Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bænk ... - Ordbøgerne: E - efternavn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Bænk—Bærums verk
14
Bænk. De faste b. langs den nordiske stues langvægge
nævnes allerede i oldtiden som lang-b. Høisædet var
i oldtiden reist midt paa lang-b., ret overfor aare-ilden.
Da ildstedet senere blev opmuret ved stuens væghjørner,
blev høisædet i den vestenfjeldske røgovnstue flyttet til
den korte tver-b., nær ovn og vindu. I Gudbrandsdalen
er høisæde-b. nær indgangsdøren. Ildstedet ligger her
skraat overfor høisæde-b. Endnu i begyndelsen af det
17 aarh. udstyres sale og øvrige rum i de nordiske slotte
med faste b. B. gjennemgaar en rig udvikling. Kirke-b.
(d. e. brude-, kor- og væg-b.) samt «kiste-b.» har ofte høie,
opbyggede rygge, med rig ornamentik, romansk,
sen-gotisk eller tidlig renaissance. De faste b. smykkes med
b.-dynen, sagaens pallklæde, palldyne. Dens længde
var fra 3—11 alen, dens overtræk var meget kostbart;
varet silke og fløiel, flamske tøier, med eierens vaaben
udsyet i sølv og guid. Ved b.-hynde forstodes opr. b.s
rygpuder. Nu betegner «hynden» b.s udstoppede løse
sæde. I Norge var især de gudbrandsdalske b.-hynder
bekjendt for sin smukke vævning.
Bænk, se B arb ette.
Bænkebidere (oniscus), ogsaa kaldt «munkelus»,
landkrebsdyr af isopodernes orden (s. d.), der holder til
i kjeldere o. a. fugtige og mørke, skyggefulde steder.
De er graa af farve med fladtrykt, oval krop og mange
fødder. Lever mest af forraadnende plantedele, men
gjør ofte skade paa opbevaret frugt, poteter, kaal etc.
samt paa potteplanter i drivhuse, især unge kimplanter.
Disse kan beskyttes ved dækning med glasskiver, ligesom b.
kan samles i udlagt lokkemad af opskaarne rodfrugter el. 1.
Bær (bot.), oftest farvet og saftig, uopspringende
frugt med i regelen mange, gjerne haardskallede frø.
Hos de fleste b. er der yderst et fastere lag, der hos
kaiebassen (græskarfamilien) endog er haardt som ben.
Eksempler paa b. er vindrue, appelsin, ribs.
Bær. I daglig tale betegnes enhver saftig frugt som
b., ikke blot de virkelige b., f. eks. stikkels-b., sol-b.,
blaa-b. og tytte-b., men stenfrugter som kirse-b., b.-kongler
som ene-b. o. s. v. Der skjelnes mellem vilde b. og
have-b. Af de vilde b. er tytte-b., multer og blaa-b. de
vigtigste hos os, dernæst jord-b., bringe-b., hegge-b.,
bjørne-b., trane-b., teie-b., ene-b., kreklinger, hylde-b.,
rogne-b. o. fl. I udnyttelsen af vore vilde b. ligger der
en stor nationalformue. B. er en sund og god spise,
særlig hører multer og markjord-b. til de delikateste
retter. B. lader sig let opbevare og tilberede til
sylte-tøier, geléer, marmelader o. s. v., ligesom saftning og
vinlægning af b. i de senere aar er blevet ganske almindelig
over det hele land. Af enkelte b.-sorter, særlig tytte-b.,
udføres ikke saa lidet til udlandet. Men en hel del af
de vilde b. bliver desværre ikke benyttet, de raadner i
skogen. Nogle af de vilde b.-sorter, f. eks. ene-b.,
benyttes til medicinsk brug. Afhave.-b. er jord-b., bringe b.,
stikkels-b., sol-b. og ribs de vigtigste. De vekster,
hvor-paa disse frembringes, kaldes med fællesnavnet b.-buske.
Hvor frugttrær ikke trives, enten fordi jorden er for
daarlig eller beliggenheden for høi, kan b.-buske ofte
dyrkes med fordel. Have-b.s anvendelse er den samme
som de vilde b.s. Alleslags b. bør plukkes i tørt veir
og behandles renslig og forsigtig; kun hele og
ubeskadigede b. kan hente høi pris. De bør ikke komme i
efternavn—eftersmag
berøring med jern, blik eller andet metal. Spaankurve
og trækopper er bedst for indsamlingen, emaljerede
kogekar for kogning og syltning.
Bære, b. a f, sjøudtr., falde af, forandre kurs og seile
med vinden; b. rundt, vende et fartøi med vinden
(«kuvende», det modsatte af stagvende, gaa baut, s. d.);
b. ned paa et fartøi, seile med vinden henimod det.
Bærkarse, d. navn for blomkarse.
Bærkongle kaldes den bærlignende, af
sammenvoksede fragtblade dannede kongle hos ener (s. d.).
Bærlyng (vaccinium), slegt af lyngfamilien, med lOD
buskagtige arter, der har kuglerunde bær med bægeret
siddende igjen paa toppen og lyserøde eller hvide
blomster. Herhen hører blaabær (v. myrtillus), tyttebær
(v. vitis idæa) og skindtryte (v. uliginosum), ligesom
tranebær ogsaa ofte regnes til denne slegt (se disse art.).
Bærtæge (dolycoris haccarum), en 10—12 mm. lang,
oventil rødfiolet, under gulhvid og sortprikket tæge af
ubehagelig væggelusagtig lugt, som den ogsaa meddeler
jordbæ’r, bringebær o. s. v., naar den besøger disse for at
suge af dem. Kan ogsaa skade unge skud paa frugttrær,
syrener m. m. ved at udsuge dem, saa at de visner.
Bærum, herred i Akershus amt, 185 km.^ med 9046
indb.; 49.6 pr. km.^; svarer til prestegjeldene Østre B.
og Vestre B. Herredet ligger s.v. f. Kra. og strækker sig
fra Kristianiafjorden med nærliggende øer nordover til
Krokskogen og Nordmarken. Forlandet mod
Kristianiafjorden og terrænet langs Sandvikselven og dens bielve
(Isielven og Lomma) er frugtbart og veldyrket. Ovenfor
er skogaaser, hvoriblandt Kolsaas (380 m.) med glimrende
udsigt. Langs Drammensbanen ved Stabæk, Høvik,
Sandviken og Slependen samt paa Fornebolandet med
nærliggende øer er adskillig villabebyggelse. Paa gaarden
Nadderud (Stabæk) er en arbeiderkoloni af smaahuse
(Typograf byen). Langs Lysakerelven (grænse mod Aker)
er adskillig fabrikdrift (Fossum mølle, Granfoss brug
m. fl.)? ligesaa langs Sandvikselven (Sandvikens
blikvarefabrik m. fl.). Ved kysten (Høvik) er Høvik glasverk
(Kristiania glasmagasin), og ved Lomma (Bærumselven)
er Bærums verk. Her findes flere høvlerier,
hvoriblandt A/S Molnbacka-Tryssil trælastforretning og
høv-leri, som i 1907 gik over paa norske hænder. Af
store gaarde kan nævnes Kjørbu nær Sandviken; i
Sandviken er middelskole, postkontor og apotek. Paa
gaarden Tokerud er pleiehjem for vanføre, og paa gaarden
Dønski er tuberkulosehjemmet «Frøken Marie Plahtes
minde»; her er ogsaa bygdens gamlehjem og fattiggaard.
B.s sparebank oprettet 1878. Af arealet er 38.4 km.^ aker
og eng, 110 km.^ skog, 36.6 km.^ udmark m. m.
Havebruget har voksende betydning. Inden herredet fandtes
(1900) 683 udlændinger, hvoraf 519 svensker og 40 dansker.
Langs Sandvikselven fører chaussé over til Tyrifjorden
og Ringerike. Antagen indtægt 1906 3 961 015 kr.,
formue 32 664 860 kr.
Bærums verk med omliggende bebyggelse, 211 indb.,
ligger ved Bærumselven (Lomma) n. f. Sandviken, Bærum
herred, Akershus amt. Verket, der er et af landets ældste
jernverker, havde i 1825 394 til stedet knyttede indb.
I 1874 omdannedes det til ovnstøberi og er nu et
aktieselskab med en aktiekapital paa 1 000 000 kr. under
statsminister G. Løvenskiolds bestyrelse.
efternavn — (t) Zu-,
Geschlechts-name m — (e) surname, faniily
name - ® nom (m) de familie,
efternøler — (t) Nachziigler m
- @ laggard, straggler, marauder
- ® tralnem-, trainard;
retarda-taire m.
efterpaa - ® danach, nachher
- @ afterwards - (f) aprés.
efterret — (t) Nachspeise f —
(e) second dish; meat - (f) second
plat m.
efterretning - ® Nachricht f
— (e) intelligence, aecounts, advice,
notice, information, news - (f)
nouvelle f; (oplysning)
renseigne-ment; avis; avertissement m.
efterrettelig: holde sig
noget e. - (t) piinktlich erfiillen -
© observe, attend to - ® obéir
(se conformer) å, observer
efterse - (t) durch-, naehsehen,
besichtigen, untersuchen - ©
in-spect, examine, see to — (?)
exa-miner, revoir, vérifier; reviser.
efterskrive — ® naclisehreiben
— © imitate (a handwriting); forge,
counterfeit — (f) imiter, copier.
efterskrift — (t) Nachschrift f
— (e) postscript — (f) post-scriptum
m; (til bog) épilogue m.
efter slegt — (t)
Nachkommen-(schaft) pl (f) - @ posterity - (f)
postérité f.
efterslæt - (t) Nachlese f —
(e) after-math - (f) regain m.
eftersmag — (t) Nachgeschmack
m — (g after taste; tang — (f)
arriére-gout m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
