Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cappelen ... - Ordbøgerne: E - emporte-pièce ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101 Calatayud-
Ord, som ikke findes undi
Cappelen, Diderik v. (1761—1828), kjøbmand i
Skien, eier af Gimsø kloster, borgerrepræsentant, mødte
som repræsentant for Skien paa rigsforsamlingen paa
Eidsvold, var under krigen et virksomt medlem af amtets
provideringskommission. Han skjænkede universitetet
ved dets oprettelse 10 000 rdl.
Cappelen, Herman August (1827—52), n.
landskabsmaler. Elev af Scliirmer og Gude i Diisseldorf.
Udpræget romantiker. iMalte især øde skogtrakter (mest
fra Telemarken) i patetisk tungsindig stemning, med
bred pensel og af koloristisk virkning. Tre
karakteristiske hovedverker fra hans sidste leveaar i Kunstmuseet
i Kra.: «Skogtjern fra N^dre Telemarken», «Fos i Nedre
Telemarken» (se billede foreg, side), «Uddøende urskog»,
desuden en stor samling friske naturstudier og tegninger.
Cappelen, Jørgen Wright (1805 — 78), n.
boghandler. C. oprettede 1829 sin boghandel, som snart
blev en af de første i landet. Hans forlagsboghandel
omfattede især religiøse bøger og skolebøger. G. var en
af stifterne af den «Norske boghandlerforening».
Cappe’lle, Jan van de (1625 — 79), holl. maler. Elev
af Simon de Vlieger. Væsentlig marine- og
vinterlandskaber. Mesterlig skildrer af stille havn- og
strandpartier i dæmpet tone med høi skyrig himmel. Higest
repræsenteret i England (5 billeder i Nationalgalleriet),
desuden i Amsterdam, Petersburg, Berlin og Wien.
Ca’ppeller, J o h. W i 1 h Karl (1840—), t. orientalist;
blev 1875 professor i Jena; har bl. a. udarbeidet en
fortræffelig sanskrit-ordbog.
Cappe’llo, Bianca (1548 — 87), en venezianerinde af
fornem æt, der 1563 flygtede med en florentinsk
handelsmand, Pietro Buonaventuri, medtagende endel af
familiens juveler. Sterkt forfulgt fandt parret fristed i
Firenze, hvor de giftede sig. Prins Francesco af Medici,
som blev heftig forelsket i G., tog hende med mandens
samtykke til elskerinde. 1572 blev Buonaventuri myrdet,
og da Francesco, der 1574 blev storhertug, var blevet
enkemand, egtede han hemmelig C. 1578. Det følgende
aar holdtes bryllupet offentlig, og G., der nu forsonedes
med sin slegt, hædredes af sin fødeby som «republikens
datter». Da C. og hendes mand døde pludselig efter et
forsoningsmøde med den eventuelle tronarving, kardinal
Fernando, vandt rygtet om giftmord indpas, en
beskyldning, som sikkert savner hjemmel.
Capponi, Gino, marchese (1792—1876), ital.
statsmand og historiker, det sidste skud af en gammel’
florentinsk æt, høit dannet og fuld af videnskabelig og
kunstnerisk interesse, som han uddybede ved reiser og
studier. 1848 en kort tid Toscanas ministerpræsident.
Trods svagt syn, en tid var han blind, ofrede han sig
derefter for sine studier. Hans hovedverk er hans
fødebys historie («Storia della republica Firenze», 1875).
Capra, se Gjeder.
Capra’ja, ital. ø i Middelhavet, ca. 30 km. ø. f. Korsikas
nordspids, I9V2 km.^ med 550 indb. Øen er af vulkansk
oprindelse (høieste top 447 m.). og vanskelig at komme iland
paa undtagen paa østsiden. Befolkningen er mest fiskere.
Caprara, Giambattista (1733—1810), ital. kardinal
og diplomat, afvergede 1785 et brud mellem Josef II og
paven, blev 1792 kardinal og forestod 1801 ordningen af
de franske kirkeforhold efter konkordatet, et hverv han
-Caprivi 102
r c, maa søges under K. emporte-piéce-empyrical
løste baade til pavens og Bonapartes tilfredshed. Han
var nær knyttet til denne, bevægede paven til at drage
til kroningen i Paris og blev selv af keiseren gjort til
erkebiskop i Milano.
Caprarola, by i Italien, 50 km. n. f. Rom, 5538 indb.
(1901), med et berømt, omkr. 1550 opført renaissanceslot.
Capréra, I sola di, 0 i Middelhavet, øst for
nord-spidsen af Sardinien, 15.7 km.^ med 721 indb. (1901).
Her hoede Garibaldi fra 1854, her døde han 1882, og
her er han begravet.
Capri, 0 i Middelhavet, ved den sydlige indgang til
bugten ved Neapel, 10.4 km.’^ med omtr. 6200 indb.
(1901). Kysten er brat og temmelig utilgjængelig; det
indre stiger i Monte Solaro til 585 m. o. h. Ved kysten
er der flere huler, af hvilke den mest kjendte er den
Blaa grotte. Klimaet er mildt og sundt, og øen besøges
derfor af en mængde fremmede. Der dyrkes vin, oliven
og sydfrugter, og desuden fanges der vagtler og fisk.
Der er to byer, C. i øst, som sammen med landings-
Capri: Den Blaa grotte.
pladsen Marina har ca. 4000 indb., og Anacapri i det
indre, næsten 300 m. o. h. Der findes en mængde ruiner
fra romertiden, da flere af keiserne, særlig Tiberius,
opholdt sig meget her. Tiberius skal have opført 12
paladser paa øen. — Dampskibsforbindelse med Neapel.
Capriccio [kapri’tuå] (ital.), et musikst. i helt fri form.
A c. (capriccioso [kaprVttsåså]\ med frit, ubundet foredrag.
CaprifTcus, det vilde figentræ, se Figentræ og
Kaprifikation.
Caprifoliåceæ, caprifolium, se
Kaprifolium-f a m i lien.
Caprimu^lgus, se Natravnen.
Caprivi (de Caprara de M o n t e c u c u 1 i), Georg
Leo, greve af (1831 — 99), t. statsmand, gjennemførte som
chef for admiralitetet flaadens nyorganisation og forøgede
ved hyppige øvelser dens manøvred^^gtighed. 1888 blev
han chef for 10 armékorps og ved Bismarcks afgang 20
mars 1890 rigskansler og indtil mars 1892 preus.
ministerpræsident. Han gjennemførte 1892—93 en ny hærlov,
afsluttede handelstraktater med Østerrig-Ungarn, Italien,
Belgien og Rusland, den sidste især til de konservatives
emporte-piéce ® m,
udhugger-jern.
emporter (f) føre bort (med
sig), bortrive; henrive: ibe)tage;
bemægtige sig; medføre, have til
følge. Te. sur overvinde, -fløie.
s’e. fare op, blive hidsig; løbe
løbsk: skyde for sterkt (trær).
Emporung ® f, oprør.
empoter (?) nedlægge i poUer,
krukker.
empower (e) bemyndige, give
fuldmagt.
empreindre (f> paatrykke,
l)ræge, stemple, empreinte f,
aftryk
empress (e) keiserinde
empressé(t) ivrig, travel;
tjenstvillig. empressement m, iver,
travelhed, tjenstvillighed.
em-presser: s’e. de skynde sig at;
(ogs. å) bestræbe sig for; være
tjenstvillig, forekommende.
emprisonner® fængsle; inde
lukke.
emprunt (?) m, laan.
em-prunter laane (selv).
empty (e)tom: ledig; tømme(s).
empuantir ® fylde med stank.
empyéme (?) m, (med.)
materieansamling.
empyreal © ildklar, himmelsk,
empyrean empyrée (?) m,
ildhimmel, den syvende himmel.
empyreuma empyreume
(g m, brændt lugt el. smag.
empyrical © brændbar,
kulstofholdig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
