Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1351-1352 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer ... - Ordbøgerne: D - desert ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af en eller anden form eller brolægningssten
i beton paa Zoresjern (∩) m. v.

tverbærer. b: langbærer. c: brosville. Fig. 9. Jernbanebro over Stenkjær-elven (endeportal).

Fig. 9 angiver tversnilsanordningen ved en større
jernbane-b. med mellemliggende brobane (lukket b.)
og fig. 10 anordningen ved en større gade-b.

Fig. 10. Oslo gadebro (tversnitsanordning).

med overliggende brobane. I tverretningen afstives
jern-b. ved vindforband og tverafstivning
paa lignende maade som ved træ-b. Bjelke-b. af jern
oplægges i almindelighed paa lagere af støbestaal.
Ved den ene ende af b. ligger lagerne fast paa
murverket, ved den anden anordnes ruller, saaledes
at b. nogenlunde frit kan bevæge sig i længderetningen
ved temperaturforandringer, naar jernet udvider
sig el. trækker sig sammen. Underbygningen ved bjelke-b.
bestaar i almindelighed af murede brokar (fig. 11),
landkar og fritstaaende pillarer ude i broløbet.
De udføres i regelen af naturlig, velbearbeidet sten med
eller uden anvendelse af cementmørtel, der tildels
tilsættes kalk. Tørmur (uden mørtel) anvendes
meget hos os særlig for landkar. Pillarerne gives
undertiden under høivandslinjen en mod strømmen tilspidset
form (isbrydere).

Landkar. Pillar. a: frontmur. b: fløimur. c: stenkegle. Fig. 11. Brokar af sten.

Desuden anvendes hyppig, særlig
ved høie viadukter, som underbygning jernpillarer,
der kan være taarnpillarer (benyttet ved Lians
viadukt i nærheden af Kristiania), stilladspillarer
(aag af jern) eller pendelpillarer (se pl. Brotyper,
Lysedal og Nordalsenden viadukter). Sidstnævnte har i
begge ender led (charnièrer), hvorved en liden
dreining (pendling) af pillarerne i b.s længderetning kan
finde sted under overbygningens bevægelse ved
temperaturforandringer. Pendelpillarer blev først bragt i
anvendelse af den nu afdøde b.-konstruktør ved de norske
statsbaner, Petersson, og har senere været adskillig
anvendt saavel herhjemme som i udlandet.

2. Bue-b. af jern er tre slags, nemlig bue-b. uden charnièrer
(fig. 12), med to charnièrer (se pl. Brotyper, B. over
Keiser Wilhelms kanal) og med tre charnièrer (fig. 13).
Charnièrer tjener til at give buen en vis bevægelighed,
saaledes at ekstraspændinger, særlig paa grund
af temperaturforandringer, helt eller delvis ophæves.
Buerne, hvoraf i almindelighed to stykker, udføres som
plade- eller fagverksbuer og spænder imod et vederlag
(fjeld eller vel fundamenteret murverk). Dette vederlag
maa ved bue-b. være absolut fast, saa ingen
horisontalforskyvelse kan finde sted. Ovenpaa buerne anbringes
ved de to førstnævnte slags bue-b. jernpillarer, hvorpaa
overbygningen (fagverks- eller pladespænd) hviler.

Fig. 12. Buebro uden charnièrer.

Overbygningen kan ogsaa delvis ophænges i buen som ved
b. over Keiser Wilhelms kanal. Ved bue-b. med tre
charnièrer formes i almindelighed buen saaledes, at
b.-banen kan anbringes direkte paa buekonstruktionen
uden anvendelse af fritstaaende pillarer (se fig. 13). Bue-b.
egner sig fortrinlig, naar brede og samtidig dybe dale skal
overspændes i ét spænd, samt i de tilfælde, hvor man
lægger særlig vegt paa et vakkert udseende, f. eks. i eller
ved større byer. Af mere bekjendte bue-b. nævnes: Viaur
viadukt, Frankrige, udliggerbue-b., sp.-v. 220 m., Müngsten
bro, Tyskland, ca. 170 m. sp.-v., 106 m. høi, Garabit viadukt,
Frankrige, 165 m. sp.-v., 122 m. høi, bro over Niagara,
168 m. sp.-v. I Norge har bue-b. saagodtsom ikke været
benyttet.

a og b: charnièrer. Fig. 13. Buebro med tre charnièrer.

3. Hænge-b. Ved disse b. bestaar de
bærende konstruktionsdele af i regelen 2 stkr.
staaltraadkabler, der kan være sammensat af flere mindre
kabler, eller af kjeder, hvor de enkelte led bestaar
af flere fladtjernslameller, forbundet med hinanden ved
bolte (kfr. bolte-b.). Kablerne eller kjederne er
oplagt paa 2 pillarer af jern eller sten (én paa hver side
af broløbet) og føres paa landsiderne paa skraa ned til
terrænet, hvor de forankres til en solid murklods, fjeld
el. l. (fig. 14). Til disse kabler eller kjeder er brobanen
ophængt ved jernstænger. Forat ikke en saadan hænge-b.
skal give for stor «svigt» under belastning, anordnes
afstivningsfagverk, anbragt nede ved brobanen, ét
for hver bærekabel (se fig. 14). Afstivning kan ogsaa
tilveiebringes paa anden maade, f. eks. saaledes som

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>