Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøling ... - Ordbøgerne: E - eilig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Bøling—Bønne
34
eilig-e
eller lerbund paa grundt vand under svag bølgegang.
Dækkes saadanne b. af ny sand eller slam, og hæves og
hærdnes havbunden, faaes b. i sten, som kjendes fra
sandstene og lerskifere, f. eks. fra vor devoniske sandsten.
Bøling (buskap), egentlig det til bolet hørende. (Se
Besætning af kreaturer.)
Bølle, Søren Jensen (1714—), n. sektstifter, blev
student fra Aarhus skole og studerede teologi. Stiftede
i begyndelsen af 1740-aarene i Drammen en egen
menighed, «Zioniter»; de forkastede barnedaaben og havde en
sterk tro paa, at Gud aabenbarede sig for dem
gjen-nem syner og paa anden maade. Lederne kom først paa
tugthuset og blev senere forvist til Altona, hvorhen en
stor del af menigheden fulgte dem. Bevægelsen, der
havde udbredt sig til de omliggende distrikter, døde
derefter hen. B., der havde giftet sig med Anniken
Wulfsberg, en datter af presten W. paa Eker, vendte
snart tilbage til statskirken. Han døde i Altona
(døds-aar ubekjendt).
Bølle, d. slangudtryk, voldsmand. Ordet stammer
fra 1885, da en forening af kjøbenhavnske læregutter
o. 1. foretog søndagsudflugter til Bøllemosen. — Som
middel til at bekjæmpe de stedse hyppigere overfald og
raahedsforbrydelser af saakaldte b., hvilke navnlig i
Kjøbenhavn var blevet en sand plage, foreslog den danske
justitsminister Alberti, under sterk modstand i den
liberale presse, gjenindførelse af pryglestraf og fremlagde
under rigsdagssamlingen 1903—04 et hertil sigtende
lovforslag, som efter megen debat med en del
redaktions-forandringer 1 april 1905 blev stadfæstet som
midlertidig lov om nogle ændringer i straffelovgivningen».
«Bølleloven» hjemler adgang til for en række nærmere
betegnede «volds- og sedelighedsforbrydelser, betleri og
løsgjængeri» at ilægge en legemlig revselse, i tilfælde
som tillæg til anden straf. Straffemidlet er tamp eller
rotting, ikke under 10 og ikke over 27 slag efter
dommerens bestemmelse. Den heftige modstand, loven mødte,
er endnu ikke helt overvundet.
Bøllingshavn, dampskibsanløbssted med postaabneri
paa vestsiden af Kirkøen, Hvaler herred, Smaalenenes amt.
Bømmelfjorden er navnet paa Hardangerfjordens
ytre del. Den gaar ind i nordvestlig retning mellem
fastlandet og Bømmeløen i Søndre Bergenhus amt. (Se
forøvrigt Hardangerfjorden.)
Bømmeløen (Bømmelen), 169 km.^ med 3 577 indb.,
udgjør den største del af Finnaas herred. Søndre
Bergenhus amt, ligger nord for Haugesund. Kysten er sterkt
indskaaret af bugter og trange vaager. Paa det smaleste,
ved Kuleseid, deles øen ved en kanal i 2 dele, af hvilke
den nordligste er den største. Terrænet er smaakuperet,
i den sydlige del tildels sparsomt skogkLædt, i den
nordlige skogbart og myrlændt. Fjeldet Siggen (470 m.),
der rager betydelig op over sine omgivelser, er et meget
brugt sjømerke, der sees langt tilhavs, og hvorfra der er
en glimrende udsigt. I 1880-aarene dreves flere steder
paa øen guldvaskning, dog uden synderligt udbytte.
Bømoen (Bøjarmoen), eksercerplads for Sogns
bataljoner ved Raundalselven straks S3^d for Ygre
jernbanestation (Bergensbanen), ca. 5 km. fra Vossevangen. Furumo.
Bøn er en af religionens elementæreste ytringer. Den
ubetingede afhængighed af Gud el. det guddommelige
giver sig aktivt tilkjende i bønnen. Denne er det
menneskelige jegs henvendelse til det guddommelige du.
Der gives ingen religion uden b. I kristendommen
tillægges b. en central betydning. Den er livsnerven
i den kristnes skjulte liv med Gud (Matt. 6, 6—7). Det
nye testamente beretter, at Jesus Kristus levede i stadig
b. til Gud (Mark. 1, 35; 6, 41—46; 8, 6—7; 14, 22—23;
Luk. 5, 16; 6, 12; Mark. 14, 36; jfr. Hebr. 5, 7—8;
Joh. 11, 41—42). — Svarende til den betydning, som
b. havde i Jesu liv, indeholder hans ord en ofte
gjen-taget opfordring til b. (Matt. 7, 7 — 8; Mark. 14, 38;
Luk. 21, 36; jfr. apostlernes formaninger herom Rom.
12, 12; Filip. 4, 6; Efes. 6, 18; Kol. 4, 2; 1 Tess. 5.
16—17; 1 Tim. 5, 5). Mønsterbønnen har Jesus givet,
da han lærte sine apostler Fadervor (Luk. 11, 1—4).
Forudsætningen for den rette b. er ved siden af viljens
oprigtighed det forsonlige sind (Mark. 11, 25—26; jfr.
Matt. 5, 23—24; Efes. 4, 32; KoL 3, 12—13). Derimod
har ydre former ingen betydning; det kommer hverken
an paa ordenes form eller mængde (Matt. 6, 7—8). B.
i Jesu navn betegner, at mennesket kun tør bede til
Gud i tillid til hans naade i Jesus Kristus (Joh. 14,
13—14; 15, 7; 16, 23—27). Med hensyn til indhold er
b. i sin almindeligste skikkelse en bede-b., d. e. en
begjæring om opfyldelse af et eller andet ønske. Som
saadan maa den være uopløselig forbundet med takke-b.
(Efes. 5, 20; Kol. 3, 17; 4, 2; 1 Tess. 5, 18). Den
kristelige b. omfatter alt lige fra det daglige livs mindste
ting til Guds riges betydningsfuldeste opgaver. Specielt
indskjærpes ofte forbønnens betydning (1 Tess. 5, 25;
1 Tim. 2, 1—2; Jak. 5, 14—16; 1 Joh. 5, 16; jfr. Matt.
18—19), som efter Jesu forbillede ogsaa maatte strække
sig til fiender (Matt. 5, 44; Rom. 12, 14—20; jfr. Ap. gj.
7, 60). Ligesom Jesu ord indskjærper b., indeholder de
ogsaa en række forjættelser om b.-hørelse (Luk. 11, 5—13;
18, 1—8; Matt. 21, 22; jfr. Jak. 1, 5—6; 5, 16). Den
kristelige forvisning om denne grunder sig paa Guds
aabenbaring i Kristus. Som kristendommens formaal
er at bringe mennesket i samfund med Gud, som han
saaledes har aabenbaret sig, maa al kristelig b. i sidste
instans være rettet mod dette formaal og være bestemt
heraf. [D. G. Monrad, «Fra bønnens verden», 6 ,udg.
Kbh. 1898; F. L. Østrup, «Om bønnen», Kbh. 1906.]
Bønhas (t., af nedert. bøn, loft, og t. Hase, hare),
egentlig lofthare, en, der ræd som en hare skjuler sig
paa et loft; udtryk for den, der uden at være laugsmester
driver et haandverk i smug (straffedes i middelalderen
strengt); fusker, upaalidelig, udygtig person.
Bønne (phaseolus), slegt af de erteblomstrede, med
til venstre slyngende stængel. Bladene er uligefinnede
med 3 smaablade og smaa akselbladlignende dannelser
ved grunden af hvert smaablad. Blomsterstanden er
gjerne en sammensat klase. Kronens kjøl er sammen
med støvbærerne og griffelen skruesnoede tilhøire. Af b.
dyrkes flere arter, og disse igjen tildels i talrige former.
Den vigtigste kulturart er have~b. (phaseolus imlgaris),
hvortil hører de 2 grupper, stang-b. og kryb-b., som
begge er meget formrige. De første er høie med store
blade, smaa, hvide blomster og lange, flade beige med
hvide frø, medens kryb-b. el. dverg-b. er lave og huskede
med trindere beige og forskjellig farvede frø. Have-b.
eilig ® ilsom, hastig, som har
hastverk.
Eimer (t) m, spand,
ein (t) I en.
ein(-) ®ll jnd(-j.
einander ® hinanden,
hverandre.
einangstigen ® indjage angst,
einaschern (t) lægge i aske.
einball(ier)en ® emballere.
Einband ® m, (ind)bind(ing).
Einbeere f, troldbær.
einbegreifen ® indbefatte,
einbehalten ® tilbageholde,
einbetten (t) lægge i seng;
inddæmme.
einbilden (t) indbilde,
einbinden (t) indbinde; give
faddergave.
einbrechen ® nedbryde; styrte
sammen; bryde ind (frem).
Ein-brecher m, indbrudstyv.
einbringen (t) bringe ind;
indhente. das Eingebrachte der
Frau medgift.
Einbruch (t) m, ind-,
frembrud ; sammenstyrtning.
einbiirgern ® naturalisere.
Einbusse ® f, tab.
ein-bussen tabe, sætte til.
eindammern (t) døse hen, sove
ind.
eindrillen ® indeksercei-e.
Eindringling ® m,
paatrængende fyr.
Eindruck ® m, indtryk,
ein-drucklich eftertrykkelig,
indtrængende.
einen (t) forene, sich e.
(for)-enes.
Illustreret norsk konversationsleksiko
II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
