Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cappelen ... - Ordbøgerne: E - emporte-pièce ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
emsig—en Ord, som ikke finde
misfornøielse. 1894
voli-sede angrebene paa hans
politil^, og C. tog sin afsked
26 okt. s. a. [Litt.: Arndt,
«Reden des Grafen von G.
1883—94», Berlin 1894.]
Capse^lla, se
Hyrdetaske.
Ca’psicum, slegt af
søt-viderfamilien, tropiske urter
eller buske med hele blade,
i hvis hjørner de uanselige,
gulhvide blomster sidder.
Frugten er et ved
modningen tørt bær, som i
frugtskallen indeholder et stof.
capsicin, der giver frugterne
en brændende skarp smag.
Herhen hører sp. pepper,
paprika, cayennepepper,s.d.
Ca^pua. 1. I oldtiden Kampaniens vigtigste by; laa
der, hvor nu S. Maria di Gapua vetera (s. d.) ligger, 4 km.
s.ø. f. det nuværende G. — G. blev grundlagt af etruskere
omkr. 600 f. Kr., omkr. 420 besat af samnitere; 343
sluttede G. sig til romerne for at faa hjælp mod
sam-niterne, men 216 efter slaget ved Gan næ løsrev det sig
igjen og sluttede sig til Hannibal. Da det gjenerobredes
af romerne 211, straffedes det strengt og mistede sin
kommunale selvstændighed. Gæsar sendte kolonister til
byen 59 f. Kr,, og den blomstrede nu op paany og blev
snart Italiens næstrigeste by. Den blev omtr. fuldstændig
ødelagt 840 e. Kr. af araberne. Vigtigste ruin et stort
amfiteater (kun lidet mindre end colosseum). — 2. By
i Italien, prov. Gaserta, ved elven Volturno, 30 km.
nord for Neapel, 14 285 indb. G. er sæde for en
erkebiskop og har 18 kirker, deriblandt en (moderniseret)
domkirke, som skriver sig fra det 11 aarh. Byen
ligger i et meget frugtbart og veldyrket landskab og har
livlig handel. Det er en stor garnisonsby, særlig for
artilleri og en hovedfæstning for det sydlige Italien. —
Det nuværende G. anlagdes omkr. 850.
Capuåna, Lu i gi (1839—), ital. digter, skrev som ung
et digt «Garibaldi» og udgav derpaa en sonettesamling.
Senere levede han som journalist og teaterkritiker i
Florens og Milano. Han har skrevet en række
romaner og noveller, delvis i naturalistisk retning, som
«Giacinta» og «Profumo», desuden satirer, skjønne eventyr
og et verk over Sicilien: «L’isola del sole».
Capus [kapy’sj, Alfred (1858—), fr. forfatter, var
oprindelig ingeniør, men blev derpaa journalist og
forfatter. Har i bladet «Figaro» skrevet en række vittige
politiske satirer, men har særlig vundet som en af
de betydeligste af de nyere franske dramatiske forfattere,
som skildrer det moderne livs tragiske og komiske
konflikter. Hans mest kjendte skuespil er «La bourse ou
la vie», «La veine» og «Les deux écoles».
Ca’put (lat., flert. capita), hoved, hovedsag, afsnit,
kapitel. Anat., den tykke ende af en knogle; c. jejunii,
fastens begyndelse, d. e. askeonsdag; c. o b s t i p u m, skjæv
hals; c. meducæ, ringformet aaresvulst ved navlen.
Jfr. Gapitis deminutio.
Capse’lla—Cara^fa
104
T C, maa søges under K.
Ca^put mo^rtuum, farvestof (engelskrødt), se
Jern-ok s y d.
Caquetå [kaketa’J. 1. Elv i Sydamerika, Golumbia,
udspringer i Ånderne og danner det øvre løb af Japura,
en bielv til Amasonelven. — 2. Territorium i Golumbia, før
kaldt Mocoa, danner størstedelen af staten Gauca, 527 000
km.’^ med maaske 50 000 indb., mest indianere. Kvægavl.
Carabidæ, se Løbebiller.
Carabdbo, en af staterne i Venezuela, ved det
Kara-ibiske hav, 7732 km.^ med 210 665 indb. (1894). Den
nordl. del er bjergfuld, den sydl. flad og frugtbar, særlig
om hovedstaden Valencia, som ved jernbane er forbundet
med havnen Puerto Gabello. Der dyrkes kaffe, sukker
og kakao. Navnet er fra den lille by G., hvor Bolivar
to gange slog spanierne.
Carabus, se Løbebiller.
Caracal, by i det vestlige Rumænien, 12 025 indb.
(1900). Opkaldt efter Garacalla.
Caraca’lla, M. Aurelius Antoninus Bassianus,
rom. keiser 211—17, søn af Septimius Severus; havde
først sin broder Geta til medkeiser, men dræbte ham
og mange af hans venner, deriblandt Papinianus. Han
herskede ødselt og grusomt, støttende sig til hæren.
212 gav han alle frie beboere af riget romersk borgerret
(af finansielle hensyn, for at fordele skattebyrden paa
alle). Han førte krigen ved Rhinen og i Orienten; der
blev han myrdet af sin prætorianerchef Macrinus. I
Rom byggede han en berømt pragtfuld badeanstalt, hvis
ruiner endnu staar.
Caråcas, hovedstaden i Venezuela, Sydamerika, ca.
15 km. fra det Karaibiske hav, omtr. 75 000 indb. G.
ligger ved foden af de 2800 m. høie fjelde Silla de G. i
en høide af 674 m. o. h. Gaderne er brede og
regelmæssige, men husene er ensformige, gjerne en-etages.
Den pragtfuldeste bygning er det store Guzman Blanco
teater; videre merkes præsidentens hus,
parlamentsbygningen, domkirken etc.; byen har ogsaa universitet og
teknisk skole. Gaderne er belyst med gas el. elektricitet,
og der findes vandledning og sporveie. Statuer af Bolivar,
Washington og Guzman Blanco. Livlig industri,
potte-magerier, sæbefabriker, cigar- og tobaksfabriker. Dens
havn er La Guaira, hvortil der fører jernbane. Norsk
generalkonsulat for Venezuela. Landet omkring danner
forbundsdistriktet G. — G. stammer fra 1570.
Caracci [kara’ttsi], se Garracci.
Caraccioli [kara’ttsoli], berømt neapolitansk
adels-slegt. 1. Gi an ni G. (d. 1432), stod i høi gunst hos
Johanne II af Neapel, blev konnetabel, storsenechal
o. s. v. og styrede haardt (1416—32), indtil han fældedes
af en sammensvergelse. — 2. Francesco G. (1752—
99), neapol. sjøhelt, vakte ved sit ry Nelsons skinsyge.
G. forlod den neapolitanske konges tjeneste og gik i den
Partenopæiske republiks. Efter Neapels fald blev han
udleveret, og Nelson gjorde sig skyldig i den
skjendsels-daad at lade ham hænge i en raa paa hans egen fregat
og lade liget kaste i havet. .
Cara’fa, Michele Enrico (1787—1872), ital.
komponist, adjutant hos Murat under Napoleons russiske
felttog, senere professor ved musikkonservatoriet i Paris,
medlem af det franske akademi. Har særlig komponeret
operaer som «Masaniello», «Le vaiet de chambre» m. v.
emsig (t) flittig, ivrig, virksom.
Emsigkeit f, flid, iver, traveJhed.
emu late @ kappes, rivalisere,
emulation ©, émulation (f)
f, kappelyst, strid.
emulative © kappelysten,
emulator ©, émule (?) m,
medbeiler, rival.
emulous © rivaliserende.
emulsion © melkevædske,
svaledrik.
émulsion (f) f, dekokt.
en — (t) ein; (pron.) einer,
je-mand; man — @ (talord, pron.)
one: (artikkel) a(n) — (?) un • (pron.)
quelqu’un. enbaaren — (|)
ein-geboren - © only begotten - (?)
unique. en drægtig - (t)
eintråeh-tig, einmtitig — © harmonious —
(?) uni, d’accord, en bonne
intelligence. endrægtighed - (t)
Ein-tracht, Eintråchtigkeit f — ©
har-mony, concord — (f) union,
con-corde. harmonie, bonne
intelligence f. enfold(ighed) — ®
Einfaltf — © simplicity;
(nedsættende) silliness - (?) simplicité,
naiveté; candeur, innocence:
(nedsættende) niaiserie f. enfoldig
- ® einfåltig - © simple, silly
-® simple, naif; (uskyldig) candide,
innocent; (dum) niais.
enhjørning - (t) Einhorn n - ©
uni-corn — licorne f. enrum: i
e. - ® unter vier Augen - © in
private, privately — ^ entre quatre
yeux, seul å seul, en particulier.
ensidig — ® einseitig — ©
partial, one-sided — (?) exclusif; (ind-
Georg Leo Caprivi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
