Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 929-930 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Besse paa Knaben - Bessèges - Besseggen - Bessel, Friedrich Wilhelm - Bessels, Emil - Bessemer, Sir Henry - Bessemer-processen - Besserne - Bessheim - Besshø - Bessières, Jean Baptiste - Bessonow, Peter Aleksejevitsj - Bessos - Bestalling - Ordbøgerne: B - bygd ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Besse paa Knaben, n. bondehelgen. I Fjotland
prestegjeld, fortælles om B., at han kunde hænge
sine vanter paa solstraalerne ligesom Hellig-Anders i
Slagelse. Da dette engang slog feil for B., viste grunden
sig at være, at han havde forsømt at tage op et aks,
som laa i veien. I Fjotland paavises «Bessestolen», en
fordybning i berget, hvor B. hver morgen holdt bøn.
[L. Daae, «Norges helgener».]

Bessèges [besæž], by i sydøstlige Frankrige, depart.
Gard, ved elven Cèze, bielv til Rhone, 8418 indb.
Kul- og jerngruber, jernverker og glashytter. Ved vandets
indtrængen i gruberne store ulykker i 1861 og 1869.

Besseggen («Peer Gynt»: Gjendineggen), skarp fjeldryg,
der adskiller Bessvand fra Gjende i Jotunheimen; mod Gjende,
der ligger ca. 400 m. lavere, er fjeldsiden stupende brat.

Bessvand.         Besseggen.         Gjende.

Langs efter eggen fører en gangsti, som ikke bør
benyttes af svimle folk.

Bessel, Friedrich Wilhelm (1784—1846),
fremragende t. astronom, f. i Minden, d. i Königsberg, hvor han
fra 1810 var prof, i astronomi. B. var den første, der fandt
afstanden til en fiksstjerne (61 i Svanen); udviklede
grundlaget for reduktioner af alle astron. iagttagelser og gav bl. a.
væsentlige bidrag til udviklingen af den høiere geodæsi.
Han har skrevet henimod 400 større og mindre arbeider.

Bessels, Emil (1847—88), t. naturforsker og nordpolsfarer,
videnskabelig deltager i den amer. polarekspedition
under Hall 1871—73. Paa en tidligere ishavsfærd (1869)
havde B. paavist Golfstrømmen ø. f. Spitsbergen.

Bessemer, Sir Henry (1813—98), eng. ingeniør, bekjendt
som opfinder af den sure Bessemer-proces, patenteret
i 1855. B. solgte i løbet af tre uger udøvelsesretten
til flere jernverker for et samlet beløb af 1/2 mill. kr.
Processen viste sig imidlertid dengang ikke brugbar.
Først ved senere forbedringer (Göranson) blev den alm.
anvendt og B. hædret som den store foregangsmand.
(Se billede næste sp.)

Sir Henry Bessemer.

Bessemer-processen, den sure, er en færskningsproces,
hvorved raajern (rujern), som har lidet fosforindhold,
omdannes til staal ved bortbrænding af silicium,
mangan, svovl, kulstof etc. Flydende raajern bringes
ind i en «konverter», en pæreformet, oventil aaben,
svingbar beholder af jernplader med ildfast foring af
lerholdig kvartssand. Luft tilføres under tryk gjennem
huller i bunden (ca. 150 af 15 mm. diameter) og strømmer
op gjennem jernet. Først oksyderes silicium og gaar
over i slaggen, tilsidst kulstoffet i jernet. Herved
omdannes dette til staal, som paa grund af den store
varmemængde, der udvikles, holder sig flydende.
Under processen, som er tilendebragt i ca. 15 minuter,
staar der en sterkt lysende flamme ud af den øvre
aabning. Flammens farve angiver processens gang.
En beholder optager 10—15 tons jern. Udtømningen
foregaar gjennem den øvre aabning ved svingning af
beholderen. Før tømningen tilsættes speiljern el. l.
for at bevirke desoksydation og kulstoftilførsel (s. d.).
Ang. den basiske proces, se Thomas-processen.

Besserne, i oldtiden folk i det nordøstlige Trakien
(hovedstad Uskudama), omtalt af Herodot, 12 f. Kr.
underkastet af romerne og 60 f. Kr. ordnet i
præfekturet Bessica.

Bessheim, turisthotel paa midtre Besssæter ved
vestsiden af Øvre Sjodalsvand, Jotunheimen.

Besshø, et 2312 m. høit fjeld i Jotunheimen, n. f. Gjende.

Bessières [besjæ’r], Jean Baptiste (1768—1813),
fr. ryttergeneral, udmerkede sig ved Rivoli, i Ægypten,
ved Marengo, Austerlitz, Jena, Friedland. 1804 marskalk.
1808 hertug af Istrien. Var 1808 i Spanien. Bidrog
meget til seieren ved Wagram 1809. Chef for garden.
Var med i Rusland. Faldt aftenen før slaget ved Lutzen
1813. Napoleons trofaste ven. [Litt.: Lacroix, «Les
maréchaux de Napoléon» (1896).]

Bessonow, Peter Aleksejevitsj (1828—98), rus.
sprogforsker. Var 1867—79 bibliotekar ved universitetet
i Moskva og senere professor i slavisk filologi i Charkow.
Har indlagt sig store fortjenester ved sine studier over
russisk og sydslavisk sprog og filologi og har udgivet flere
samlinger af russiske, serbiske og bulgariske folkeviser
samt litteraturhistoriske artikler og biografier over
slaviske lærde.

Bessos, pers. satrap i Baktrien under kong Dareios III
Kodomannos; myrdede 330 f. Kr. kong Dareios, opkastede
sig til konge (Artaxerxes IV) og vilde forsvare Baktrien
mod Alexander den store, men blev af sine egne folk
udleveret til denne og korsfæstet 328.

Bestalling er det dokument, som indeholder en
embedsmands udnævnelse (jfr. Ansættelse). Den indløses
med et gebyr, der udgjør 10 pct. af et aars gage eller,
ved udnævnelse til embede med høiere gage, af den
forøgede indtægt. Gebyret maatte tidligere betales fuldt ud
med én gang. Dette gjælder fremdeles (1907) for geistlige

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>