Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst ... - Ordbøgerne: E - easy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
senere videre til den yngste og mest nationalt engelske
udforming af gotiken, «perpendicular style». Eiendommelig
for de store engelske katedralanlæg er den retvinklede
korafslutning med det bagenfor anbragte Mariakapel,
ligeledes retvinklet afsluttet; aabne sperretag forekommer
hyppig. Typiske bygverker er domkirkerne i Salisbury,
Lincoin, Wells, Worcester, York, Exeter, Lichfield, Ely
og Westminster abbediet. I Skotland udvikler sengotiken
sig temmelig uafhængig af den engelske; eksempel
paa rig, dekorativ gotik er Rosslinkapellet. Medens
gotikken tidlig vandt indpas i England, fulgte den nye stils
udbredelse til Frankriges kontinentale nabolande adskillig
senere. I Tyskland bygges de første, større gotiske
anlæg i første halvdel af 13 aarh. under sterk fransk
paavirkning; mere selvstændig tysk gotik viser Kölnerdomen,
begyndt ved aarh.s midte, et af stilens mest storslagne
bygverker, om end ikke af de mest kunstnerisk
fuldendte. Til den tyske gotiks mesterverker maa regnes
mynsterne i Strassburg og Freiburg. I Østerrige er
St. Stefan i Wien det fornemste gotiske mindesmerke.
Af betydning for b. i Danmark og Sverige blev den
nordtyske teglstensgotik, hvis prægtigste eksempel er
Mariakirken i Lübeck; den danske gotik er bedst
repræsenteret ved St. Knud i Odense, den svenske ved domkirken
i Upsala. Ogsaa i Holland er tegl det almindelige
materiale for de gotiske kirkebygninger, medens Belgiens
er af huggen sten og viser slegtskab til den senere franske
gotik. I Spanien, hvor gotiken modtog paavirkning
fra maurisk b., opførtes mægtige og pragtfulde
katedraler i Burgos, Toledo o. a. steder; Italien er derimod
fattigere paa gotiske kirkebygninger, det mest
imponerende anlæg er domen i Milano. Profan arkitekturen var
under gotiken rig og interessant. Den er i England,
Frankrige og Tyskland særlig repræsenteret ved
borgbygninger, slotte og borgerlige hjem, i Flandern ved
prægtige raadhuse og gildehuse, i Italien ved bypaladser
særlig i Florens og Venedig (Dogepaladset). Nordens
merkeligste gotiske profanbygning er Haakonshallen i Bergen.
(Se pl. Gotisk b.)
Renaissancens b. Det eneste af Vestens lande,
hvor gotiken mod middelalderens slutning ikke helt
beherskede b., var Italien. I dette land var antikens aand
aldrig helt udslukket, og her brød leilighedsvis klassiske
former frem i den middelalderske b., indtil der ved
begyndelsen af 15 aarh. fremstod en bevidst stræben efter
at gjenoptage den antike og særlig den romerske b.s
konstruktive og dekorative former, idealiseret og
fantasifuldt omdannet. Den nye stil, ungrenaissancen, skabtes
i Florens, hvor Brunellesco er dens første kunstner og
kuppelen over koret i Florensdomen hans første verk,
begyndt 1420. I konstruktiv henseende karakteriseres
renaissancen ved en forkjærlighed for kuppelhvælv og
tøndehvælv, i kirkeplanerne anvendes fortrinsvis
centralanlæg, i Ornamentiken optages en mængde klassiske
motiver. Renaissancen er dog allerede fra sit første
frembrud mindre knyttet til kirkelige end til profane
bygverk og faar sit udtryk særlig i de talrige adelige
paladser. Ungrenaissancens paladstype skabes i Florens
(Brunellescos Palazzo Pitti, Michelozzos Palazzo Riccardi,
Palazzo Strozzi, Palazzo Rucellai o. a.), hvorfra den
forplantes til Siena og de øvrige italienske byer. I det
16 aarh. bliver Rom centret for den anden periode:
renaissancens b., høirenaissancen, en udvikling mod
enklere og kraftigere former, af mere streng klassisk og
mindre dekorativ karakter end ungrenaissancen.
Bramante er her stilens første mester, og hans storverk er
planlæggelsen af den vældige Peterskirke. Af hans
paladsbygninger kan nævnes Palazzo Cancelleria. I Venedig
bygger Sansovino det herlige St. Marcusbibliotek. Rafael
opfører i Rom Villa Farnesina. Senrenaissancen er den
lærde, teoretiske, skematiske dekadence, som løber ud i
barokstilen, den pompøse, pragtlystne og maleriske
stil, som Michelangelo grundlægger og Bernini udvikler.
Michelangelo bygger Peterskirkens kuppel, Bernini
Peterspladsens kolonnader. Udenfor Italien møder vi
renaissance-b. først i det 16 aarh., i beg. enten direkte indført fra
Italien ved italienske kunstnere eller sterkt opblandet
med gotik, men efterhaanden udvikler der sig af denne
blandingsstil i flere lande en national renaissancestil,
som danner grundlaget for de følgende aarhundreders
stilistiske udvikling mod moderne b. I Frankrige er
renaissancen særlig knyttet til de store slotsanlæg (Berry,
Blois, Chambord, Fontainebleau, Louvre, Luxembourg),
hvor en fransk slotsstil udvikledes, eiendommelig bl. a.
ved de af middelalderens borgtaarne fremgaaede
pavilloner og ved rig plastisk udsmykning af façaderne.
Tysklands renaissance-b. udmerker sig ved dekorativ
detaljrigdom, særlig udformet i portaler og gavle,
mindre klassisk end den franske; foruden talrige raadhuse
kan af slotsbygninger merkes Heidelberg. I Hollands
teglstensarkitektur faar renaissancen en egen karakter, mest
beslegtet med den tyske; begge har sterkt paavirket den
senere udviklede nationale danske renaissance, Kristian
IV’s stil (Fredriksborg, Rosenborg, børsen i Kjøbenhavn).
En overdaadig ornamental renaissance udformes i
Spanien, opblandet saavel med gotiske som med mauriske
elementer, ofte i høi grad elegant og gratiøs. I England
vinder renaissancen sent indpas; opblandet med gotik
fremstaar her Elisabethstilen, særlig repræsenteret ved
adelsslotte, senere kommer den mere klassiske renaissance
frem i Whitehall og St. Paulskatedralen.
Den nyere tids b. Den store byggevirksomhed,
som udfoldedes i Frankrige i det 17 aarh. under Ludvig
XIV, har reist sig imponerende monumenter som Louvre,
slottet i Versailles, Invalidedomen og en talrig mængde
andre saavel profane som kirkelige bygninger. Under
Ludvig XV udvikledes af barokken den elegante, gratiøst
legende rokoko, en yppig dekorationskunst, mod hvilken
der under Ludvig XVI kom en reaktion, som kulminerer
i keisertidens empirestil, med gjenoptagelse af antike
former. Helt klassisk er Madeleinekirken. Tysklands b.
fulgte i meget den franske stilveksling; særlig afgav
Versailles et yndet forbillede for tyske fyrsters
slotsanlæg; tysk yppig barokstil er repræsenteret i slottet
Zwinger i Dresden, rokokostilen i Fredrik II’s Sanssouci.
Sveriges storhedstid markeres paa b.s omraade ved store
bygverker som Riddarhuset, Drottningholm og Stockholms
slot; i det 18 aarh. udformes en national svensk rokoko,
den gustavianske stil.
I løbet af det 19 aarh. har der i b. været en
stadig tilbagevenden til fortidens historiske stilarter, i
aarhundredets første del særlig til antiken, senere til
[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
