Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1035-1036 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørnson ... - Ordbøgerne: C - chêne-marin ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ubekvem og omstridt. Stort eller lidet, han har været
allestedsnærværende. I kunst, religion, moral, skole,
politik (bare for at nævne de største sager: vetostriden,
flagsagen, stemmeretssagen og eget udenrigsstyre), overalt
er der merker efter ham. [Litteratur: Halvorsen, «Norsk
forfatter-lexikon», Collin, «Bjørnstjerne Bjørnson»
(1902—07, 2 bd.), «Bjørnstjerne Bjørnson; festskrift i
anledning af hans 70-aars fødselsdag» med Hamsuns ypperlige
digt, artikler af Brandes, Sars etc. etc.]

Bjørnson, Ingeborg (Gina Oselio) (1858—), n.
operasangerinde, elev af fru Stenhammar, Fritz Arlberg og
fru Marchesi, debuterede 1879 paa Stockholms opera i
«La Favorita», 1883 i Padua som Azucena i «Trovatore»,
har siden optraadt paa flere udenlandske operascener, i
Budapest, Scala i Milano, Kjøbenhavn, Stockholm,
Berlin m. v., og overalt vakt anerkjendelse ved sin
pragtfulde stemme og dramatiske fremstilling,
ligesom hun har foretaget talrige koncertreiser i
Tyskland, Rusland, Italien, Skandinavien. Efter sit
giftermaal med teaterchef B. har hun virket i Kra. som
koncertsangerinde, sanglærerinde og operasangerinde
i partier som «Carmen», Margaretha i Gounods «Faust»
og Boïtos «Mefistofeles». Andre af hendes operapartier
er Elisabeth i «Tannhäuser», Desdemona i Verdis
«Othello», Valkyrien m. fl.

(Fot. af Karl Anderson.) Ingeborg Bjørnson (Gina Oselio).

BJörnståhl, Jakob Jonas (1731—79), sv. reisende,
blev paa en udenlandsreise gjennem Europas hovedlande
til Tyrkiet og Grækenland udnævnt til professor i de
orientalske sprog i Lund, men døde i Saloniki, inden
han kunde tiltræde pladsen. Hans senere udgivne breve
indeholder vigtige litterære oplysninger.

Bjørnstad, Nedre, større gaard ved Lalmsvandet i
Vaage, i over 300 aar sædet for en af bygdens storbondeætter.
Har en særdeles interessant og stilfuld bebyggelse
med udprægede typer paa bygningsstil i Nordre
Gudbrandsdalen fra det 17 og 18 aarh. Samtlige gamle
bygninger vil antagelig i en nær fremtid blive indlemmet
i de Sandvigske samlinger paa Lillehammer (s. d.).

Bjørn Stallare, kong Olav Haraldssøns høit betroede
mand, svor efter dennes flugt kong Knut og Haakon Jarl
den yngre troskabsed mod store pengegaver, men angrede
efter sidstnævntes død sit frafald, opsøgte Olav i
Gardarike, fik hans tilgivelse og faldt ved hans side
paa Stiklestad.

Björnstjerna.

1. Magnus Fredrik Ferdinand B. (1779 — 1847),
sv. greve og officer, kjæmpede under
Adlercreutz i Finland 1808, hvor han høstede ære i
mange slag og sluttede Olkijoki-konventionen. Var ven
af statsomveltningen 1809, blev 1812 oberst, deltog 1813
i de nordtyske felttog og Leipzig-slaget, var med i
Holsten og hinsides Rhinen 1814, men kaldtes saa til Norge,
hvor han havde kommandoen ved Glemminge og sluttede
konventionen til Moss. 1826 greve, 1843 general.
1828—46 minister i London. Har udgivet flere skrifter,
hvoraf enkelte af statsøkonomisk indhold. —

2. Oscar Magnus Fredrik B. (1819—1905), sv. militær og
statsmand, søn af foreg. Har varetaget diplomatiske hverv
i Konstantinopel og Kjøbenhavn og som envoyé i St.
Petersburg fremmet sv. handel paa Rusland. Har virket i
politik og havt mange tillidshverv. 1865 oberst, 1871
generalmajor, 1872—80 udenrigsminister. I unionspolitiken
stillede B. sig afvisende overfor alle norske krav.

Bjørnsund, fiskevær med stort moloanlæg
(overslagssum 162150 kr.) paa nogle smaa øer sydvest for
Hustadviken, Frænen herred, Romsdals amt. Der
opfiskedes i 1904 321 tusen stykker skrei af 443 fiskere.
Ved Nordre B. er fyr med lysvidde 15 og 12 1/2
kvartmil, henholdsvis for hvidt og rødt lys, og lysstyrke
2360 og 590 normallys. Stedet har postaabneri og
dampskibsanløbssted; 425 indb.

Bjørviken, se Kristiania.

B. L., fork. for lat. baccalaureus legum, eng. bachelor
of laws, den laveste grad ved Englands juridiske
fakulteter. Ogsaa d. s. s. lat. benevole lector, gunstige læser.

Blaa baand er et totalafholdsselskab, der efter eng.
forbillede siftedes i Kra. 1882. Efterhaanden oprettedes
flere saadanne foreninger, som i 1885 samledes under ét
hovedstyre. Det har til formaal paa kristelig grund at
modarbeide drukkenskaben og nydelsen af berusende
drikke. Som saadanne regner det alene vædsker, der
bevislig indeholder over 2 pct. alkohol, en grænse som
med hovedstyrets tilladelse kan sættes noget rummeligere
for hjemmebrygget øl og hjemmelavede bær- og
frugtvine. Selskabet bestod i 1905 af 43 foreninger. Det har
nu (1907) 4250 medlemmer. Kra. lokalforening aabnede
1890 et natteherberge for mænd.

Blaa blomst, «Die blaue Wunderblume», var i gamle
tyske eventyr navnet paa en undergjørende blomst, som
gjorde den, der fandt den, klartseende og aabenbarede
for ham skjulte skatte. Romantikeren Novalis anvendte
«den blaa blomst» symbolsk i sin roman «Heinrich von
Ofterdingen». Udtrykket er siden gaaet over til at
betegne det ideal eller den ideale lykke, mod hvilken
romantikernes længsel var rettet, og har dernæst været
brugt for at symbolisere selve romantiken.

Blaabogianere, religiøst parti paa Vestlandet, kaldt
saa efter en bog af haugianeren P. Amlie, der i 1872
skrev mod den lønnede lægmandsvirksomhed og mod
Rosenius’ nyevangeliske lære. I modsætning til denne
retning vil b. fastholde den ældre haugianismes strenghed
i læren om boden og omvendelsen.

Blaabuk, gammelt søndfjordsk yndlingsnavn for de
runde, malede øltanker (ølkande med tud paa siden).
Naar kjøgemesteren havde læst bordbønnen ved bryllupsbordet,
steg «kjeldermanden» op af kjelderlemmen i
stuegulvet med den fyldte b. i armen.

Blaabær (vaccinium myrtillus), art af lyngfamilien.
Liden, opret, grenet busk med kantede aarsskud,
egformede og sagtakkede blade, som falder af mod vinteren.
Blomsterne, der er enlige i bladhjørnerne, har
krukkeformig, grønlig rød krone. Bærene, som er sorte,
blaaduggede og indvendig røde, har foruden i husholdningen

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>