Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bænk ... - Ordbøgerne: E - efternavn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Bårwalde—Bockh
16
eftersnakker—eftertanke
Bårwalde, liden by i Preussen, Brandenburg, 50 km.
n. f. Frankfurt a. d. Oder. Her blev der i 1631 sluttet
en traktat mellem Sverige og Frankrige, hvori det sidste
land tilsagde Sverige pengehjælp.
Bæskades, fjeld (632 m.) paa vestsiden af
Alten-elven, paa grænsen mellem Alten og Kautokeino herreder,
Finmarkens amt. Over dette fjeld gaar veien fra Alten
til Kautokeino. Omtrent paa det høieste (625 m.) ligger
poststuen Lodiken.
Bætylier, betegnelse for hellige stene, oftest
meteorstene, der i oldtiden ansaaes for symboler for forskjellige
guddomme. Der kjendes b. fra templer i Lilleasien og
Grækenland, og selv langt ned i tiden ansaaes de ofte
for at være templernes helligste skatte. De fleste gaar
sikkert tilbage til ældgammel tid og har givet anledning
til sagnene om himmelfaldne gudebilleder (sml.
Palladier). — B. bruges ogsaa som navn for amuletter hos
grækere, romere og etrusker, bl. a. ofte økser o. 1. fra
stenalderen.
Bætzmann, Samuel Frederik (1841—), n.
pressemand. B. begyndte som æstetiker og studerede i flere
aar sprog, litteratur og kunst i Italien, 1864 blev han
amanuensis ved universitetsbiblioteket, hvor han
arbeidede til 1869, samtidig som han 1864—65 redigerede
«Illustreret nyhedsblad». 1867—71 var han medlem af
«Aftenbladets» redaktion og 1871—78 sammen med H.
E. Berner (s. d.) redaktør af «Dagbladet». 1878 flyttede
han til Paris, hvorfra han skrev til «Dagbladet», senere,
efter et kort ophold i hjemlandet 1883—84, til
«Aftenposten», hvis redaktion han i ledende stilling siden
har tilhørt. Ogsaa udenfor den daglige journalistik,
som i ham har havt en ypperlig rustet foregangsmand
og arbeidskraft, har B. udfoldet en betydelig
virksomhed som forfatter, bl. a. af de historiske udredninger,
«Det norske statsraad 1814 -84» (Kbh. 1884) og (anon.)
«Unionens opløsning; en dagbog» (særtryk af
«Aftenposten», Kra. 1905), som bidragsyder til tidsskrifter i
ind- og udland, som rapportør ved en række
kommissioner, ved det grundlæggende arbeide for Norges
tilslutning til Bernerkonventionen og med forberedelsen
af den herhenhørende lovgivning: «Udkast til lov om
forfatterret» (1891). B. var en af stifterne af og formand
i den «Norske journalistforening» af 1883 og var Norges
generalkommissær ved verdensudstillingen i Paris 1889.
Bævende hjerter, se Briza.
Bæver, se Bever.
Bæverdalen, se Bøverdalen.
Bævertun, se Bøvertun.
Bævregræs, se Briza.
Bævrerust (gymnosporangium), en slags rustsop,
som til sin fulde udvikling kræver to forskjellige
vertplanter. Det stadium, som kaldes b., er at finde paa
enerarter som store, gule, geléagtige masser, hvori de
saakaldte hvilesporer dannes. Det andet udviklingstrin,
skaalrusten, viser sig paa arter af æblefamilien (æble,
pære, rogn o. a.) i form af flekker paa undersiden af
bladene. Til de almindeligste arter hører g. juniperinum,
hvis skaalrust findes paa rogn som rødgule, gruppevis
ordnede hornlignende dannelser paa bladenes underside.
Bævresop (tremellaceæ), sopfamilie med som oftest
geléagtigt, skjælvende og uregelmæssig formet frugtlegeme.
der kan have forskjellig farve. I ældre tilstand bliver
frugtlegemet, eftersom det tørrer ind, fast og hornagtigt.
Bø (Telemarken), herred i Bratsberg amt, 282 km.^
med 2 666 indb.; 9.5 pr. km.^; svarer til B. prestegjeld
og sogn. Herredet, der ligger mellem Seljordvand og
Norsjø omkring Erikstein(eller B.-)elven, er et
indlands-distrikt med frugtbare og veldyrkede bakkeskraaninger
paa begge sider af Eriksteinelvens dalføre, samt opefter
sidedalføret Aamotsdalen. Af fjelde kan nævnes det ca.
1 550 m. høie Lifjeld med Lifjeld sanatorium i den
sydøstre skraaning. Af arealet er 20.1 km.^ aker og
eng, 156 km.^ skog (væsentlig naaleskog) og 105.9 km.^
udmark, snaufjeld, myr og indsjøer (ialt 1.9 km.^
ferskvand). Jordbrug og specielt fædrift er
hovednæringsveie. Kvæget er af telemarksracens bedste. B. meieri
oprettet 1895. Skogen er temmelig udhugget, men
veksterlig; der findes flere sag- og møllebrug. Inden
herredet er flere steder fundet levninger af gamle
bygdeborge (befæstninger). Paa gaarden Bø, ved kirken, der
eiedes af slegten Rye, er Olaf Rye født og har tilbragt
sin barndom. Herredet har egen sparebank, oprettet
1852. Antagen indtægt 1906 424 224 kr., formue
3 181 305 kr.
Bø (Vesteraalen), herred i Nordlands amt, 179 km.^
med 4 340 indb.; 24.7 pr. km.^; svarer til B. prestegjeld
med B. og Maines sogne. Herredet, der ligger ud mod
havet paa vestsiden af Langøen, er dybt indskaaret af
fjorde mellem steile (indtil 700 m. høie) fjelde; mellem
fjordbundene fører smale, lave, tildels myrlændte eid.
Af arealet er 6.7 km.^ aker og eng, 4 km.^ skog (birk),
168.3 km.^ udmark m. m. (af ferskvand ialt 2 km.^).
Den dyrkbare, men uopdyrkede jord er anslaaet til ca.
30 km.’-^ eller Ve—V? af det samlede areal.
Havnegangene er gode. Inden herredet ligger fiskeværene
Nykvaag og Hovden m. fl. Fiskeri er hovednæringsveien;
samlet udbytte af fiskerierne (1904) 247 385 kr. I 1904
deltog 1 225 fiskere i skreifisket med et samlet udbytte
af 185 215 kr. (I 1895 2 577 fiskere med udbytte 255216
kr.). Her foregaar tildels et godt sildefiske (i 1894
fiskedes saaledes fedsild for 319 200 kr.). Paa øer og
holmer er eg og dunvær. B. sparebank oprettet 1887.
Antagen indtægt (1906) 401 240 kr., formue 792 800 kr.
Bø (n.), gaard paa landet (samme ord som b y, s. d.;
oldn. bær, paa islandsk skrevet hær)\ jfr. Bær.
Bøchers banke, undervandsbanke (24 m. vand) i
Kattegat, omkr. 11 km. n.ø. f. Læsø.
Bockh, Philipp August (1785—1867), t. filolog,
studerede under Wolf i Halle; professor i klassisk filologi
i Heidelberg, 1811 i Berlin. Han hævdede en fyldigere
opfatning af den klassiske oltidsvidenskab end tidligere
og satte som dens maal at erkjende oldtiden i alle livets
ytringsformer. Verker: «Staatshaushaltung der Athener»,
«Metrologische Untersuchungen» ; udgave af Pindar
(grundlæggende ved de metriske studier); «Corpus inscriptionum
Graecarum» (samling af græske indskrifter); «Encyklopådie
und Methodologie der philologischen Wissenchaften»
(udgivet efter hans død).
Bockh, Richard (1824—), t. statistiker, indtraadte
1845 i preussisk statstjeneste, var 1875—1902 direktør
for Berlins statistiske bureau og fra 1881 professor ved
Berlins universitet. B. har beriget statistiken med for-
eftersnakker — (t) Nachbeter
m — (e) repeater, copyer, parrot —
(f) écho, perroquet m.
eftersom — ® weil, da, je
nachdem, wie — @ (where)as, since,
inasmuch as, seeing that; (alt e.)
according as — (f) puisque, comme;
selon (suivant) que; (alt e.) å
me-sure que.
eftersommer - ® Spåtsom-
mer m — @ after-summer, Indian
summer - ® fin (f) de l’été; été
de la Saint-Martin.
efterspil - ® Nachspiel n
-after-piece, -play, conclusion; (mus.)
postlude — (f) épilogue m; (mus.)
cloture f.
efterspore — (t) nachspiiren—
(e) track, trace out - (f) suivre les
traces de (q); (jagt) quéter.
efterspurgt - ® gesucht,
be-gehrt — (§ in (great) demand
(re-quest, favour), (much) run after —
(|) recherché; en vogue; demandé.
efterspørgsel — Nachfrage
f, Begehr m — (e) inquiry; demand
— (f) demande f.
efterstræbe - ® nachstellen
— © persecute; (ens liv) plot
against, attempt - (f) poursuivre;
chercher å s’emparer de.
eftersætning — ® Nachsatz
m — (e) consequent clause,
apo-dosis — (^ second membre m (de
la proposition), (proposition)
sub-ordonnée f.
eftertanke — (t) Nachdenken
n - (e) reflection, meditation — ®
réflexion, méditation, attention f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
