Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Byzantinsk rige ... - Ordbøgerne: E - effet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eifraction—efterfølge
Byza’nts—Bægna
8
hundrede aar modstod tallige beleiringer af arabere og
slaver, skyldtes i første række Konstantinopels udmerkede
beliggenhed og sterke fæstningsanlæg, men dernæst ogsaa
dets velunderrettede diplomati og snedige statskunst,
den gjennemførte centralisation, det fornuftige
embeds-og finansstyre og den talrige velindøvede hær. — Efter
Konstantinopels erobring deltes det B. r. mellem
venezia-nerne, der fik ^/s, og de franske riddere, der oprettede
det Latinske keiserdømme (s. d.) og valgte grev Balduin
af Flandern til keiser. I Lilleasien opstod keiserdømmer
i Trapezunt under Alexios Komnenos og i Nicæa under
Theodor Laskaris. En efterfølger af denne sidste, Michael
VIII Palæologos (1261—82), erobrede i forbund med
genueserne Konstantinopel og gjenoprettede det B. r. Dets
magt var dog nu yderst ringe; franske lensfyrster holdt
sig uafhængige, især i Grækenland; bulgarer og serbere
angreb nordfra og osmanerne østfra. De uduelige
Palæ-ologer var ikke disse farer voksne, men stredes indbyrdes
og med idelig opdukkende tronprætendenter. I
begyndelsen af 14 aarh. tog osmanerne alle besiddelser i
Lilleasien, 1354 besatte de Gallipoli, 1361 Adrianopel og
underkastede sig Serbien og Bulgarien. Manuel II (1391
—1425) beleiredes i flere aar i Konstantinopel, hans
eneste faktiske besiddelse, og bad forgjæves Europa om
hjælp; kun Timur Lenks seier over sultan Bajezid ved
Angora, 1402, forhalede det B. r.s dødskamp. Manuels søn,
Johannes VIII (1425—48), søgte atter forgjæves hjælp fra
vesten, og under dennes broder, Konstantin XI Palæologos,
erobrede sultan Muhammed II Konstantinopel, 29 mai 1453,
efter et heltemodigt forsvar, hvorunder keiseren selv faldt.
[Litt.: Gibbon, «Decline and fall of the Roman empire»
(ny udg. 1903); Finlay, «History of the Byzantine and
Greek empires» (2 bd. 1853—54); Hertzberg, «Geschichte
der Byzantiner und des Osmannischen Reiches» (1883 i
Onckens «Allgem. Geschichte»).]
Byza’nts (græ. Byzantion), det gamle navn for det
senere Konstantinopel; græ. koloni ved det thrakiske
Bosporos, grundet 667 f. Kr. af folk fra Megara, til hvem
senere korinthiere sluttede sig. B. udmerkede sig ved
sin glimrende beliggenhed og sin havn (det «Gyldne
horn»), der skaffede byen rig handel. Dareios Hystaspes’
søn lagde den under perserne; den deltog senere i
opstanden omkr. 500, men erobredes igjen af perserne.
Pausanias befriede byen 478, og den sluttede sig til
Athens sjøforbund. 355 fik B. fuld selvstændighed, stod
en kort tid under Alexander den store, men blev saa
igjen fri. Romerne behandlede B. med skaansel. Omkr.
200 e. Kr. blev B. ødelagt af Septimius Severus, men
blev dog snart gjenopbygget og fik sine privilegier
tilbage. En ny glimrende tid begyndte for B., da
Konstantin den store 330 e. Kr. gjorde den til rigets
hovedstad under navn af Konstantinopel (s. d.).
Båckaskog, bekjendt landeiendom i Skåne, ø. f.
byen Kristianstad. Har en lang historie. I 1805 blev
her afsluttet en subsidietraktat mellem Sverige og
England. Eiendommen blev overtaget af Oscar I i 1845 og
gik senere over til Karl XV. Nuværende kong Fredrik
VIII af Danmark overtog den i 1885, men overdrog den
i 1900 til kammerherre Stjernswård.
Båckstrom, Per Johan Edvard (1841—86), sv.
forfatter og redaktør, skrev vakre elegiske digte, nogle
skuespil og var en smagfuld oversætter (Ponsard, Bornier,
Hugo).
Båckstrom, Per Olof (1806—92), sv. embedsmand
og historiker. Blev 1840 notar i sjøfartsvæsenets
forvaltning og 1845 konstitueret, 1853 ordinær
admiralitets-raad (til 1879), 1840—58 sekretær i rigsdagens
ekspedi-tionsutskott, 1862—67 i konstitutionsutskottet. Var en
tid stormester for «Par Bricoll». Ved siden heraf har
B. udgivet en række historiske folkebøger og
fremstillinger af det 19 aarh.s historie.
Bådecker (Bædeker), Karl (1801—59), boghandler i
Koblenz, bekjendt som udgiver af reisehaandbøger. Han
har udgivet saadanne over næsten alle lande, paa tysk,
engelsk og fransk («Schweden und Norwegen» udkom
første gang 1879 og i 9 udgave 1903). Paa grund af sin
paalidelighed er de blevet de mest anseede af alle
lignende bøger og udkommer i stadig nye oplag. Firmaet
er nu flyttet til Leipzig og indehaves af sønnen Fritz B.
Bæger, et drikkekar, hvis munding oventil er
af-skaaret som en cirkel; herved kan det punkt, hvor
væd-sken, ved b.s heldning, løber ud, bestemt beregnes. Denne
form for drikkekar har været i brug fra de ældste tider.
Den homeriske
«amphi-kypellon», «tvehanker»
eller «dobbelt-b.» var,
efter forskjellig opgivelse,
enten et b. med to
sterkt-svungne hanker eller et
b., hvor ogsaa foden var
udhulet, saa den kunde
bruges til b. — B. har
altid været en yndet
gjenstand for
kunstindustrielle arbeider. De
fineste overleverede
eksempler paa oldtidens
malerkunst findes i
dekorationerne paa
gammel-græske drikkekar. Man
malte mørke figurer
paa rødgul bund eller
omvendt. Renaissancen
skabte en storartet
guldsmedkunst, og særlig
yndede den smukt
forarbeidede b. Man lavede
da talrige kuriøse
b.-former, «Tantalus-bægeret»,
hvor vædsken ved et hævertsystem forsvinder i b.s
udhulede fod, naar man vil drikke, jomfru-b. med
vippende kummer o. s. v.
Bæger, b.-blade kaldes de yderste, grønne blade i
blomsten; de kan enten være indbyrdes frie, «fribladet
b.» som hos pæon, eller sammenvokset, «sambladet b.»
som hos smelle og nellik.
Bægerapparat, se Galvanisk batteri.
BægerkoraHer, en til stjernekorallerne (s. d.) hørende
gruppe.
Bægerlav, se Gla don i a.
Bægersop, se Peziza.
Bægna, se Begna.
Bæger skaaret i elfenbi ii f
Magnus Berg (Bosenborgj.
effraction (f) f, indbrud.
efFranger s’e. frvnse sig.
eifrayer (f) forskrække,
effréne ® tøilesløs.
effriter (?) udpine (jord).
eflFroi ® m, skræk, forfærdelse,
effronté (f) uforskammet,
effronterie (f) f, effrontery
(e) frækhed,
effroyable (f) skrækkelig, gyselig.
eifusion (e) & (f) f, udgydelse;
(patol.) udtrædelse.
éfourceau (D m, tohjulet
kjær-re, blokvogn.
eft @ (zool.) vandsalamander,
efter — ® nach; hinter;
ge-måss — (e) after; behind;
accor-ding to - (f) (d’)åprés; selon,
sui-vant; par.
efterabe - ® nachåffen - ©
ape, mimic — (g) contrefaire,
co-pier, Singer.
efteraber - (t) Nachåffer m
-(e) aper, mimic - (f) imitateur;
singe(ur) m.
efterat — (t) nachdem — (e)
after — (f) åprés (que), depuis que.
efterbyrd - (t) Nachgeburt f
- (e) after-birth, secundine - ®
secondines f pl.
efterforske - ® nachforschen
— © investigate, explore,
scruti-nate, search — ® rechercher.
efterforskning - (t)
Nach-forschung f — © investigation,
exploration - (f) recherche,
investigation, enquéte f.
efterfølge - ® (nach)folgen;
nachahmen — © follow, succeed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
