Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøgestrømmen ... - Ordbøgerne: E - egen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
23
egenhed—egn
Bøgildgaard—Bohmen
24
nationale teater, som i 1860-aarene søgtes grundlagt der,
og hvor han bibragte bl. a. Henrik Klausen den første
sceniske undervisning.
Bøgildgaard mellem Silkeborg og Viborg, dansk
opdragelsesanstalt for forsømte og forkomne børn, oprettet
1830, eies af staten og ledes af en forstander, under
ansvar overfor en af regjeringen udnævnt tilsynskomité.
Bøgning er behandling af tøi i et «bøgekar»,
sedvanlig at træ, med kogende vand, som indeholder lud.
I fabriker opvarmes vædsken med direkte indført damp,
som ogsaa sætter vædsken i cirkulation.
Bohlau, Helene (1859—), t. forfatterinde, opholdt
sig i længere tid i Orienten og er gift med en tyrker.
Blandt hendes talrige romaner og noveller kan
nævnes: «Ratsmådelgeschichten», «Der Rangierbahnhof»,
«Novellen», «Das Halbtier» etc.
Bohm, Joseph (1831—96), østerr. botaniker, tilsidst
professor i Wien, skrev betydningsfulde afhandlinger
om plantefysiologiske emner (stivelsesdannelsen, trærnes
saftstigning, aandedrættet hos planterne, belysningens
indflydelse o. s. v.) og kom ved sin paa flere punkter
selvstændige opfatning, hvis rigtighed nu tildels er bevist, i
strid med den dengang herskende vidensk. bot. retning,
den «Sachs’ske skole» (se Sachs, Wiirzburgerskolen).
Bohm, Sir Joseph Edgar (1834—90), eng.
billedhugger, f. af ungarske forældre i Wien. Har modelleret
en række portrætstatuer af berømte englændere.
Bohm, Rudolf (1844—), t. farmakolog, professor i
Leipzig, har bl. a. offentliggjort «Handbuch der
Intoxi-kationen» (2 opl. 1880) og «Das siidamer. Pfeilgift Curare»
(1895—97; 2 bd.).
Bohm von Bawerk (el. von B.-B.), Eugen (1851—),
østerr. politiker og socialøkonom, blev 1881 professor i
Innsbruck, 1889 ministerialraad og var 1895—1904
finansminister. Foruden ved talrige afhandlinger har B.
op-naaet verdensry navnlig ved sit verk «Kapital und
Kapitalzins» (2 bd. 1884, 1889; 2 udg. 1900—02). B.
indtager en central stilling inden den «østerrigske skole»,
der har gjenoptaget den klassiske nationaløkonomis
analytisk-syntctiske metode, idet den som denne søger
at føre de økonomiske fænomener tilbage til en række
grundaarsager, fra hvilke de almengyldige økonomiske
love derefter ad deduktionens vei udledes, blot at disses
rigtighed søges dybere begrundet end tidligere. Kjernen
i den nye lære er teorien om den saakaldte grænsenytte,
hvorigjennem nyttens og dermed værdiens subjektive og
foranderlige karakter fastslaaes. I rigest mon har B.
tilført den økonomiske tænkning impulser ved sin ligesaa
grundige og skarpsindige som klare og aandfulde
fremstilling af kapitalrentens natur; han søger her gjennem
rammende kritik og mesterlig opbyggende deduktion at
paavise, hvorledes kapitaldannelsen og den produktive
anvendelse af kapitalen er at opfatte som et bytte, en
udveksling mellem nutidige og fremtidige goder eller
fornødenheder paa den af grænsenytten normerede
subjektive værdiansættelses grund.
Bohme, Franz Magnus (1827—98), lærer i
musikhistorie og kontrapunkt i Frankfurt, har udgivet en
værdifuld samling af gammeltyske tekster og melodier,
verker om dansens historie i Tyskland, om
harmonistudium m. v. Ogsaa korsange og avisartikler.
Bohme (Bohm), Jacob (1575—1624), t. teosof,
skomager i Gorlitz. Ivrig bibellæser, fordybede sig ogsaa
i mystiske skrifter. Tid efter anden havde han
ekstatiske syner, som gav ham indblik i tilværelsens inderste
principer og dybeste grund. Herved førtes han til at
udgive sit første skrift: «Aurora el. morgenrøden i
opgang» (1612). Skjønt øvrigheden forbød ham at
udgive flere bøger, har han ialt udgivet 28 skrifter (samlet
udg. ved Schiebler, bd. I—VII 1831—47, 2 udg. 1861
ff".). I disse fremstiller han sine tanker om Guds væsens
dyb og dets selvudfoldelse i forskjellige principer,
hvorved modsætningen lægges ind i den oprindelige
guddommelige enhed. I lys heraf søger han videre at
forklare verdens oprindelse og maal, det ondes væsen
og menneskets evige bestemmelse. Gjennem sine
skrifter har han øvet en vidtstrakt indflydelse. Ogsaa den
romantiske filosofi staar i flere henseender i gjæld til
hans tanker. [H. Scharling, «J. B.s teosofi» (Kbh. 1879);
H. Martensen, «J. B. Teosofiske studier» (Kbh. 1881);
Joh. Claassen, «J. B.», bd. I —III (Stuttgart 1885).]
Bohmen (tsjek. cechy), det næst største og næst
folkerigeste kronland i Østerrige (efter Galizien), 51 948 km.^
med 6 429 755 indb. (1902), d. e. 124 pr. km.^ Det
grænser i n.ø. til Schlesien, i n.v. til Sachsen, i s.v. til
Bayern og i s.ø. til de østerrigske landskaber Øvre- og
Nedre-Østerrige samt Måhren. — B. er i geologisk
henseende et af Europas ældste lande. Den sydlige del
bestaar mest af gneis, granit og krystallinske skifere. I
midten træffes kambriske, siluriske, devoniske og
stenkulslag, og i n. endelig er der ogsaa lag fra senere
geologiske tider, kridt- og tertiærtiden. Her har der ogsaa
været megen vulkansk virksomhed, hvorved der er
dannet store basaltfjelde, og endnu er der i disse nordlige
egne en mængde varme kilder, som minder herom,
Karlsbad, Marienbad, Teplitz o. s. v. — Geografisk
seet er B. et af Europas mest sluttede landskaber. Det
omgives paa alle sider af fjelde. I n.ø. gaar paa grænsen
af Schlesien Sudeterne, hvis høieste del kaldes
Riesenge-birge; den høieste top, Schneekoppe, 1 603 m., ligger i
B. I n.v. ligger Fichtelgebirge samt Erzgebirge paa
grænsen af Sachsen, i s.v. Bohmerwald, hvis høieste toppe
er i Bayern, og endelig i s ø. skiller de lave Måhriske
fjelde B. fra Måhren. Det indre er et bakket lavland.
Alle elve samles i Elben og dens biejv Moldau. Moldau,
som kommer fra Bohmerwald, er meget vandrigere end
Elben. Klimaet er jevnt over hele landet (undt. i fjeldene);
Prag har aars-, januar- og julitemp. henholdsvis 8.8
-f- 1.2 19.3°; nedbøren er ikke stor, kan gjennemsnitlig
sættes til lidt over 600 mm. — Befolkning. B. er
med sine næsten 6V2 mill. indb. et meget tæt befolket
land. Efter nationaliteten er (i 1900) 2.337 mill. el. 37.3 pet.
tyskere og 3.934 mill. el. 62.7 pet. slaver, mest tsjekkere.
Tsjekkerne bor i midten, tyskerne mest i
grænselandskaberne. Der er stort fiendskab mellem de to stammer;
særlig i Prag har det ofte udartet til haandgribeligheder.
Tysk var før landets sprog, men tsjekkerne har nu
kjæmpet sit sprog frem til ligeberettigelse, ja holder
endog flere steder paa at undertrykke tysk. Religiøst
seet er 6 mill. katoliker, resten er protestanter (145 000)
og jøder (93 000). Folkeoplj^sningen er meget god,
ligeledes den høiere undervisning. Der er to universiteter
raadighed -sindighed — (t)
Eigenwilligkeit f, -sinn(igkeit) m (f)
- © wilfulness, arbitrariness,
ob-stinacy — ® entétement m,
ob-stination, opiniåtreté f; caprice(s)
m (pl); mutinerle; indocilité f.
egenvegt — (t) spezifisches
Ge-wicht n - © specific gravity —
(f) pesanteur (f) spécifique.
egen-Vilje ~ (5 Eigen wille m -
© wilfulness - (f) obstination f.
egenhed — ® Eigenheit,
Eigen-tiimlichkeit f - © peculiarity,
oddness, singularity - (f)
singu-larité; originalité f.
egenskab — (t) Eigenschaft f
- © quality, property; (in the)
capacity (of) - (f) qualité,
propri-été, vertu f; caractére; attribut m;
(å) titre (de).
egentlig - (t) eigentlich - ©
propel-, real, precise; (adv) ogs. by
rights, after all; literally — ®
propre(ment dit); véritable, vrai;
précis; å proprement parler, å
vrai dire, au fond.
egest © udkaste, udstøde,
eges-tion (ekskrementers) udstødelse,
egg © eg; egge, tilskynde,
egge - ® reizen - © egg, stir.
goad - (D exciter, irriter,
aiguil-lonner, stimuler, piquer.
Egge ® f, harv. eggen harve,
égide (f) f, ægide: vern, skjold,
eglantine ©, églantine (f) f,
vinrose, vild rose.
église (D f, kirke,
eglogue (D f, dialogiseret hvrde-
egn - ® Gegend f - (f) coun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
