Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bestalling - Bestialitet - Bestiarius - Bestik - Bestikkelse - Bestilling - Bestraaling, se Isolation - Bestrygende - Bestum - Bestusjev, Aleksander Aleksandrovitsj - Bestusjev-Rjumin, Aleksej Petrovitsj - Bestusjev-Rjumin, Konstantin Nikolajevitsj - Bestøvning - Ordbøgerne: B - bygd ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
embedsmænd, medens det ifølge kgl. resol. af 10/3 1906
fremtidig bliver at indeholde i gagen med 1/12 maanedlig,
forsaavidt angaar civile, militære og civilmilitære
embedsmænd. Staar man i embedet i kortere tid end 1 aar,
svares gebyret efter den tid, hvori man har fungeret.
Gebyrerne danner b.s-gebyrernes fond, der anvendes
til understøttelse af embedsmænds enker og døtre.
I 1906 uddeltes heraf 30360 kr. til 514 personer.
Se ogsaa Gratifikationsfondet.
Bestialitet, dyrisk raahed. Crimen bestialitatis,
utugtig omgjængelse med dyr (straffelovens § 213, 2 led).
Bestiarius.
1. I det gamle Rom navn paa en, der paa arenaen kjæmpede
mod de vilde dyr. —
2. Teologisk-moraliserende «naturhistorie» (ogsaa med navnet
«Fysiologus»), opr. skrevet paa græsk, men oversat paa et
utal af sprog; beretter om sande eller opdigtede egenskaber
hos virkelige eller fabel-dyr og udtyder disse egenskaber.
Bestik.
1. Etui til instrumenter (tegne-b., læge b.).
2. (Sjøudtr.). Før man taber land af sigte, peiler
(s. d.) man dette og bestemmer derved nøiagtig det sted,
hvor man er i øieblikket. Med dette sted som udgangspunkt
udregner man da senere ved b.-beregningen, hvilken
længde- og breddegrad man er kommet til. Bestikopgjøret
foretages sedvanlig hver middag af kaptein og styrmand.
Naar veiret er klart, gjør man stadig observationer
(s. d.) og kontrollerer og berigtiger derved sit bestik.
— Bestikberegningen hviler paa beregning af retvinklede
triangler. Naar man i én retning seiler fra ét punkt til
et andet (henholdsvis «affarende plads» og «paakommende
plads»), seiler man i almindelighed paa én gang ud fra
en meridian og fra en parallelcirkel. Der dannes et
retvinklet triangel, hvor hypotenusen er det udseilte stykke,
distancen; denne beregnes ved loggen (s d.) o. s. v.
Den ene katet (langs meridianen gjennem «affarende
plads») bliver da den forandrede bredde (nord—syd), og
den anden katet (langs parallelcirkelen gjennem
«paakommende plads») bliver afvigningen, den forandrede
længde (øst—vest). Retningen, som man har seilet i, danner
en vinkel med meridianen (og med parallelcirkelen), og
denne vinkel kalder man kursen. Ved hjælp af kurs
og distance kan man da let beregne trianglet; denne
beregning behøver man ikke selv at udføre, da man har
triangeltabeller, b.-tabeller, med rubriker for de
forskjellige kurser og distancer. — Har man seilet i flere
forskjellige retninger, foretager man beregningen for dem
alle under ét ved addition eller subtraktion; dette kaldes
undertiden at «koble kurser». Da længdegraderne bliver
mindre, jo nærmere man kommer polerne, maa der her
en særlig beregning til. Se ogsaa Middelbredde.
Egentlig ligger trianglerne ikke i et plan; paa grund af jordens
størrelse vil feilen dog blive ubetydelig. — Som ovenfor
nævnt maa man ved enhver leilighed støtte sine
beregninger til observationer; hvor vandet er grundt nok,
kan man ogsaa delvis bruge loddet (s. d.) for at skatTe
sig stedsbestemmelser. Feil i bestikket foraarsages bl. a.
af strøm, som man ikke kan beregne, feil ved
loggeapparatet m. m.
Bestikkelse. Modtagelse af b. straffes, naar en
offentlig tjenestemand modtager uberettigede fordele eller
løfte derom vidende om, at de gives eller tilsiges for at
øve indflydelse paa hans optræden i tjenesteanliggender,
selv om han ikke søges paavirket til pligtstridige
handlinger eller undladelser. I sidste fald indtræder
dog strengere straf. At give b. straffes, naar
man ved ydelse af eller tilsagn om fordele søger at
formaa en offentlig tjenestemand til uretmæssig at
foretage eller undlade en tjenestehandling.
Bestilling anvendes i almindelighed som betegnelse
paa enhver frivillig overtaget offentlig tjenestestilling,
som ikke er embede. Stillingens indehaver er
bestillingsmand. Disse udtryk bruges ogsaa udenfor
statstjenesten, saaledes særlig om kommunale stillinger og
tjenestemænd. Se forøvrigt Ansættelse, Afsked.
Bestraaling, se Isolation.
Bestrygende eller raserende siger man, at et
skydevaabens kuglebane er for et maal af en vis høide
(i alm. en staaende mand, 1.7 m.), naar projektilet under
sin gang i luften ikke hæver sig mere end maalets
høide over marken. Jo større begyndelseshastigheden
er, desto længere bliver den raserende bane, og desto
større bliver træfsandsynligheden, idet feil i
afstandsbedømmelsen derved faar mindre betydning; man lægger
derfor ved moderne haandskydevaaben den største vegt
paa at kunne opnaa lang rasance. Den raserende bane
er ved vort armégevær 600 m. Ved forandring af
projektilformen (fransk «D»-projektil, tysk «S»-Geschoss)
har man i den aller sidste tid opnaaet over 900 m.
rasance. — Et terrænstrøg er bestrøget fra en
forsvarsstilling, naar der ikke findes døde vinkler i
fordybninger el. bag forhøininger, hvor fienden er dækket mod
forsvarerens ild.
Bestum, jernbanestation med megen omliggende
bebyggelse, 4 km. vest for Kristiania, Aker herred.
Sammen med de nærliggende bebyggede strøg, Lilleaker og
Schlægerbraaten, har den 1466 indb.
Bestusjev, Aleksander Aleksandrovitsj (pseud.
A. Marlinskij) (1797—1837), rus. forfatter og kritiker.
Deltog 1825 i dekabristernes sammensvergelse, hvorfor
han forvistes til Sibirien. Overførtes senere til Kaukasus,
hvor han faldt. Udgav fra 1823—25 sammen med Rylejev
almanaken «Polarstjernen» og skrev senere en række
noveller ined naturskildringer og folkelivsbilleder fra
Kaukasus, hvorved han erhvervede sig overordentlig
popularitet.
Bestusjev-Rjumin, Aleksej Petrovitsj (1693—1766),
rus. greve, statsmand. Efter at have været
gesandt i Kjøbenhavn og Hamburg blev han medlem af
rigsraadet og kansler under keiserinde Elisabeth. Ledede
som saadan i 16 aar Ruslands udenrigspolitik. Som
følge af intriger under den preus. syvaarskrig fjernedes
han, men blev atter taget til naade af Katharina II og
udnævnt til feltmarskalk.
Bestusjev-Rjumin, Konstantin Nikolajevitsj
(1829—97), rus. historiker, professor i russisk historie i
Petersburg (1865—82) og ordfører i «Slaviske
velgjørenhedsselskab» samt medlem af russisk videnskabsakademi.
Hovedverk: «Ruslands historie til slutningen af det
15 aarh.» (3 bind) med en udførlig oversigt over kilderne
til Ruslands historie.
Bestøvning, støvkornets overføring fra støvdragerne
paa støvveiens ar, eller hos de nøgenfrøede paa
frøemnemunden. B. kan dels foregaa mellem den samme blomsts
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
