Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1099-1100 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blyvand ... - Ordbøgerne: C - comme ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

b.-sort, som flyder let, er uskadelig for pen og papir, taaler
lang opbevaring og giver uforgjængelig skrift, kjendes
ikke. Afbleget skrift af jern-b. kan opfriskes med
garve-udtræk eller ved omdannelse af jernet til berlinerblaat.

Blæksop (coprinus), en sopslegt, hos hvilken
frugtlegemet ved sporernes modning gaar over til en
blækagtig vædske, som er farvet af de sorte sporer. Naar
de er unge, er frugtlegemerne lyse, ofte hvide, ten-,
valse- eller klokkeformede og hos mange arter beklædt med
skjæl. Af de store arter spises de unge frugtlegemer, og
enkelte, f. eks. c. comatus, er meget velsmagende.
B. vokser mest paa gjødsel eller sterkt gjødslet mark.

Blækspruter (cephalopoda), den høiest organiserede
klasse inden blødd3Tenes række.

Skematisk fremstilling af en blækspruts bygning. H hoved; Ø øie; Ar arme; M mundaabning; K kappen; Kh kappehulen; F et stykke af en finne; Sk skallet; Ta tarmkanal; Ma mavesæk; A analaabning; Bl blæksæk; G gjelle; Tr tragten. Det ind- og udstrømmende vands retning er angivet ved pile.

B.s legeme (se fig.) er bilateralt symmetrisk og falder i
to, ved en indsnøring fra hinanden skilte afsnit:
hovedet og kroppen eller indvoldssækken. Hovedet
bærer mundaabningen, som er omgivet af en krans af
fangarme, samt et par store øine. Kroppen er ofte lang
og tilspidset mod bagenden. Den er omgivet af
bløddyrenes karakteristiske hudfold, kappen, som paa
oversiden er sammenvokset med indvoldssækken, men paa
undersiden begrænser den rummelige kappehule ;
denne kommunicerer langs hovedets bagre rand gjennem
den saakaldte kappespalte med udenverdenen.
I bunden af kappehulen findes to eller fire gjeller,
i hulen aabner sig tarmen, nyrerne, kjønskjertlen samt
den eiendommelige blæk-kjertel, efter hvis blæklignende
afsondringsprodukt, som udtømmes, naar dyrene tror sig
i fare, klassen har sit navn. I kappehulens yderste
del findes videre et tragtformigt, muskuløst rør,
den saak. tragt, hvis ene aabning munder i kappehulen,
medens den anden stikker frem under kappens rand og
aabner sig foran denne. — Det vand, som tjener
aandingen, føres ind i kappehulen gjennem kappespalten,
men presses atter ud gjennem tragten; herved skydes
dyret bagover gjennem vandet. — Oprindelig besad
vistnok alle b. ligesom sneglene et skal, som dækkede
indvoldssækken. Hos de nulevende former er skallet kun
hos faa arter tilstede i denne form (nautilus), det er
for det meste rudimentært og ligger inde i dyrenes krop,
eller det mangler helt. Huden er slimet og viser stor
evne til farveveksling, beroende paa underhudens rigdom
paa pigmentceller. Mundaabningen er forsynet med to
kraftige hornkjæver, som har form af et omvendt
papegøieneb; i mundhulen findes en raspetunge.
Endetarmen aabner sig paa dyrets underside i kappehulen;
der findes en mavesæk, en stor lever, som regel ogsaa
spytkjertler. Nervesystemet udmerker sig ved, at de
store nerveknuder er rykket tæt sammen omkring
spiserøret. Øinene opnaar en betydelig størrelse og hos
mange former en meget høi udvikling. Ogsaa lugte- og
høreorganer er tilstede. Hjertet bestaar af et hjertekammer
og saa mange forkamre, som der findes gjeller.
B. er særkjønnede. Eggene er temmelig store. Ungerne
gjennemløber ingen forvandling. B. er rovdyr, som tilhører
havet. Mange b. træffes stimvis paa det aabne hav,
andre lever ved kysterne. — Man deler b. i to ordener:

1. Nautilerne el. de fire gjellede b. (tetrabranchiata)
repræsenteres nu alene af én slegt, nautilus, hvoraf der
i det Indiske og Stille ocean findes fire arter.

Blækspruter: Nautilus.

Har talrige tentakellignende arme uden sugeskaale, fire gjeller,
et ydre, spiralsnoet, kamret skal, enkelt byggede øine og en tragt,
som ikke danner noget rør, men en sammenrullet plade;
blæksæk mangler. Gruppen var i tidligere jordperioder
repræsenteret ved talrige former og naaede i silurtiden
høidepunktet af sin udvikling. —

Blækspruter: Akker (ommatostrephes todarus) 1/9 naturlig størrelse.

2. Egte b. eller to-gjellede b. (dibranchiata) har 8—10 arme,
en rørformet tragt, to gjeller og blæksæk. Skallet indesluttet i
kroppen, rudimentært, kan ogsaa mangle. Armene besidder stor
kraft, paa sin mod munden vendende flade er de besat med
sugeskaale. Hos hannerne er én, eller sjeldnere to arme, i
større eller mindre grad omdannet og traadt i parringens
tjeneste. I visse tilfælde indesluttes denne arm i en
sæk før parringen og løsrives under parringen fra dyret og
føres, indesluttende kjønsstoffene, over i hunnens kappehule.
Her kan den bevare sin bevægelighed gjennem en tid og opfattedes
derfor først som en snyltende dyreform (hectocotylus). Efter

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>