Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bähr ... - Ordbøgerne: E - efterfølgelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
Båhr—Bændelorme
10
Bækkeblomst.
Båhr, Otto (1817 — 95), t. dommer, retslærd og
politiker, har bl. a. skrevet «Die Anerkennung als
Ver-pflichtungsgrund». Under behandlingen af den tyske
borgerlige lovbog blev der taget adskilligt hensyn til
hans «Gegenentwnrf zum Entwurf eines Biirgerlichen
Ge-setzbuches fiir das Deutsche Reich». Medlem af den
tyske rigsdag 1867—80 (nationalliberal).
Bækkeblomst, soleihov (caltha palustris), art af
soleiefamilien, en paa
fugtige steder meget
almindelig vaarplante, let
kjende-lig paa de saftige, glatte og
bredt nyreformede blade
og de store gule blomster
med enkelt blomsterdække.
De unge blade kan spises
som salat og
blomsterknopperne som kapers.
Bækkekarse (cardamine
amara), art af de
korsblomstredes familie, slank
og glat urt med finnede
blade opover stængelen og
hvide blomster med fiolette
støvknapper, voksende paa
fugtige st. Smager bittert.
Bsekkelaget, jernbanestation ved Smaalensbanen med
stor omliggende villabebyggelse, 1 072 indb., 4 km. s. f.
Kra., Aker herred, Akershus amt.
Bækken kaldes i den fysiske geografi en bred, paa
alle sider af fjelde omgivet fordybning af jordoverfladen.
Ligger et b. lavt i forhold til omgivelserne, er det ofte
fyldt af en indsjø eller hav (hav-b.). Eksempel paa
saadanne er Middelhavet, den Mexikanske golf og de
nordamer, sjøer. Eksempel paa land-b. er det ungarske
og det bohmiske b. B. uden afløb indeholder altid en
saltsjø. — B. i geologisk betydning har man, naar lagdelte
bergarter helder skaalformig mod samme punkt. Der
behøver ikke at være nogen fordybning i overfladen,
idet denne kan være udfyldt. De geologiske b. kan
fremkomme dels ved en sænkning af forhaandenværende
bergarter, dels ved at sedimenter har afsat sig i en
fordybning med lagfladerne parallele med dennes overflade.
Eksempler er de af tertiære bergarter bestaaende Pariser-b.,
Londoner-b. og Wiener-b.
Bækken. 1. (Anat.). Se Menneskets anatomi.
2. (Mus.). To messingskiver (piatti cinelli), som alm.
forbindes med stortrommen og slaaes mod hinanden.
Bækkenforsnævring, en formindskelse af det
kvindelige bækkens rumforhold, hvorved der optræder
vanskelighed ved barnets passage gjennem bækkenet under
fødselen, ligesom tilstanden ofte giver anledning til
uregelmæssigheder ved fosterets leie og stilling. B. kan
være ligelig fordelt paa bækkenets forskjellige
dimensioner eller foraarsaget ved formindskelse af enkelte af
disse. Den hyppigste form er det flade, forsnævrede
bækken, hvor afstanden fra skambenet til den mest
fremstaaende del af bækkenets bagvæg er formindsket.
Den almindeligste aarsag til b. er engelsk syge i
barnealderen. Undertiden kan der som følge af sygdom i
hofteleddet, f. eks. efter den tuberkuløse hoftebetæn-
efterfølgelse—efterkomme
delse, opstaa snæverhed og deformitet af bækkenet. Ved
b. bliver fødselen ofte meget besværlig og kan hyppig
ikke fuldendes uden hjælp. Det er navnlig under disse
omstændigheder, at kunstig forløsning ved tang, vending,
keisersnit, sønderdeling af fosteret finder anvendelse.
Bækkenmaaling. Ved bækkenforsnævring (s. d.) er
det af stor betydning at kunne maale forskjellige
afstande i det kvindelige bækken for at danne sig en
forestilling om bækkenets rumforhold og form, forinden
fødselen indtræder. Dette sker dels ved udvendig
maa-ling med forskjellige apparater, dels ved indvendig
undersøgelse, ved hvilken man f. eks. kan bestemme den
korteste afstand mellem skambensbuen og bækkenets
bagvæg.
Bækkerøie, Amerikansk (salvelinus fontinalis),
ogsaa kaldt amerikansk ørret, er en i Nordamerika
østenfor Klippebjergene navnlig i mindre og kjølige elve
og bække, almindelig udbredt og skattet røieart. I det
ydre adskiller den sig fra vor røie navnlig ved talrige
slyngede blaa eller grønagtige og sorte striber paa den
øvre del af legemets sider, mindende om tegningerne
paa makrellen. Den opnaar undtagelsesvis en vegt af
4 kg. og derover, men er oftest under 1.5 kg. B. er
indført i en mængde lande i Europa. I Norge
indførtes den i 1882—83 og er nu akklimatiseret paa flere
steder, men fisket af den spiller ialfald hidtil ingen
rolle hos os.
Bænd, sjøudtr., et slags stik el. knude, hvorved et
tang fæstes til et andet tang eller til en anden
gjenstand. — Bænde, fæste et tang paa saadan maade; at
hænde et seil er at fæste dets ene kant til raa, gaffel
o. s. v. — Bændsel, et stykke skibmandsgarn eller
tynd line, som bruges til at bænde med.
Bændelorme (cestoda), snyltende fladorme, som
mangler tarmkanal og opsuger sin næring gjennem hele
krops-overfladen. Mest karakteristisk for
de fleste b. er deres leddeling og
eiendommelige udviklingshistorie.
— Den udviklede b., som i
lighed med de fleste tarmsnyltere
er hvid af farve og uden øine,
lever i forskjellige hvirveldyrs
tarmkanal, til hvis væg den
sidder fæstet ved eiendommelige
fast-heftningsorganer, sugeskaale (ofte
tillige haker) paa den forreste del,
hovedet (scolex). Til hovedet,
som er ganske lidet, slutter sig en
kjede af flade led (proglottider),
som ved indsnøringer er skilt fra
hverandre; deres antal kan hos
de forskjellige b. variere fra et
par til flere tusen. Leddene
dannes ved afsnøring fra hovedets
bagre del; de, som ligger nærmest
hovedet, er saaledes de yngste
og mindste, de bagerste de ældste
og største. Hvert led indeholder et fuldstændigt
kjøns-apparat, som ikke staar i forbindelse med naboleddenes.
Kjønsorganet, som er hermafroditisk, har en meget
indviklet bygning. Leddene indeholder tillige nerve-
Bændelorm.
— (D suivre; succeder å, remplacer;
imiter.
efterfølgelse - ® Nachahmung
f - © & (f) imitation f.
efterfølgende - ®
nachfol-gend - © subsequent - (?)
sui-vant.
efterfølger - ® Nachfolger m
- © follower, successor - (!) suc-
eftergaa — (t) durch-,
unter-suchen; iiberarbeiten, naclibessern
— © inspect, examine — (?)
exa-miner, reviser; retoucher, remanier.
eftergive — (t) erlassen — ©
remit, pardon - (g dispenser (q
de qc); pardonner (qc å q).
eftergivende — (t) nachgiebig
- © indulgent, compllant - (?)
complaisant, facile, indulgent.
eftergjøre — ® nachmachen
— © counterfeit, forge; imitate
ape — (^ contrefaire, imiter, copier.
efterhaanden, efterhvert —
(t) nach und nach, allmåhlich
-© by degrees, by little and little
- ® peu å peu.
efterhøst — (t) Nachernte, -lese
f — © after-crop ~ (?)
arriére-moisson f.
efterklang - (t) Nachklang,
-hall m — (e) resonance; re-echo
— (f) retentissement, écho m;
ré-sonance f; souvenir m,
rémini-scence f.
efterkomme –- ®
nachkom-men — @ comply with, perform,
observe — ® satisfaire (obéir, se
conformer) å; accomplir, remplir,
observer, suivre; se rendre å.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
