Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cantilever ... - Ordbøgerne: E - Empfindelei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 Capistranus
emplette-emportement Ord, som ikke fmdes und«
Capistranus, Johannes (1386—1456), ital. munk |
og prædikant, traadte 1416 ind i et franciskanerkloster |
af den strenge observans og vandt snart navn som en |
mægtig prædikant og streng asket. Gjentagende anvendte
kirken ham som inkvisitor bl. a. overfor jøderne og
senere husiterne. 1456 deltog han i det ungarske
korstog, som tvang Muhammed II til at hæve beleiringen af
Belgrad. 1690 blev han kanoniseret.
Capitåno (ital.), kaptein, staaende figur i den ital.
maskekomedie, en storpralende, løgnagtig og feig soldat.
— Gapitani, flert. af ovenst., hed i middelalderen de
ital. biskopers høiere lensmænd og i Grækenland
pali-karernes og klefternes førere.
Capitay (Kapitay), se Koba.
Ca’pite ce’nsi (lat., «de kun efter hoved(er) paa
census-listen opførte») kaldtes de romerske borgere, hvis formue
var under 11000
(12 500) as; de
betalte ikke skat og
gjorde til Marius’tid
ikke krigstjeneste.
Ca’pitis
demi-nutio betegner i
romerretten
tilintetgjørelse el. ændring
af en romers retlige
personlighed (capiif).
Man sondrer mellem
c. d. m a x i m a, der
stillede vedk.
udenfor samfundet og
indtraadte, naar en
rom. borger mistede
friheden, f. eks. ved
at blive slave eller
krigsfange, c. d. m
e-d i a eller m a g n a,
tab af de
statsborgerlige rettigheder,
f. eks. paa grund af
deportation eller
udvandring, og c. d.
minima, tab af
ens stillingsom
medlem af en familie, f. eks. ved døtres giftermaal, ved
adoption og mancipation.
Capitolinus mons, en af Roms syv høie med
Kapi-toliiim (s. d.).
Capi’tulum (lat.), eg. «lidet hoved», hovedafsnit,
kapitel (s. d.). ^
Cap Martin [-mai tæ’], forbjerg i Frankrige paa kysten
af Middelhavet, et meget besøgt vinterkursted.
Capo (ital.), eg. hoved, begyndelsen af et musikstykke.
Da c. betegner, at stykket skal gjenlages til det med
fine (ende) betegnede sted.
Capo di Monte, ital. porcellænsfabrik ved Neapel,
grundlagt 1736; 1759 flyttet til Neapel; nedlagt 1821.
Kunstigt porcellæn (påte tendre). Eiendommelig
dekoration med motiver fra havets verden: muslinger,
nereide-optog o. s. v. Merke: kronet N (d. e. Neapel) og fra ca.
1780 R. F. (d. e. Rex Ferdinandus). Eftergjøres meget.
H. A. Cappelen: Fos i Nedre Telemarken.
—Cappelen 100
• C, maa søges under K.
Capodi’stria, by i Østerrige, Istrien, paa en liden ø
i Adriaterhavet, 12 km. s. for Triest, 8230 indb. (1900),
mest italienere. Byen, som er forbundet med
fastlandet ved en bro, har store saltverker, en god havn
og livlig handel. Tilhørte Venedig i aarene 1278—1797
og var da hovedstad i det venetianske Istrien.
Capo d’Fstrias, Johannes Antonio, greve (1776
—1831), græ. statsmand, minister i republiken de Joniske
øer 1803—07, gik i rus. tjeneste og deltog som diplomat
i Wienerkongressen 1815. G. kom i stor gunst hos Alexander
I og var hans udenrigsminister 1816—22; men arbeidede
dog samtidig ivrig for sit folks vel. 1827—31 præsident
i Grækenland, styrede kraftig og enevældig for at faa
ordnet forvaltningen, men hans rus. sympatier gjorde
ham forhadt; en opstand udbrød, og han blev myrdet.
Caponniére [kapånjæ’r], en muret, kasematteret,
eventuelt pansret
bygning, der er
sikret mod enhver slags
artilleriild, og som
anlægges i
fæstnings-graven saaledes, at
denne kan bestryges
paa langs.
CaporålijGesare
(1531—1601), ital.
digter, var i tjeneste
hos en række af
tidens store
kardinaler og blev tilsidst
guvernør i A tri. G.
skrev burleske
satirer, i hvilke han bl.
a. spottede over de
litterære mæcener.
Capo-ta’sto (it ),
en metalklods til at
sætte over strengene
paa guitaren for at
forhøie tonearten.
Capoverdiske
øer, se Kap v. øer.
Ca’pparis, se
Kapersfamilien.
Cappelen, Von, n. slegt, der fra Nord-Tyskland ved
midten af det 17 aarh. kom til Bragernes, hvor slegten
som formaaende handelsmænd boede i flere generationer.
En søn af den indvandrede bosatte sig i Skien, i hvis
omegn denne gren af slegten snart erhvervede vidtstrakte
skogeiendomme. I 1835 erhvervede Didrik von G.
(1795—1866), søn af nedenn.. Holden cl. Ulefoss jernverk,
der nu eies af hans sønnesøn, kammerherre Didrik G.
(1856—). [Litt.: E. A. Thomle, «Familien v. G.», Kra. 1896.]
Cappelen, G h r i s t i a n (1845—), n. musiker, uddannet
i Leipzig, i mange aar organist i Drammen, af hvis
musikliv han har indlagt sig store fortjenester, nu
organist ved Vor Frelsers kirke i Kra. og lærer ved det
praktisk-teologiske seminar. Han er Norges fornemste
orgelspiller elter Lindeman, og hans kompositioner, sange,
pianostykker, orgelpræludier, to store kantater m. v., vidner
om kunstnerisk smag og fremtrædende skjønhedssans.
emplette (f) f, indkjøb.
empHr ® (ud)fylde.
emploi (f)m, anvendelse, brug;
beskjæfUgelse: embede, besUlling;
(teater) rollefag.
employ employer (?) bruge,
anvende: beskjæftige; (e) ogs
tjeneste (hos en). s’e. ® bruges,
s’e. pour q (?) tale, virke for.
employé (e) & (?) m, funktionær,
arbeidstager.
employer (e), employeur (?)
m. arbeidsgiver.
employment (g) anvendelse;
ansættelse, e. office
engagements-kontor.
emplumer (?) befjære. s’e.
berige sig; komme i godt hold.
empocher (?) sUkke i lommen.
empoigner ® gribe, holde fast;
tage ved vingebenet.
empointer (f) tilspidse (naale).
empois (?) m, stivelse
empoise (?) f, tapleie.
empoisonner (?) forgifte,
fordærve; fordreie, empoisonneur
m, giftblander; slet kok; slet læres
udbreder: (adj giftig, fordærvelig,
empoisser (?) bestryge med beg.
empoissonner (g: s’e. bli^
fiskerig.
empor ® op(ad).
Empor(e) ® m (f), pulpitu
tribune
em poren ® egge til oprø
Em porer m, oprører,
emporium (e) stabelplads, opla:
emportement (?) m, lidei
skabeligt udbrud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
