Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caffagi(u)olo ... - Ordbøgerne: E - eintreten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Caffagi(u)olo—Cailliaud
54
Ord, som ikke findes under C, ma
eintreten-einwintern
melk el. fløde; c. ch an tant el. c. consert, kafé,
hvor der musiceres og synges; c. restaurant, kafé
med gjestgiveri.
Caffagi(u)olo [-dzå’lå], en art majolika fra G. i
Toscana. Fabriken eksisterede i slutningen af 13 og hele
det 14 aarh. Farverne er som regel orange paa blaa
grund. Fadenes rand er smykket med
renaissance-ornamenter, midten har et kvindehoved, en scene fra
dagliglivet eller blot ornamenter. Vurderes høit af
samlere paa grund af sin sjeldenhed.
Calfare’lli (eg. Majorano), Gaetano (1703—83), en
af musikhistoriens mest berømte kastratsangere, med
mægtig stemme og fuldendt sangkunst, tog navn efter
sin lærer Cafaro og kjøbte sig for sin uhyre formue
til-sidst et helt hertugdømme.
Calfare’lli (du Falga). 1. Louis Marie Joseph
Maximilian G. (1756—99), fr. officer (af ital.
afstamning), under revolutionen frisindet monarkist, en tid
lang fængslet, men undgik dog skafottet. Deltog i
krigen 1795. Ved Kreuznach mistede han venstre ben.
Deltog i og faldt under ekspeditionen til Ægypten
(«General træben»). — 2. Francois Marie Auguste G.
(1766—1849), foreg.s broder, ligeledes fr. officer, der under
Napoleon havde vigtige militære og administrative
stillinger i Frankrige, Italien og Spanien.
CaffISO, maal for olje og melk paa Malta = 20.4 1.
Cafi^sso, ældre kornmaal paa Gypern = 17.6 1.
Cafiz (ital. cafiso), kornmaal i Tunis = 496 1. Andre
opgiver fra 590 til 600 1.
Cagayan, prov. paa øen Luzon, Filippinerne, ca. 13 500
km.2 med omtr. 128 000 indb. (1903). G. er ogsaa navnet
paa en stor elv, som flyder gjennem provinsen og paa
en by paa øen Mindanao i samme øgruppe.
Cagliari [kåljari], by i Italien, paa sydkysten af
Sardinien, øens største og vigtigste by, 53 727 indb.
(1901). Byen blev grundet af fønikiske kolonister i det
6 aarh. f. Kr. og kom senere i kartagernes hænder,
hvorefter den blev erobret af romerne. Fra disses tid er
der ruiner af et amfiteater. Fra senere tider kan merkes
et citadel, en domkirke og et universitet, stiftet 1596.
Byen har en god naturlig havn, som nylig er forbedret
ved bygning af to moloer. Industrien er ikke stor.
Der er bomuld-, uldvare- og sæbefabriker, og af havet
vindes salt. I omegnen avles store mængder vin. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Genua. — G. er
ogsaa navnet paa en provins paa Sardinien, som omfatter
øens sydlige halvdel og har 483 548 indb. (1901).
Cagliostro/7ca/ja’sfm/, Alessandro (1743—95), ital.
eventyrer (eg. navn Giuseppe Balsamo), f. i Palermo i
fattige kaar, var 15 aar gl. allerede saa berygtet, at han
maatte flygte. Streifede 1768—70 om i Tyrkiet, Ægypten,
Asien og kom endelig til Malta, hvor han forestillede
sig for stormesteren som grev G. Med glimrende
anbefalinger fra stormesteren drog han saa til Italien,
hvor han giftede sig med den skjønne Lorenza Feliciana,
en gjørtlerdatter fra Rom. 1771 drog de begge, han
som preus. officer, paa eventyr, til Tyskland, London,
Paris, Sicilien, Spanien, og tjente mange penge, hun ved
at sælge sin skjønhed, han ved eliksir- og guldmageri,
mystik, aandemaning o. 1. I London søgte han at grunde
et nyt frimurersamfund. En mængde fornemme damer
Europa rundt troede paa ham. I Paris kom han 1785
i forbindelse med kardinal Rohan og spillede en
hovedrolle ved «halsbaandshistorien». Efterhaanden blev den
offentlige mening ham dog for ugunstig. 1791 blev G.
paa pavens bud arresteret i Rom. Døde i fængslet.
(Sml. Schillers «Geisterseher» og Goethes «Der
Gross-kophta».) [Sierke: «Schwårmer und Schw^indler zu Ende
des 18 Jahrh.» (1874).]
Cagni [kani], Umberto (1864—), ital. kommandør
(i marinen), deltog i hertugen af Abruzzernes
polarekspedition 1899—1900 og naaede 86° 34’ n. br. Deltog
ligeledes i hertugens ekspedition til Ruvensori 1906.
Cagniard Latour [kanår-latur], Charles, baron
(1777—1859), fr. fysiker, opfandt den første akustiske
sirene (s. d.). Ved sine klassiske forsøg (1822) over
mættede dampes tryk opdagede han, at vædsker over en
vis temperatur ikke kan bestaa i flydende form, men
kun som dampe. Dette forhold blev nærmere belyst af
Andrews 1869 (kritisk temperatur).
Cagots [kagå’], en foragtet kaste eller folkestamme i
de vestlige Pyrenæer, af ukjendt oprindelse; maaske
efterkommere af spanske flygtninger af iberisk,
vestgotisk eller arabisk herkomst, men etymologien cagots
af lat. caiiis gotikus, d. v. s. gotiske hunde, er mere end
tvilsom. Ligesom jøderne og de spedalske maatte c. i
middelalderen bo i egne strøg udenfor byerne, var
andetsteds omtrent fredløse og fik først borgerrettigheder
i Frankrige ved revolutionen. De betragtes endnu med
uvilje, og navnet er et skjeldsord.
Cahors [kaå’r], by i Frankrige, hovedstad i depart.
Lot, 100 km. n. f. Toulouse, 14 018 indb. (1901). I
omegnen stor vinavl. G. er biskopsæde, har flere gamle
bygninger, deriblandt en domkirke i romansk-byzantinsk
stil (fra det 11 aarh.), videre et slot bygget af pave Johan
XXII, som blev født i G. Her er ogsaa Gambetta født.
I det 13 og 14 aarh. kaldtes de udenlandske aagerkarle
og pengevekslere i Vest-Europa for caorsini (d. e. folk
fra G.), da G. var hovedsædet for de sydfranske
pengevekslere.
Cahours [kaur], Auguste André Thomas (1813
—91), fr. myntguardein og professor i kemi ved École
polytechnique i Paris. Betydelig organisk kemiker, der
har udført en række vigtige undersøgelser. Anvendelsen
af fosforpentaklorid ved fremstillingen af organiske
klorforbindelser skyldes saaledes G.
Caicos-øerne (Keysøerne), den østligste gruppe af
Bahamaøerne, Vestindien, tilhører England; 550 km.^
med ca. 2 000 indb. Bestaar sammen med de tilstødende
Turksøer af mere end 30 øer, hvoraf bare 8 er beboet.
Svampe og salt produceres.
Cailletet [kaitæ], Louis Paul (1832—), fr. fysiker,
metallurg og jernverkseier, berømt ved, at det lykkedes
ham i 1877 næsten samtidig med Pietet ved hjælp af
lav temperatur og høit tryk at fortætte de permanente
gasarter til vædsker. Medlem af det franske institut
fra 1884.
Cailliaud [kaijå], Frédéric (1787—1869), fr.
op-dagelsesreisende, gjorde i de første aartier af 19 aarh.
betydningsfulde forskningsreiser i Ægypten, fulgte Nilen
til de sidste katarakter, gjenfandt faraonernes
smaragdminer ved Zubara og gjennemstreifede den Libyske ørken.
eintreten (t) træde ind;
indtræde; træde i skranken for; (in
einen Dienst) tiltræde; træde ned,
sparke ind.
eintrichtern ® fylde i (med
tragt).
Eintritt ® m, indtrædelse,
entré: tiltrædelse; begyndelse.
Ein-trittsgeld n, entré,
eintunken ® dyppe i.
einverleiben ® indlemme,
inkorporere.
Einvernehmen (t) n, (god)
for-staaelse = Einverståndnis n.
einverstandigen sich e.
komme til forstaaelse.
einverstehen (t) underforstaa.
sich e. være enige =
einver-standen sein.
einwachsen (t) gro ind, fast.
Einwand ® m, indvending,
einwårts ® indad; indtilbens.
einwassern (t) lægge i blød,
udvande = einweichen.
einweben ® indvæve, indflette,
einweihen ® indvie,
einweisen (t) indsætte (i
embede).
einwenden (t) indvende.
einwerfen ® kaste (slaa) ind;
indvende.
einwickeln (t) indvikle,-svøbe,
einwiegen ® vugge i søvn.
einwilligen ® indvilge,
einwindeln ® svøbe,
einwinden ® indvikle,
einwintern ® indefryse; blive
vinter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
