Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bog ... - Ordbøgerne: C - confidant(e) ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af munke, men kom i et nyt stadium ved bogtrykkerkunstens
opfindelse i det 15 aarh. (se Bogtrykkerkunst).
Noget før denne tid var pergament traadt i
baggrunden for det nye og billigere stof kludepapir, hvis
tilvirkning Europa havde lært fra Kina gjennem araberne.
Med papirets anvendelse kom de endnu brugelige
formatbetegnelser: patent, naar arkene ikke er sammenfoldet,
folio (f°), kvart (4°), oktav (8°), duodez (12°), sedez (16°),
naar de er sammenfoldet henholdsvis 1, 2, 4, 6 og 8 gange.
I begyndelsen var folio det hyppigst anvendte format for
senere periodevis at vige plads for de mindre formater.
I vore dage er oktav det sedvanlige, der kun fraviges i
specielle tilfælde (aviser, atlaser, luksusudgaver,
planche-verker o. l.).
Bog, betegnelse for husdyrenes skulder.
Bogardusmølle, kvern til finmaling af tyktflydende
stoffe, mineraler, farvestoffe o. s. v. med ribbede
jernskiver istf. stene.
Bogatzky, Karl Heinrich v. (1690—1774), t.
forfatter af opbyggelsesskrifter, f. i Jankowe i Schlesien.
I sin ungdom blev han sterkt grebet af pietismen, særlig
under paavirkning af Francke og Freylinghausen. Skjønt
han paa grund af sin skrøbelige helbred ikke kunde
overtage en prestegjerning, kom han dog til at øve en
stor gjerning, dels som privat sjælesørger, dels som
forfatter af opbyggelsesskrifter og salmer. Hans bekjendteste
bog er den «Gyldne skatkiste», som er oversat paa
flere sprog.
Bogatuyr, i rus. sagn betegnelse for en kjæk, ung,
kraftig og behændig kriger. Ordet, der antagelig er af
tatarisk oprindelse, kan oversættes med: helt.
Bogbinder, Ambrosius, søn af nedennævnte Hans
B., hvis kjøbmandsforretning han fortsatte, blev tidlig
og sterkt grebet af den lutherske lære, dertil stedse
mere en bitter fiende af den adelsreaktion, som havde
magten under Fredrik I. 1529 blev han borgermester
i Kjøbenhavn og indledede nu som fører for det
demokratisk-lutherske parti, hvis tal under indflydelse af
Hans Tausens prækener stedse øgedes, en række angreb paa
katolikerne, der kulminerede med billedstormen i Frue
kirke tredje juledag 1530. 1531 blev A. B. fjernet fra
raadet, mistænkt for forbindelse med Kristian II, der
var landet i Norge, og som A. B. allerede 1526 havde
besøgt i Nederlandene. Fredrik I’s død bragte aaben
kamp: sammen med den malmøske borgermester Jørgen
Koch udkastede A. B. planen om Kristian II’s
gjenindsættelse og Kjøbenhavns og Malmøs optagelse i
Hanseforbundet som frie rigsstæder. Under Kjøbenhavns
beleiring viste A. B. en jernhaard udholdenhed; da byen
1536 blev overgivet, fik han vistnok Kristian III’s
tilgivelse, men gjorde faa dage efter ende paa sit liv.
Bogbinder, Hans Meissenheim (—1515 ?),
d. kjøbmand, var 1503—1511 borgermester i Kjøbenhavn.
Saa stor pris satte kong Hans paa denne dygtige borger
og hans hustru, at han endogsaa mod al sedvane ønskede
sin søn, den unge prins Kristian (senere Kristian II),
anbragt i deres hus; prinsens ophold her blev vistnok
paa grund af hans vanskelige natur kun af meget kort
varighed, men har dog formentlig ikke været uden
indflydelse paa udviklingen af hans karakter og anskuelser.
Bogbinderi. Historie. Bogbindet er i sin form
udgaaet fra de romerske konsulers notisbøger, der
dannedes af udskaarne elfenbensplader, hvis inderside var
forsynet med et vokslag, hvori skriften ridsedes (diptycha
cousularia). Teknisk nedstammer det fra de romerske
codices, der bestod af sammenheftede pergamentblade.
Tidligere havde man som bøger anvendt papyrusruller,
der opbevaredes i cylinderformede kapsler. Som bind
paa de gamle codices anvendtes træplader, hvorpaa
diptychernes elfenbensplader anbragtes. Gjennem
middelalderen ødsledes der med pragtfuldt udstyr særlig paa
biblers og messebøgers bind: i midten anbragtes gjerne
en udskaaren elfenbensplade, deromkring guld- og
sølvplader besat med ædelstene og bjergkrystaller (diptycha
ecclesiastica). Hertil kom siden drevet guldsmedarbeide,
emaljearbeide og pergamentmalerier. Disse bind, der gaar
under navn af munkebind, var indtil det 10 aarh. holdt
i byzantinsk stil, men gik fra den tid over i romansk stil.
Til enklere bind brugtes skindbind, der allerede
omtales i det 9 aarh. Til kirkeligt brug forsynedes de gjerne
med store metalbeslag. Deres udsmykning bestod ellers
oftest i gotiske ornamenter i blindtryk udført med
stempler, senere med rulle (roulette). Da bøger efter
bogtrykkerkunstens opfindelse blev almindeligere, blev bindene
tarveligere. Dog har der ogsaa efter denne tid været udført
pragtfuldt udstyrede bind. Stødet hertil blev givet i Venedig
af bogfirmaet Aldi, hvis bind viser orientalsk paavirkning.
Det samme gjør de eiendommelige bogbind, der udførtes
for den pragtelskende ungarske konge Mathias Corvinus,
de saakaldte «corviner». I renaissancetiden udviklede
der sig særlig i Italien og Frankrige pragtfulde bind,
dekoreret med baandverksornamenter i haandforgyldning
og indlægning af forskjelligfarvet læder. Særlig berømt
er de bind af denne slags, der udførtes for den franske
bogsamler Grolier (Grolier-bind) og for de italienske
bogsamlere Maioli (Maioli-bind) og Canivarius.
Fra det 16 aarh. findes bogbindere, der er blevet berømte,
saaledes i Frankrige Tory, hvis bind er i Maioli-genren,
og brødrene Nicolas og Clovis Eve, Henrik III’s og hans
efterfølgeres bogbindere. Karakteristisk for Eve-bindene
er deres dekoration med strømønstre. I det 17 aarh.
udmerker sig bogbinderen Le Gascons kniplingslignende
dekorationer og i det 17 og 18 aarh. familien Le Monier,
hvis blomsterdekorationer viser paavirkning af kinesisk
ornamentik. I England benyttedes fra renaissancetiden
ved siden af blindtrykte læderbind ofte bind trukket med
fløil, brokade og broderier, med hjørner og beslag af ædelt
metal. I nutiden udføres kunstneriske bogbind især i
Frankrige, England og Danmark. — Den første bogbinder, som
nævnes hertillands, var Steffen B., der ved kongebrev
(1575) blev antaget som bogfører for kapitlet i Oslo. 1632
tillod kapitlet bogbinder Anders Pedersen i Kra.
«fremfor nogen anden at holde danske bøger for den gemene
mand», dog med forpligtelse at indbinde bøger for
«Trivialskolen». En bemerkelsesværdig mand af faget var Hans
Hoff, som foruden at være bogfører og bogbinder
(bevilling af 7 mars 1654) tillige aabnede trykkeri og
forlagsboghandel. Hans virksomhed fortsattes af enken og
svigersønnen W. Wedemann. I Bergen erholdt bogbinder
Fredrik Richter 29 mai 1622 bevilling til at holde off.
boglade. 1627—28 var han bosat i Stavanger. Joachim
Thønne (Tune) erholdt 20 mai 1668 bevilling som eneste
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
