Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøiestraffen ... - Ordbøgerne: E - ehrsam ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eier(mand)—eilen
31
Bøkel—Bølgeslagsmerker
32
bøkenøddernes, modning bliver træagtig. — Der er ialt
10 arter af b., men kun én findes vildtvoksende i
Europa, nemlig den almindelige b. (f. silvatica).
Dennes nødder er skarpt trekantede og de oprette skaale
er udvendig beklædt med bløde pigge. Bladene er om
vaaren lysegrønne og sterkt randhaarede, senere mørkere
og glattere, altid glinsende paa oversiden. Stammen
har lysegraa, oftest tynd og glat bark, veden er gullig
hvid, tung, tæt og haard. B. begynder at blomstre fra
det 40de til 60de aar, men fortsætter saa ikke hvert
aar. Naar frøene spirer, følger de store, nyreformede
og tykke kimblade, som i frøet er fint sammenfoldede,
med op over jorden og bliver grønne paa oversiden,
medens undersiden er lys. B., som paa flere steder i
Europa, ogsaa i Danmark, er det vigtigste skogtræ, har i
Norge kun ringe udbredelse og er indskrænket til de
sydligste, laveste kystegne. Meget sjelden er den
skog-dannende, som ved Larvik. Paa grund af den
sparsomme optræden, er den heller ikke af nævneværdig
betydning som gavntræ. Derimod plantes b. ofte som
prydtræ i vore haver og anlæg; en varietet, den
purpurfarvede blod-b. (f.s.purpurea) er ogsaa alm. som saadant.
Bøkel, Willem, se Beukelsz.
Bøkenødolje, faaes af bøkenødder; den er koldt
udpresset, lysegul og klar, af svag, mild og fed smag.
Anvendes til forfalskning af andre oljer og i sæbefabrikationen.
Bøkling, varmrøget rund (ikke flekket) sild. Navnet
b. efter hollænderen Willem Bøkel (Beukelsz) s. d.
Bøle, jernbanestoppested med omliggende tæt
bebyg-ning (501 indb.) ved Skiensbanen, 4 km. syd for Skien,
Gjerpen herred, Bratsberg amt. Adskillig fabrikdrift.
Bølgebevægelse (undulation), bevægelse af et
mediums dele, hvorved alle dele langs en linje
(bølge-straalen) efter hverandre udfører samme eller ens
bevægelse, og saaledes at de enkelte deles bevægelse
begynder desto senere, jo længere de befinder sig fra det
punkt paa linjen, hvor bevægelsen først begyndte. —
I transversale bølger bevæger mediets dele sig lodret
paa bølgestraalen (vandbølger, snorbølger, lysbølger), i
longitudinale bølger parallelt med straalen
(lydbølger). Mediets dele udfører svingninger om en
ligevegtsstilling, medens bevægelses-1 i 1 s t a n d e n flytter
sig i straalens retning, idet stadig nye dele af mediet
gribes af bevægelsen og udfører bevægelser, som ligner
dem, andre dele tidligere har udført. Den tid, i hvilken
en svingende del udfører en svingning frem og tilbage,
kaldes bølgens svingetid, antallet af svingninger pr.
tidsenhed svingetal el. frekvens. I løbet af en
svingetid skrider bølgen frem en bølgelængde, og
bølgens forplantningshastighed er lig bølgelængde gange
svingetal. Længden af en svingende dels bane kaldes
amplitude, og dens plads i banen paa et givet
tidspunkt kaldes dens fase. To dele, som ligger 1 (eller
et helt antal) bølgelængde(r) fra hinanden paa samme
straale, har altid samme fase. Ved vandbølger skyldes
delenes bevægelse tyngdekraften. Paa havet er bølgernes
forplantningshastighed 15 til 30 m. i sekundet, paa grundt
vand mindre end paa dybt, for store bølger større end
for smaa. Høiden er meget forskjellig, det hænder, at
bølger overskyller det 41 m. høie fyrtaarn paa Eddystone.
Da vandet er dybere under bølgetoppen end under bølge-
dalen, vil den første paa grundt vand skride hurtigere
frem end den sidste, og toppen velter ned i dalen
(brænding). — Lydbølger bæres frem ved mediets elasticitet,
bølgen bestaar i en fortætning med paafølgende
fortynding (se Lyd). — Efter den nu raadende opfatning er
lys bølger i æteren, men i disse saavelsom i de Hertz’ske
elektromagnetiske bølger (traadløs telegrafi) tænker man
sig ingen egentlig bevægelse af mediets dele, men
«forskyvninger» af elektrisk og magnetisk kraft (se Lys).
— Naar en bølge gaar fra et medium ind i et andet, hvor
forplantningshastigheden er en anden, vil den i
almindelighed kløve sig i to, den ene del gaar tilbage i det første
medium, den reflekteres, den anden del gaar ind i
det andet medium, i regelen i en ny retning, den brydes
(se Brydning). — Ved b. forplantes bevægelse og
dermed ogsaa energi. Hvis bevægelsen møder friktion i
mediet, aftager amplituderne efterhvert, svingningerne
dæmpes, og energien absorberes. Hvis et medium
gjennemsættes af bølger fra to eller flere «kilder», vil
bølgerne interferere, d. v. s. sammensættes til en ny b.
(se Interferens). Naar bølger reflekteres, kan de
indfaldende og de reflekterede bølger interferere, og der kan
dannes staaende bølger. Da forbliver de dele, som
ligger ved den reflekterende væg, samt de, som ligger et
helt antal halve bølgelængder fra væggen, i ro (knuder),
medens de mellemliggende dele svinger (buge). Staaende
bølger optræder bl. a. i strenge paa musikinstrumenter,
i orgelpiber, i vand (skvulpen ved kaier), de er paavist
ved elektromagnetiske bølger af H. Hertz (1888) og ved
lysbølger af O. Wiener (1890) (sml. Farvefotografi).
Bølger, som træffer en reflekterende væg, øver et tryk mod
denne. Dette saak. straaletryk er paavist ved lysbølger
af Lebedew (1901); det eksisterer ogsaa ved lydbølger.
Bølgeblik, blik som er bøiet efter en bølgeline,
hvorved det bliver stivere mod bøining, saa det kan taale
en betydelig belastning. Det anvendes som tagmateriale
samt til vægge og som understøttelse (mellem jernbjelker)
for gulvmateriale. Mest anvendes fortinnet jernblik.
Bølgebryder, se Molo.
Bølgedæmper. Oljens evne til at dæmpe sjøgang er
først fra 1880-aarene kommet til alm. anvendelse i
skibsfarten ; den danner med stor hurtighed et ganske tyndt lag
over vandfladen og hindrer bølgerne i at bryde.
Animalske og vegetabilske oljer er bedst; de fyldes i dertil
indrettede seildugsposer, som alm. hænges ud forud til luvart.
Bølgeslagsmerker (eng. ripple-marks) er bølgeformige
fordybninger og forhøininger, som fremkommer paa sand-
Bølgeslagsmerker.
gentiimlichkeit f - © peculiarity,
(peculiar) feature, characteristic,
distinction — (f) particularité,
qua-lité particuliére; singularité;
origi-nalité f; ti^ait m, marque (f)
carac-téristique.
eier(mand) — ® Eigentumer,
Besitzer m — (e) owner, proprietor
— (?) propriétaire; maltre m.
Eifer ® m, iver, nidkjærhed.
Eiferer m, ivrer; fanatiker,
eifern lægge iver for dagen;
kappes. Eifersucht f, skinsyge,
eifersiichtig skinsyg,
eifrig ® ivrig; laidsig.
eigen ® (sær)egen,
eiendommelig. Eigenart f, eiendommelighed.
eigenartigeiendommelig.
Eigen-dunkel m, indbildskhed.
eigenhorig (t) livegen,
eigens ® særlig, udtrykkelig.
Eigenschaft ® f, egenskab.
Eigensinn m, egensindighed,
selvraadighed. Eigensucht f,
egoisme, eigensiichtig egoistisk,
eigentlich (t) egentlig.
Eigentum ® n, eiendom.
Eigen wille m, selvraadighed.
eight(h) © Otte(nde). eighteen
atten, eightieth ottiende. eighty
otti.
eignen (t) tilegne; tilkomme,
-høre. sich e. egne, passe sig.
Eigner (t) m, eier.
Eiland ® n, 0.
Eile ® f, il, hast.
eilen ® haste, skynde sig.
ei-lends skyndsomt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
