Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1349-1350 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer ... - Ordbøgerne: D - desert ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

større b. ved et vindforband (horisontalt liggende
fagverksvæg) samt ved tverkryds eller udvendige
strævere (ved mellemliggende brobane). Som underbygning
ved træbroer anvendes foruden murede brokar (se jern-b.)
i stor udstrækning de saakaldte pæleaag, der
bestaar af nedrammede, indbyrdes forbundne og afstivede
pæle (pæle-b.). Pælene indklædes ofte over vand med
planker til beskyttelse mod tømmer og isgang. Pæle-b.
har i Norge faaet en udstrakt anvendelse baade som
vei- og jernbane-b. og er fremdeles den almindeligste
type for stillads-b. Hvor bunden er fast, anvendes ogsaa
istedetfor nedrammede bundpæle murfundamenter, hvorpaa
aaget er anbragt. Taarnpillarer af træ forekommer
ogsaa, særlig ved høie viadukter (se pl. Brotyper,
Drøja viadukt). Træ-b.s kostende regnes i almindelighed
at være 1/4 — 1/2 af jern-b.s kostende. Af hensyn til det
kostbare vedligehold, vanskeligheden ved tilveiebringelse
af de fornødne tømmerdimensioner samt ringere
driftssikkerhed end ved jern- og sten-b. er træ-b.s anvendelse
i de fleste lande i Europa nu for tiden væsentlig
begrænset til provisoriske b. og stillads-b. I Amerika, hvor
godt og stort tømmer endnu kan skaffes, og hvor
hensynet til en hurtig opførelse ofte spiller en stor rolle,
anvendes endnu hyppig træ-b, ogsaa som permanente
konstruktioner. I vort land tør anvendelse af træ-b.,
særlig som vei-b., endnu have sin berettigelse.

b. Jernbroer. Anvendelse af jern til b. daterer sig.
fra slutningen af 18 aarh. De første jern-b. udførtes i
England, i almindelighed som bue-b. af støbejern.
Senere (fra 1850 til begyndelsen af 1890-aarene) anvendtes
sveisjern; nu for tiden benyttes omtrent udelukkende
flussjern (blødt staal) med en brudfasthed af ca.
40 kg. pr. mm.² (staaltraadkabler til hænge-b. dog indtil
150 kg. pr. mm.²). Jernbrobygningen har siden 1850
gjort store fremskridt i retning af forbedrede systemer
og anordninger. Det er særlig Tyskland og tildels
Amerika, der har gaaet i spidsen paa dette omraade. Jern-b.
inddeles i almindelighed i bjelke-b., hvor der kun
udoves vertikalt tryk paa oplageret, bue-b. og hænge-b.

1. Bjelke-b. er de mest benyttede og kan være
fritliggende eller kontinuerlige (flere spænd
sammenhængende). De sidste anvendes dog nu kun i
sjeldnere tilfælde (se pl. Brotyper, Nordalsenden viadukt).
For spændvidder indtil ca. 10 m. bestaar bærebjelkerne
af helvalsede, indbyrdes afstivede I-jerns bjelker, hvorpaa
brobanen er anbragt (ved jernbane-b. ofte fire bjelker,
to under hver skinne, tvillingbjelker). For spændvidder
fra 5 m. til ca. 25 m. anvendes i almindelighed
saakaldte plade-b. med to eller flere bærevægge, bestaaende
af indtil ca. 3 m. høie, afstivede, vertikalt staaende
jernplader, hvortil oventil og nedentil (øvre og nedre gurte)
er klinket vinkeljern og en eller flere dæklameller
(horisontalplader). For de større spændvidder fra ca. 20 til
ca. 120 m. benyttes fagverks-b., bestaaende af led
(gurter, vertikaler, diagonaler, se træ-b. fig. 3), der
sammensættes af valsede jernstænger af forskjellige slags
profiler. Nævnte led støder sammen i saakaldte knudepunkter
og forbindes her i almindelighed med hverandre
ved hjælp af paaklinkede knudeplader eller ved
bolte (én i hvert knudepunkt), der stikker igjennem
samtlige sammenstødende led (bolte-b., anvendes særlig
i Amerika). Efter gurternes form skjelnes mellem
parallelfagverk, hvor øvre og nedre gurte er
parallele (se fig. 6), parabelfagverk, hvor øvre eller nedre
gurte har form af en parabel (se pl. Brotyper,
Lysedals viadukt), Pauli-fagverk, hvor saavel øvre som
nedre gurte er krumme (se pl. Brotyper, Sarpsfoss bro),
halvparabelfagverk (se pl. Brotyper, Rena bro) m. fl.
Efter mellemleddenes anordning skjelnes ligeledes
mellem flere systemer, hvoraf almindeligst benyttet er
enkelt eller dobbelt stræverfagverk
(ogsaa kaldt triangelsystem, se Rena bro), hvor
diagonalernes heldning veksler fra felt til felt, og enkelt eller
dobbelt stænderfagverk (fig. 6).

a: vertikaler (trykled, stændere). b: diagonaler (strækled). Fig. 6. Enkelt stænderfagverk.

Et system af nyere datum er det saakaldte K-fagverk
(Häseler-fagverk), hvor vertikaler og diagonaler danner efter
hinanden følgende K’er. For de største spændvidder over ca. 100 m.
benyttes saakaldte udligger-b. (Cantilever-b., Gerber-bærere),
hvor der paa de frie ender af to udliggere, konstrueret
som fagverk, er oplagt et fritliggende fagverkspænd (fig. 7).

a: udliggere. Fig. 7. Udliggerbro (skematisk fremstillet).

Den mest bekjendte b., udført efter
dette system, er den omkr. 1890 hyggede Forth-b. ved
Edinburgh. Den største spændvidde er her 521 m.
En anden udligger-b. over St. Lawrenceelven i Kanada,
der er under udførelse, kan opvise den største for tiden
forekommende spændvidde for b., nemlig 549 m.
Foruden de nævnte systemer for bjelke-b. forefindes ogsaa
andre mere komplicerede, f. eks. de saakaldte bue-b. med
strækgurte (fig. 8), hvilket system er meget anvendt i
Tyskland for spændvidder over 100 m.

a: strækgurte, b: hængesøiler. Fig. 8. Buebro med strækgurte.

To vakre gade-b. over Rhinen ved Bonn og Düsseldorf med maks.
sp.-v. 188 m. og 181 m. er udført delvis efter dette system.
Tversnits- og brobaneanordningen ved bjelke-b. af jern
og ved jern-b. i det hele taget er høist forskjellig og
afhænger af, om b. er vei-b. eller jernbane-b. (enkelt eller
dobbeltsporet), om brobanen ligger over eller mellem
bærevæggene, om broen er aaben eller lukket, om der
anvendes brosviller af træ eller grusballast paa jernplader

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>