Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Böhmen ... - Ordbøgerne: E - egne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Bohmen
26
i Prag, et tsjekkisk med henimod 200 lærere og over
3 000 studenter og et tysk med ligeledes 200 lærere og
I 400 studenter, foruden en mængde akademier, tekniske
skoler, landbrugsskoler etc. I 1901 var der i B. næsten 700
aviser, hvoraf ca. 450 tsjekkiske og 240 tyske. —
Næringsveie. Vigtigste næringsvei er landbruget. Halvparten
af landet er aker. Der dyrkes havre, byg, rug og hvede,
poteter, sukkerroer og andre rodfrugter, lin, cikori, humle,
frugt og vin. Husdyrholdet er ikke særlig stort, mindre
forholdsvis end i Norge. Skogen (mest bartrær) dækker
næsten af landet. Der fmdes nyttige mineraler i
store mængder. Af metaller udvindes jern, bly, tin,
antimon og sølv, videre brydes grafit, porcellænsjord,
alunskifer samt kul, baade stenkul (i 1901 over 4 mill.
tons) og brunkul (over 18 mill. tons). Værdien af
berg-verksproduktionen var i 1901 over 120 mill. kr., d. e.
halvparten af den tilsvarende sum for hele Østerrige.
Industrien er meget stor. Jernindustrien har sit
hovedsæde i Prag. Glasindustrien er berømt; dens produkter
hører til de fineste i verden. Videre maa nævnes
tekstilindustri, ølbryggerier (Pilsen), brænderier,
sukkerfabriker, papirfabriker, fyrstikfabriker o. s. v.
Jernbanenettet er tæt, i 1901 havde det en længde af ca.
6 000 km. — Landet styres af en statholder (som bor i
hovedstaden, Prag). De indre anliggender af gjøres af en
landdag, der bestaar af 236 medlemmer, som vælges paa
gammeldags maade, samt en del selvskrevne medlemmer.
Landet er delt i 94 distrikter. Største by er Prag, som
med forstæder har V2 mill. indb. (1904).
Historie. Opr. beboedes B. af keltiske boier (deraf
navnet Bohemia), men paa Augustus’ tid maatte disse
vige for de germanske markomanner. I det 6 aarh.
besattes B. af slaviske stammer, som her fik fællesnavnet
tsjekkere. En tid bøiede de sig under avarernes
overherredømme, men frankeren Samo gjorde (omkr. 620)
B. frit og samlet. Enheden opløstes dog mere og mere
i de følgende aarh. og en række stammehertuger
forekommer, blandt disse Przemysl, der blev stamfader til
B.s kongeæt (Przemysl id erne). Gjennen Methodios’
og Konstantins missionsvirksomhed kom kristendommen
til landet i begyndelsen af det 9 aarh., og den
befæstedes yderligere gjennem forbindelsen med Tyskland.
874 gav B. sig ind under dette, og i den følgende tid
er det snart frit, snart afhængigt. Baade Henrik I (929)
og Otto I (950) betvang B., der dog i aarh.s slutning
vandt nye kræfter ved foreningen med Måhren.
Kongenavnet bliver nu raadende i B., ofte skjænket af de
tyske keisere; saaledes modtog Vratislav II titelen af
Henrik IV, Vladislav II af Fredrik Barbarossa. Først
da førstefødselsretten under Ottokar I (1197—1230) var
trængt igjennem, vandt dynastiet større kraft. Ottokar
II (1253—78) udstrakte sit herredømme over Østerrige,
Steiermark, Kårnthen og Krain, men efter et
sammenstød med Rudolf af Habsburg mistede han atter disse
lande og faldt under et nyt forsøg paa at gjenvinde
dem. Venceslaus II (1283—1303) knyttede B. og Polen
sammen i en kortvarig personalunion, og med Venceslaus
III uddøde den nationale kongeslegt 1306. 1310 tilfaldt
B. det luxemburgske hus, idet Johan den blinde blev
konge (d. 1346). Hans søn Karl blev ogsaa tysk keiser
(Karl IV), og under ham oprandt der en blomstringstid
egne—agte
for B. Næringsveiene fremmedes, love og retssikkerhed
hævdedes, og den nationale kultur steg (universitet i Prag
1348). Efterfølgerne Venceslaus IV (til 1419) og Sigismund
(d. 1437) var ligeledes tyske keisere. Under den første
falder Johan Hus’ optræden (brændt i Konstanz 1415),
og en voldsom religiøs bevægelse greb folket.
Husiter-krigen, der rasede med frygtelig kraft og satte hele
Tyskland i uro, var ikke blot en religiøs, men ogsaa en
national-tsjekkisk bevægelse, rettet mod tyskhedens
indtrængen i landet. 1436 endte kampen, og først nu
anerkjendtes Sigismund som B.s konge. Hans svigersøn,
Albrecht af Østerrige fulgte ham 1437—39, derefter kom
dennes søn Vladislav Postumus paa tronen (1457). Det
nationale parti gjennemførte imidlertid, at dets fører,
Georg Podiebrad blev rigsforstander og derefter konge
(1457—71). Under ham oprandt atter en kort
glansperiode. De følgende konger søgtes i Polen: Vladislav
II (1471—1516) under hvem den religiøse strid endelig
bilagdes, og Ludvig II, der 1526 faldt mod tyskerne.
Habsburgeren Ferdinand, der var gift med Ludvigs søster,
blev nu konge i B., der fra nu af knyttedes til det
østerrigske hus. Ferdinand gjennemførte paa «den
blodige landdag» 1547 sin slegts arveret til B. Under
ham og hans efterfølger iMaximilian II (1564—76) blev
B. grebet af reformationskampene og der lagdes spirer
til nye religiøse stridigheder. Rudolf II traadte op imod
protestantismen, men blev dog 1609 nødt til gjennem
«majestætsbrevet» at anerkjende B.s religiøse og politiske
rettigheder. De stadige krænkelser fremkaldte sterk
opposition, og under Matthias (1612—19) udbrød striden,
da tsjekkerne havde kastet tre keiserlige raadsherrer ud
af vinduet paa Hradschin i Prag (mai 1618).
Tredive-aarskrigen begyndte. Da Matthias døde, valgtes Fredrik
af Pfalz til B.s konge. Men bohmernes vaabenlykke
vendte sig brat, fienderne trængte ind over grænsen,
og Tillys seier paa det Hvide bjerg ved Prag (nov. 1620)
blev et vendepunkt i B.s historie. Nederlaget var
religiøst: jesuiter og munke oversvømmede landet, medens
tusender af protestanter maatte forlade det; det var
politisk og nationalt: den bohmiske adel mistede for en
stor del sine godser, der kom i indvandrede tyskeres
hænder, og tysken banede sig vei paa det tsjekkiske
sprogs bekostning. B. var lammet, og der gik et par
aarhundreder, før det slagne folk lod høre fra sig. Men
da det 19 aarh.s nationalitetsbevægelse vaagnede rundt
omkring, fængede det ogsaa i B. I mars 1848 krævede
folkemøder i Prag en særstilling for de bohmiske
kron-lande (B., Schlesien og Måhren) og større selvstændighed
for det slaviske element, og regjeringen i Wien gav løfter
(april). For at pointere B.s særstilling negtede tsjekkerne,
ført af historikeren Palacky, at deltage i valgene til
det nye tyske parlament, men søgte i stedet støtte i en
panslavisk kongres i Prag (juni). Da hoffet gjorde mine
til at tage løfterne tilbage, udbrød der uroligheder i
Prag, saa at Windischgråtz bombarderde og indtog byen
(17 juni). Nu tog hoffet sine indrømmelser helt tilbage,
men tsjekkerne blev dog i den østerigske rigsdag, idet
de haabede paa en føderalistisk forfatning. Den
centraliserende politik, som affødte oktoberdiplomet 1860
og februarforfatningen 1861, drev tsjekkerne over i skarp
opposition. 1865 blev Belcredi minister, og samtidig
try, l’egion, parts, neighbourhood —
(D contrée f; (landskab) paysage,
site m; climat m
egne: e. sig for — ® sich zu
etw. eignen - © be flt for,
adap-ted to, lend itself to - (f) étre
propre, apte, bon å; étre fait pour,
se préter å.
egoisme — (t) Egoismus m —
ego(t)ism — (f) egoisme m.
egoist - ® Egoist m — ©
egotist, self-seeker — ® égoiste m.
egoistisk — ® egoistisch — ©
egotistic(al) - ® égoiste.
égorger (f) skjære halsen over
paa; flaa, ødelægge.
égOUt (f) m, afdryppende
(afløbende) vand; tagrende; kloak.
égratigner ® kradse; (fig.)
saare.
egregious © overordentlig,
ud-merket.
égréner (f) af-, udpille;
ud-terske.
egress © udgang, udløb,
egret © hvid heire.
egrette (f) f, diamantbusk;
bævernaal.
egriot © glaskirsebær,
égruger (g) knuse, stampe.
egte — (t) echt — © genuine,
,true; lasting (colour); precious
(stones); (-født) legitimate - (f) vrai,
véritable; naturel; de bon aloi;
pur; authentique; (farve) stable,
solide; (sten) précieux, fm; (-født)
légitime.
egte: til e. - ® zur Ehe
-© in marrlage - (f) en mariage.
egte vb - ® ehelichen, hei-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
