Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1097-1098 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blyvand ... - Ordbøgerne: C - comme ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efterlod, og eget materiale fortsatte B. dennes paabegyndte
verk, «Norges flora», hvoraf 2det bind udkom i 1874, 3dje og
sidste bind i 1876. B. foretog talrige reiser i de
forskjellige egne af Norge og erhvervede sig herunder et
enestaaende grundigt kjendskab til karplanterne og deres
udbredelse i vort land. Paa basis heraf og efter
flere aars studier over norske torvmyrer udgav han i
1876 «Forsøg til en theori om indvandringen af Norges
flora under vexlende regnfulde og tørre tider («Nyt
magasin for naturvidenskaben», bind 21), hvilken
teori vakte opsigt langt ud over landets grænser. Under
disse studier kom han til at streife ind paa det
geologiske og ogsaa paa det meteorologiske og rent
astronomiske gebet, hvor hans interesser senere kom til at dvæle,
og hvor flere af hans arbeider fra denne tid bevæger
sig. I 1877—78 foretog B. en videnskabelig studiereise
til Göttingen og Strassburg, hvor han særlig studerede
mykologi. Efter tilbagekomsten skrev han flere
afhandlinger om udbredelsen af vore soparter. — Af hans
øvrige skrifter kan nævnes «Bidrag til kundskaben om
karplanternes udbredelse i Norge), (flere, til
forskjellig tid udkomne arbeider) og hans lokalbeskrivelser
af floraen i endel af landets egne. —

2. Matthias Numsen B.(l789—1862), bekjendt n. botaniker,
studerede en tid lovkyndighed, men gik snart over til
botaniken, i hvilket fag han blev ordinær professor 1837.
B. foretog mange reiser og studerede ivrig landets planter,
over hvilke han ogsaa har leveret en række afhandlinger.
Han begyndte tillige udgivelsen af «Norges flora»,
hvoraf første bind udk. 1861.

(Fot. af Worm-Petersen.) Matthias Numsen Blytt,

Blyvand, vandig-spirituøs opløsning af blyeddike;
alm. brugt til omslag efter stød. ved overfladiske saar
o. l.; se Blyacetat.

Blyvitriol, se Anglesit.

Blyzinnober, se Mønje.

Blædning, forstligt afvirkningssystem, hvis maal er at
frembringe skoge, hvor alle aldersklasser forekommer
blandede stamme- el. gruppevis om hverandre over hele
skogarealet. I dette øiemed koncentreres ikke hugsten
paa mindre strækninger, som ved andre systemer, men
hele skogen overfares med hugst i korte perioder af
5—20 aar («blædningstid»). Efter udløbet af en periode
vender hugsten tilbage til første aars hugststrækning og
saa fremdeles. Ved hugsten, der træffer trærne enkeltvis
eller i mindre grupper, borttages principielt kun sygelige
og feilagtige trær samt de hugstmodne stammer og kun
saa mange, som hensynet til den gjenstaaende skogs
udvikling, jordbundens bevarelse eller skogens
selvforyngelse paa ethvert sted tilsiger det. B. er ingen
bestandshusholdning, men en individskjøtsel, som tillader
en intensiv udnyttelse af trærnes vekstenergi. Den byder
mange fordele med hensyn til skogens reproduktion,
beskyttelse mod skader af saavel organisk som uorganisk
natur, større masseproduktion m. m. Egner sig
udmerket for de norske skoge, særlig granskogene. Er
den eneste brugbare hugstmaade i fjeldskoge (vernskoge),
kystskoge og skoge paa de nordligste breddegrader.

Blædningsgalring (t. Plenterdurchforstung), et af
prof. Borggreve opfundet tyndingshugstsystem. Medens
tyndingshugsten (s. d.) i en jevnalderlig skogbestand
ellers som regel kun træffer de helt undertrykte og
beherskede stammer til gunst for de herskende og
dominerende trær, lægger b. omvendt vegten paa at fjerne
disse sidste (samt de aldeles undertrykte) for derved at
fremhjælpe de hidtil beherskede, men endnu udviklingsdygtige
stammer. B. er paa samme tid en bestandspleie
og en langsom hovedafvirkning. [Litt.: Borggreve, «Die
Holzzucht», U. Wallmo, «Rationel skogsafverkning»,
A. Barth, «Skogbrugslære I».i

Blæk. Vædske, som benyttes til at frembringe skrifttegn.
Kjendt i de ældste kulturlande Ægypten og Kina, bestod
mest af sod udrørt med bindemiddel (tusch) og har
holdt sig udmerket i de endnu bevarede oldskrifter. Man
brugte ogsaa udrørte farvepulvere (zinnober, mønje, okker)
eller farvede plante- og dyresafter (sepia, purpur, drageblod.
alizarin, orseille o. l.). Ligeledes kjendtes guld- og
sølv-b. — I begyndelsen af middelalderen opkom
jerngallus-b. Gallussyre danner farveløse, vandopløselige
jernoksydulsalte, hvis opløsninger let oksyderes og
udskiller sorte bundfald af jernoksydsaltene. Jerngallus-b.
bestaar af en saadan farveløs opløsning, fremstillet af
galæbleudtræk og jernvitriol, hvortil er sat et eller andet
farvestof (det primære) for at gjøre skriften synlig,
indtil jernoksydsaltene i papiret har oksyderet sig til de
dybt sorte oksydsalte. Der danner sig altid noget sort
bundfald i b.. derfor tilsættes lidt gummi eller glycerin
for at holde det svævende. Ligeledes tilsættes lidt fri
syre, som hemmer oksydationen, samt salicylsyre eller
karbol mod mug. Alizarin-b. er jerngallus-b. med
indigosulfonsyre som primært farvestof, der tillige
hemmer oksydationen. Blaatræ-b. fremstilles af jernsalte
og blaatræekstrakt, som indeholder farvestoffet
hæmatoksylin, der danner sorte jernforbindelser. Talrige
vandopløselige tjærefarver bruges til fremstilling af
vaskeuegte b.-sorter. Ligesaa berlinerblaat. Kopier-b.
er særlig koncentreret skrive-b. med sterkere tilsætning
af gummi og glycerin. Dokument- eller sikkerheds-b.
bestaar mest af fint kulstof eller udtræk af
brunkul (kasselerbrunt) med skjellak, gummi, boraks og
vandglas. Hektograf-b. er meget koncentrerede
anilinfarveopløsninger med glycerin. Litograf-b. er
fedtholdige opløsninger af harpiks- og vokssæber (se
Litografi). Sympatetisk b. er opløsning af de
mest forskjellige kemikalier, som giver usynlig skrift,
der ved en eller anden efterbehandling (med varme, lys
eller kemikalier) bliver varigt eller forbigaaende synligt.
Merke-b. bestaar mest af sølvsalte (helvedessten) som
farvende bestanddel. B.-pulvere er blandinger af
kemikalier, som med vand giver færdigt b. B.-stifter
bestaar af grafit, kridt, kaolin o. l. med farvestof. En ideal

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>