Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boers ... - Ordbøgerne: C - condescendance ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vandret mod nord over Oranjeelvens midtre og øvre løb.
Her fandt de et efter afrikanske forhold noksaa velordnet
statssamfund i de østlige, med hollandske elementer
allerede sterkt opblandede Griqua-hottentotters land.
Derfra drog andre skarer videre mod nord til landet
mellem Vaal og Limpopo, hvor de efter haarde kampe
med matabelehøvdingen Mosilikatse 1837 fik sin første
landerhvervelse. En anden flok b. havde 1838 beseiret
zuluhøvdingen Dingan og stiftet republiken Natal, som
imidlertid blev erklæret for britisk kronkoloni 1843.
Samme skjæbne rammede 1847 det af b. besatte land
mellem Oranje og Vaal. Dette førte til en opstand under
Pretorius; men efter Kap-guvernøren Harry Smiths seier
ved Boomplats 29 aug. 1848 førte Pretorius den største
del af b. over Vaal, hvor England ved Sand River
konventionen 17 jan. 1852 indrømmede ham ret til at
grundlægge en uafhængig stat, som styrkedes ved indvandring
af Natal-b. og nye skarer fra syd. Den nye stat, som
kaldtes «Transvaal Republik» el. «De Zuid-Afrikaansche
Republik», blev først 1858 forfatningsmæssig ordnet efter
sammenslutning af alt land mellem Vaal og Limpopo.
Da England netop paa denne tid blev indviklet i
langvarige og farlige krige med kafferne, saa det sig nødt
til ogsaa at rømme landet mellem Vaal og Oranje, hvor
den anden b.-republik proklameredes 1854 under navnet
«Oranje Vrystaat». I de følgende 50 aar falder b.s
historie sammen med de to b.-staters (s. d.), fra 1900, efter
disses annektion, med britisk Syd-Afrikas. — B. er først
og fremst bønder, hvis vigtigste eiendom er hjorder af
storfæ og sauer; de fører som regel et noksaa prosaisk
liv i primitive omgivelser paa Syd-Afrikas ensformige
Steppeplateauer. De har ikke alene bevaret de særlig
hollandske folketræk; disse har snarere udviklet sig
endnu skarpere under de forhold, som har skabt b.-typen.
Denne karakteriseres ved en ubetvingelig uafhængighedsfølelse,
ved seig udholdenhed, ved tapperhed og snarraadighed
i fare, ved streng religiøsitet og puritansk
enkelhed i seder, ved en udpræget konservatisme og
sterk vedhængen ved hus og hjem, paa den anden side
ved stivsind, paastaaelighed og en vis træghed. —
Ved b.-krigens udbrud (11 okt. 1899) var b.s antal i
Syd-Afrika (ifølge Langhans) ca. 645000 mod ca. 245000
af britisk nationalitet og ca. 70000 andre hvide. Paa
faa undtagelser nær (i portugisisk Vest-Afrika og tysk
Sydvest-Afrika) tilhører nu samtlige b. britisk Syd-Afrika,
hvor de fremdeles udgjør hovedmassen af den hvide
befolkning.
Boëthîus, Anicius Manlius Torquatus Severinus
(omtr. 475—525), rom. statsmand og filosof, f. i
Rom ; studerede som ung i Athen (filosofi og matematik),
510 konsul i Rom, skattet af Theoderik (s. d.), men
senere mistænkt for sammensvergelse mod ham,
indesperret og senere henrettet i Pavia. I fængslet skrev
han «Om filosofiens trøst», hvor han støttede sig til den
antike filosofi (kristen?); desuden har han oversat og
bearbeidet græske matematiske og filosofiske skrifter
(navnlig af Aristoteles) og fik derved stor betydning for
middelalderens videnskab.
Boëthius, Simon Johannes (1850—), sv.
historiker og universitetslærer, dr. phil. og docent i Upsala
1877, prof. extraord. 1899. Studerede 1885—86 som
stipendiat i Frankrige, et ophold, som senere affødte
hans verk om den franske revolution. Fra 1891 medlem
af andet kammer; beskyttelses- og forsvarsvenlig, samt
ivrig for folkeoplysning. B. har bl. a. studeret Sveriges
historie i slutningen af 16 aarh. og sammen med
Tengberg skrevet om tiden 1718—1809 i «Sveriges historia
från äldsta tid till våra dagar».
Boëthos fra Kalchedon, græ. billedhugger og
broncestøber (fra Karthago?), 3 el. 2 aarh. f. Kr. Hans
berømteste verk er «Gutten, som griber gaasen om halsen»
(marmorkopi i Paris og München), en af oldtidens
ypperligste genrefremstillinger. Ogsaa « Tornudtrækkeren»
(bedste kopi paa Kapitolium i Rom) tillægges ham.
Bofarïk, se Bufarik.
Bofors, sv. kanonstøberi og jernverk ved Timelvens
udløb i Möckelnsjö i Vermland. Verket, hvis ældste
privilegier daterer sig fra 1646, har i løbet af de par
sidste aarh. gaaet gjennem forskjellige hænder, indtil det
i 1873 blev overtaget af aktiebolaget B.-Gullspâng.
I 1894 blev det solgt til Alfred Nobel. Med sine svære
udvidelser i de sidste 30 aar er B. nu Sveriges vigtigste
jernverk med en arbeidsstyrke paa ca. 800 personer og
en aarlig fabrikationsværdi paa over 2 mill. kr.
Bog (slavisk. Gud), forekommer ofte i navne, f. eks.
Bogdan, Teodor, Bjelbog, den hvide Gud o. s. v.
Hænger muligens sammen med ordet for rigdom.
Bog er samme ord som oldn. bók, bog; opr. betegnedes
herved en tavle af bøketræ, hvorpaa runerne indridsedes.
Nu betegner b. en samling af trykte, beskrevne eller rene
blade, sammenheftet langs den ene kant. Adskiller sig ved
sit omfang fra et dokument (diplom, brev) og en piece
(«smaatryk»). B. bruges ogsaa overført som betegnelse paa et
afsnit af et verk og i handelssproget (24 ark skrivpapir el.
25 ark trykpapir og 12—25 ark bladguld eller bladsølv).
Den ældste kjendte litteratur findes optegnet paa
sammenrullede papyrusblade (Ægypten, Grækenland, Rom) og paa
lertavler (Assyrien). Pergament, tilberedt af huder, kjendes
ogsaa meget tidlig som skrivemateriale hos israeliterne og
grækerne og fortrængte fra det 3—4 aarh. til middelalderens
slutning de øvrige stoffe til at skrive paa. Paa grund af
sin kostbarhed anvendtes det hyppig to gange, idet den
ældre skrift raderedes væk (se Palimpsest).
 |
| Hellig buddhistisk bog. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
