeide ydes en moderat b. gjennem toldsatser og en
hemsko søges lagt paa udlændingers adgang til at slaa
under sig vore naturgivne rigdomskilder. B.s modsætning
er fri handel, fri konkvirrance i det Internationale
samkvem. Som socialøkonomisk princip er b. overordentlig
omstridt (sml. Frihandel). Det 20 aarh. er i de
fleste kulturstater begyndt under b.s tegn. Kampen om
næringsinteresserne, saavel inden det enkelte land som
mellem staterne indbyrdes, er traadt stedse mere i
forgrunden, og herunder har b. skridt for skridt gjort
sig til herre over lovgivning og næringspolitik.
Beskyttelseslighed, se Mimicry.
Beskyttelsestold, se Told.
Beskøiter er skibsbrød bagt af hvede- eller rugmel
uden salttilsætning; de tørres grundig. B. danner haarde,
fingertykke, gjerne runde, flade kager, der kan holde
sig meget længe.
Beslaa er at fastgjøre et seil, efterat det er nedhalet
eller opgivet (halet til masten eller raaen), ved hjælp af
seisinger, tynde taugender.
Beslag, forsterkninger af metal til gjenstande af træ,
f. eks. døre, vinduer, møbler o. s. v., hvortil de fæstes
ved hjælp af spiker eller skruer. Ordet b. bruges ogsaa
om sko paa hestehove.
Beslag (beslaglæggelse). I en straffesag kan ting,
der antages at være af betydning som bevismidler eller
at burde inddrages (kjendes forbrudte), eller som af den
fornærmede kan kræves udleveret, beslaglægges. Til b.
af ting, som ikke godvillig udleveres, kræves rettens
beslutning, men ved fare ved ophold kan b. ske efter
paatalemyndighedens ordre eller endog uden samme.
I begge sidste tilfælde skal retten uopholdelig afgjøre b.s
lovlighed. Hvorledes der endelig skal forholdes med de
beslaglagte gjenstande, afgjøres i hvert fald ved sagens
slutning. Er ting beslaglagt for at inddrages, kan
straffesag anlægges blot for at afgjøre, om inddragning skal
ske. — Om beslag af breve og telegrammer gjælder
særlige regler (straffeproceslovens §§ 217—219).
Beslaglære, fag i dyrlægevidenskaben, omhandler
læren om hovens bygning og midlerne til dens bevarelse
under hestens brug; indbefatter saaledes alt vedrørende
hovpleien og hovbeslaget saavel under normale som
sygelige forhold (sygebeslag). — Foruden af dyrlægen
fordres kjendskab til b. tillige af beslagsmeden, naar
han skal bestride den haandverksmæssige udførelse af
beslaget («beslag-kunsten») tilfredsstillende; faget er derfor
ogsaa i en noget populariseret form indgaaet som led i
beslagsmedenes uddannelse.
Beslutning forudsætter en forudgaaende overveielse
og betegner afslutningen paa den under overveielsen
herskende uvished. Den sjælelige akt, hvorved dette
sker, indbefatter foruden domsakten, hvorved den valgte
handling stemples som den, der skal udføres, tillige
den jegets eiendommelige hengivelse i valget, som ikke
nærmere kan beskrives; se Forsæt.
Beslutningsdygtighed. Hvor afgjørelsen er henlagt
til myndigheder, bestaaende af flere medlemmer, kræves
i alm., at et bestemt antal maa være tilstede, forat
gyldige beslutninger kan fattes (forat forsamlingen skal
være beslutningsdygtig). Efter grl.s § 29 maa
mere end halvparten være tilstede i statsraadet, og efter
§ 73 to tredjedele i stortinget og dets afdelinger. Efter
formandskabslovene maa i formandskabsmøderne over
halvparten af formændene være tilstede og i herreds- og
bystyremøderne over halvparten saavel af formænd som
af repræsentanter; paa amtstingene maa mindst to
tredjedele af de stemmeberettigede være tilstede.
Besnard [bænar], Paul Albert (1850—), fr. maler,
er oprindelig udgaaet fra den akademiske leir, men har
vundet sin berømmelse som en raffineret, udpræget
moderne impressionist. Han er ikke dyb hverken som
kolorist eller menneskeskildrer, men behandler med vid
og elegance særlig nutidens pariserinde. Nydelige
pasteller og fortræffelige raderinger.
Besobrasov, Wladimir Paulowitsj (1828—89),
rus. socialøkonom og politiker, har i en række verker
leveret udmerkede bidrag til den økonomiske udviklings
historie i Rusland, navnlig i det paa fransk udkomne
verk «Studier vedrørende Ruslands nationale økonomi»
(2 bd. 1882—86) samt i bøger over finans- og
beskatningsvæsen, jordkredit og landbrugsspørsmaal.
Besoeki, se Besuki.
Bessaker, en god, liden havn med telegrafstation
m. v. nord for Brandsfjorden paa Fosenhalvøens
vestkyst, Roan herred.
Bessarabien, Rusland, sydvestligste guvernement,
mellem Dnjestr, Pruth, Donau og det Sorte hav,
45632 km.2, 1935000 indb., 42 pr. km.2 I nord aasland,
i syd steppeland. Ved det Sorte hav rige saltsjøer.
Befolkningen er meget blandet (rumæner, bulgarer, græker,
tatarer, russer). Landbruget er den væsentlige
næringsvei. Hovedstad Kisjinev [kisjinjof]. B. er kommet
under Rusland i løbet af det 19 aarh. (fredsslutninger
1812, 1829, 1878).
Bessarion, Johannes (1395—1472), erkebiskop i
Nicæa, senere kardinal i Rom, virkede for en forening
af den græske og den romersk-katolske kirke og efter
Konstantinopels erobring af tyrkerne for et korstog mod
disse. Interesserede sig ogsaa sterkt for den klassiske
gammelgræske kultur.
Bessastaðir, Island, gaard paa Alptanes nær Reykjavik,
tilhørte Snorre Sturlason, kom efter hans mord i kong
Haakons eie, blev derefter bolig for befalingsmanden,
senere for amtmanden paa Island. 1805—46
var den islandske lærde skole paa B. Nu privateie.
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
