Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cacatum ... - Ordbøgerne: E - Einsenkung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
einstemmen—eintreiben
Cadmia—Café
Ord, som ikke findes under C, maa se
befæstet, men fæstningen er nu forældet. Den er
regelmæssig bygget og har rene huse; klimaet er hedt og
usundt. Der er faa merkelige bygninger, etpar store
kirker kan nævnes. Videre er der et arkæologisk
museum, kunst- og videnskabsakademi, kunst- og
handelsskole, presteseminar etc. Folkemængden er stillestaaende,
da handelen aftager, og det er vanskeligt at faa industri
istand paa den sterkt begrænsede grund. Skjønt byen
er en af Spaniens vigtigste sjøhavne, aftager dog
skibsfarten, da havnen tilsandes. Vigtigste udførselsartikel
er vin (sherry), dernæst salt, oliven og olivenolje,
sølv-erts. Fra Norge indføres fisk og trælast. Den norske
skibsfart paa G. er noksaa livlig, i 1904 ankom der
saaledes 65 norske skibe, drægtig 36 956 tons. I G.
er der norsk konsulat. — G. er en af Europas ældste
byer. Den blev grundet af fønikerne ca. 1 100 f. Kr. og
kaldtes da Gad ir, kom senere i kartagernes, derefter
i romernes besiddelse (206 f. Kr.), kaldtes da Gades.
711 blev den erobret af araberne, men blev
tilbageerobret i 1262. I det 16 aarh. var G. udgangspunktet
for Spaniens handel med sine kolonier. Under krigen
Cadiz: Plaza de Isabel II.
med Frankrige 1808—12 var G. sæde for regjeringen og
cortes, og i 1868 begyndte her revolutionen mod Isabella
II. — G. er hovedstad i provinsen af samme navn, den
sydligste i Spanien, ved Gibraltarstrædet, fladeindhold
7 342 km.2 og folkemængde 452 659 (1900); deri er ogsaa
indbefattet det ret overfor i Afrika liggende distrikt Ceuta.
Cadmia, forældet navn paa de naturlig forekommende
kiselsure og kulsure zinkmalme saavel som for zinkoksyd.
Navnene galmeie og calamin antages at være
forvanskninger af c.
Cadoudal [kadudål], Georges (1771—1804), fr.
partigjænger, anførte fra 1793 chouanerne i Bretagne i
kampene mod den franske republiks tropper. Indgik 1803
en sammensvergelse med Pichegru (s. d.) om at dræbe
førstekonsulen Napoleon Bonaparte. Blev fanget i mars
1804 og dødsdømt. Henrettet 25 juni 1804.
Cadu^ca betegner i romerretten arvelodder, der i
testament var tillagt en, som efter loven var ude af stand
til at arve (incapax), eller en person, som vel kunde arve
(capax), men som afslog arven eller af visse grunde
ikke kom til at tiltræde samme (arven er in causa caduci).
Caduceus.
Som ude af stand til at arve (incapaces) blev efter lex
Julia og lex Papia under visse vilkaar betragtet ugifte
og barnløse, og bestemmelserne om c. nyttedes derfor
til at modarbeide tidens ulyst til at gifte sig og faa børn.
G. tilfaldt andre personer eller statskassen. Af Konstantin
og hans efterfølgere ophævedes denne straf for
ugifte og børnløse.
Caduceus (lat.), heroldstav, en stav,
smykket med to slanger, der vender hovedet mod
hinanden; særlig Hermes^ stav, hvormed han
dj^sser i søvn og forvandler; i senere tid ogsaa
symbol paa kjøbmandsstanden.
Cae . . . Artikler, der ikke findes herunder,
maa søges under G æ . . .
Caen [kå], by i Frankrige, Normandie,
hovedstad i depart. Galvados, ved elven Orne,
45 km. s.v. f. Havre og 12 km. fra havet, 44 794
indb. (1901). G. har en god havn, tilgjængelig
for noksaa store skibe. Den er regelmæssig
bygget og har flere gamle interessante
bygninger, deriblandt to kirker, Trinité (fra 11 aarh.)
og St. Etienne, hvor Vilhelm Erobreren (byens grundlægger)
ligger begravet sammen med sin hustru. I byen er der
et universitet, stiftet 1436 af den engelske konge Henrik
VII; det har jur., mat.-naturv. og humanistisk fakultet
samt med.-farmaceutisk skole med ca. 800 studerende.
Ved universitetet er der stadig kurser for udlændinger,
som vil studere fransk sprog og historie. Videre er der
i G. bibliotek, botanisk have, naturhistorisk museum,
billedgalleri etc. Noksaa betydelig industri; der fabrikeres
kniplinger, uld- og bomuldsvarer, maskiner og skibe.
Handelen er ogsaa ganske stor. Til England udføres frugt,
smør og eg. Norsk vicekonsulat (under legationen i Paris).
Caen-sten [kå-], en til juraformationen hørende
gul-agtig, oolitisk kalksten fra Gaen i Normandie. Er anvendt
til baldakiner og figurer i Kolnerdomen, Westminster
abbey, den engelske parlamentsbygning samt en mængde
kirker i Normandie.
Caerleon [kalfdn], by i England, Monmouthshire, n. f.
Newport paa nordsiden af Bristolkanalen, 5 781 indb.
(1901). Under romerne kaldt Isca Silurum. Talrige
romerske ruiner er fundet, deriblandt et stort amfiteater,
kaldt «kong Arthurs runde bord».
Caermarthen, se Garmarthen.
Caernarvon, se Garnarvon.
CaerphiUy [kædfUi], by i England (Wales),
Glamor-ganshire, 10 km. n. f. Gardiff, 15 835 indb. (1901). Store
kulgruber; jernverk og uldvarefabriker.
Caétåni, Onorato, hertug af Sermoneta (1842—),
ital. politikfer, søn af Dante-forskeren Michelangelo G.
(1804—82), 1871 medlem af deputeretkammeret, mars—
juli 1906 udenrigsminister i ministeriet Rudini-Ricotti,
1900 senator. G., der 1890—92 var borgermester i Rom,
har ogsaa gjort sig fortjent af kunst og videnskab.
Cafåro (d. 1163), genuesisk statsmand og historiker,
har skrevet et særdeles værdifuldt verk om sin fødebys
historie 1100—63; paa det genuesiske raads
foranstaltning fortsattes dette arbeide indtil 1294 (trykt bl. a.
i «Monumenta Germaniae historica», 18 bd.).
Café (fr.), kaffe, kaffehus. G. au lait, sterk kaffe
med varm melk i; c. noir (ital. nero), sort kaffe uden
ansætte, antage, indkalde; indstille,
stille i bero. sich e. indfinde sig,
møde.
einstemmen (t) støtte imod.
einstig ® fordums;
tilkommende.
einstimmen (t) stemme i med.
einstippen (t) dyppe i.
einstockig (g enetages.
einstiicke(l)n (t) sætte (lap) i.
Einsturz ® m, indstyrtning,
nedstyrtning, jordfald. einstiirzen
styrte ind, sammen; nedstyrte.
einstweilen ® imidlertid,
foreløbig.
Eintagsfliege® f, døgnflue,
eintauchen ® dukke ind, ned;
dyppe.
eintauschen (t) tilbytte sig.
einteeren ® tjære.
einteilen (t) inddele,
einthun ® komme (lægge) i;
indesperre.
eintiefen (t) indskjære, udringe,
eintonig ® enstonig, -formig.
Eintracht ® f, en-,
samdrægtighed. eintrachtig en-,
samdrægtig.
Eintrag (t) m, indførelse;
indskud; skade, afbræk.
eintragen (t) bære ind, føre i
hus; ind-, bogføre; indbringe,
eintraglich indbringende,
fordelagtig.
ein trån ken ® væde, lægge i
blød; (eim. etw.) lade bøde for.
eintreffen (t) indtræffe;
ankomme; gaa i opfyldelse; stemme.
eintreiben ® drive ind,
inddrive. Eintreiber m, inkassator.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
