Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind I : A-Byzantinsk kunst (Ordbøgerne: A-Edelig) / 1353-1354 (1907-1913) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Broer ... - Ordbøgerne: D - desolate ...

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved b. over Monongahela (se pl. Brotyper) oventil
i forbindelse med selve kablerne (kjederne). Med hænge-b.
kan meget betydelige elveløb eller havarme overspændes
i ét spænd. Som jernbane-b. har de hidtil ikke været
videre anvendt (for store svingninger under togets
passage), men derimod i stor udstrækning som vei- og
gade-b. baade i Europa og især i Amerika, hvor hænge-b.
med spændvidder over 100 m. ikke er sjeldne. Største
forekommende spændvidde har den nye East River
bro i New York, nemlig 488 m. En ny hænge-b. over
Hudsonelven ved New York er endog projekteret
med en sp.-v. af 945 m. Den største i Norge byggede
hænge-b. er den i 1905 fuldførte veibro over
Hallingdalselven ved Gulsvik (fig. 14) med en sp.-v.
af 97 m. Kablerne beskyttes her mod forrustning ved
en tæt jernhylse.

Fig. 14. Gulsvik hængebro (veibro).

Til gang-b. o. l. er i den senere tid hos os
benyttet en slags hænge-b., udført i det væsentlige
af staaltraad med et par tynde bærekabler (Rosings
gang-b.). Kan neppe anbefales uden som provisoriske b.

C. Stenbroer. De første b. af sten udførtes i oldtiden
(Ægypten, Grækenland) som stenbjelke-b.
Hvælvede sten-b. anvendtes først i større udstrækning af
romerne, der byggede mange saadanne med ganske store
spændvidder (op til 25 m.). Enkelte af disse, f. eks.
en af broerne over Tiberen i Rom staar den dag idag.
Ogsaa i middelalderen og i den nyere tid (indtil omkr.
1850) var sten-b. meget benyttet. I Norge forefindes
enkelte sten-b. fra denne periodes slutning. Fra 1850
og til slutningen af aarh. fortrænges sten-b. næsten
ganske af jern-b. I den senere tid er derimod sten-b.

Max. vanddybde = 22 m. Fig. 15. Svenkerud hvælvbro (jernbanebro).

atter kommet i agt og ære. Hos os er i løbet af de
sidste 5 à 10 aar bygget et betydeligt antal sten-b.,
saavel vei- som jernbane-b. De enkleste sten-b. bestaar
af stenbjelker eller stenheller, oplagt paa forholdsvis
lave mure (vanger). De benyttes for ganske smaa
spændvidder (op til ca. 1 m.) væsentlig som stikrender
under vei- og jernbanefyldinger. En hvælvet stenbro
(fig. 15) bestaar af vederlagsmur, hvælvmur og
overmur, hvortil kommer, naar b. er inddelt i flere
spænd, stenpillarer. Istedetfor kompakt overmur anvendes
ofte saakaldte sparebuer eller aflastningsbuer
ovenpaa hvælvet (se pl. Brotyper, Gutach bro).
Ligesom ved bue-b. af jern er det ogsaa ved hvælvede
sten-b. af største betydning, at vederlaget er fast.
Hvælvmuren, der i alm. udføres i god cementmørtel efter
forskjellige metoder, beskyttes mod nedtrængende
regnvand ved et vandtæt afdækningsskikt af asfaltfilt
el. l. Istedetfor naturlig sten anvendes ogsaa saavel
til hvælv som til overmur beton med eller uden
jernindlæg. Af nutidens sten-b. har den i 1906 fuldførte
Planen bro i Sachsen den største spændvidde, nemlig
90 m. Dernæst kommer den i 1903 fuldførte vakre
gadebro over Petrusdalen ved Luxemburg med sp.-v.
84 m. Den største stenbro i Norge bliver den ovenfor
(fig. 15) skisserede jernbanebro over Hallingdalselven
ved Svenkerud (Nes) med sp.-v. 44 m. Under gunstige
forhold kan sten-b. være ligesaa billige i anlægsomkostninger
som jern-b. Vedligeholdsudgifter er ved sten-b.
meget smaa i sammenligning med jern-b. Hos os skulde
sten-b. være saa meget mere at foretrække, som der
i alm. haves brugbar bygningssten forhaanden, medens
alt jern til broer maa skaffes fra udlandet.

d. Bevægelige broer benyttes i saadanne tilfælde,
hvor en b. maa anbringes over et skibsløb, f. eks. over
en kanal, og man ikke kan lægge den saa høit, at
skibene kan gaa under. Af saadanne bevægelige b.
forefindes mange slags.

Fig. 16. Vippebro.

Vippe-b. (fig. 16) bestaar sedvanlig af 2 dele, der
støder sammen i midten af løbet, og som hver for sig
kan dreies om en horisontal aksel. De benyttes kun
for mindre aabninger og kan udføres af træ eller jern.
Hos os forefindes flere af træ. Rulle- el. skyve-b.
benyttes ogsaa kun for mindre spændvidder.
De ligger paa ruller eller hjul og kan forskyves i sin
længderetning (bort fra eller ud over skibsløbet) ved
hjælp af en tandstangmekanisme. En saadan rullebro
forefindes bl. a. i Trondhjem. Sving-b. er de
almindeligst benyttede bevægelige b. De bevæges ved at dreies
om en vertikal aksel, der enten kan være anbragt paa en
cirkelrund pillar ude i broløbet eller paa landkarret (fig. 17).

Fig. 17. Ligearmet svingbro.

I førstnævnte tilfælde er sving-b. ligearmet (lige
lange arme paa hver side af svingpillaren), i sidstnævnte
tilfælde i almindelighed uligearmet, idet den fornødne
balance tilveiebringes ved kontravegter. Undertiden
benyttes 2 svingtappe, én paa hvert landkar med 2
udliggende broender, der, naar b. er lukket, støder
sammen i løbets midte. En saadan anordning er anvendt
ved den største forekommende sving-b., nemlig sving-b.
i Brest, der har en spændvidde af 106 m. Hos os
forefindes flere sving-b., særlig jernbane-b., udført baade
af træ og jern. Ved sving-b., der benyttes som
jernbane b., maa der til forebyggelse af ulykker under

[1]

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>