Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carlitte ... - Ordbøgerne: E - enclouer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115 Carlsen-
encourage-encyclopedia ^^^^ g^de^ ^^^^
Carlsen, Hans Rasmussen (1810—87), d. godseier
og politiker, fra 1855 medlem af rigsraadet, senere
landstingsmand (1859 — 66) og folketingsmand, fra 1870
kongevalgt landstingsmand. C., der var eiderdansk og
skandinav, blev 1864 for en kort tid medlem af Monrads
ministerium. Han var noget paavirket af Grundtvig,
hvis svoger han var. 1864—66 kjæmpede han for
bevarelsen af junigrundloven, men sluttede sig siden
helt til høire.
Carlshøi, turisthotel ved dampskibsanløbsstedet
Sands-tangen, paa østsiden af indsjøen Øieren, Smaalenene.
Carlson. 1. Fredrik Ferdinand G. (1811—87),
berømt sv. historiker, universitetslærer og politiker.
Efter at have været docent og adjunkt i historie i Upsala
blev han 1846 ekstraordinær, 1849—77 ordinær professor
i historie sammesteds. 1850—66 sad han paa
stænderrigsdagen og var 1873—87 medlem af første kammer, hvor
hans arbeidskraft især fandt rig anvendelse i alle spørsmaal
vedrørende undervisningsvæsenet. 1863—70 og 1875—78
var G. statsraad og chef for ekklesiastikdepartementet.
I statholderstriden tilhørte G. det mindretal, der vilde
imødekomme de norske fordringer. Han var ivrig
frihandelsven. Hans videnskabelige storverk er «Sveriges
historia under konungarna af pfalziska huset» (7 bd.,
1855—85), der ogsaa er optaget i «Geschichte der
euro-påischen Staaten». Medlem af akademiet. — 2. Garl
Fredrik Ernst G. (1854—), sv. historiker og
skolemand, søn af førstn., virkede som lærer, var 1890—93
protessor i Gøteborg, sad 1897—1905 i andet kammer,
hvor han fik stor indflydelse paa den svenske skolereform
(1904), og blev derpaa overdirektør for de svenske
«almånna låroverk». Han har bl. a. forfattet «Karl XII’s
ryska fålttågsplan 1707—09».
Carlsund, Otto Edvard (1809—84), sv. mekaniker,
var 1843—70 leder af Motalas mek. verksted, der under
ham tog et sterkt opsving. Han opfandt den direkte
virkende dampmaskine, konstruerede talrige dampskibe
(ogsaa kanonbaade), broer o. m. a.
Carlton [kadltdn], by i England, Nottinghamshire, lige
i 0. for byen Nottingham, 10 041 indb. (1901)
Strømpe-og kniplingfabriker.
Carludovica palmåta, en buskagtig, med palmerne
nær beslegtet plante fra Sydamerika. De haandformig
3—5-delte blade danner raamaterialet til panamahattene.
Carlyle [kadlaVl el. kådlail], Thomas (1795—1881),
skotsk folkeopdrager og historiker. G. udgik fra bondeæt;
faderen var smaabonde og haandverker, en frikirkelig
religiøs, steil og indesluttet, kraftig personlighed, moderen
blød, gemytfuld, nervøs, hjemmet fattigt, behersket af
puritansk strenghed. Arv og paavirkning satte et
uudsletteligt præg paa den sære, lidet omgjængelige gut,
der som ældste søn blev holdt til bogen. Han skulde
blive prest. Men han blev grubler, tviler, tænker; haarde
aandelige kampe bragte ham efter en indre religiøs krise
1821 til at havne i en positiv, men dogmebefriet tro paa
en guddommelig verdensorden. 1814—21 førte G. en
timelærers bekymringsfulde tilværelse. Saa bedredes
hans kaar noget, og han kunde studere friere og begynde
at skrive. Han kastede sig over tysk litteratur og filosofi;
det gav hans aand et islæt af mystisk idealisme.
Gjennem en række fortrinlige oversættelser (1824—27) og en
-Carlyle 116
:r c, maa søges under K.
Schiller-biografi (1826) blev han banebryder for tysk
aandsliv i England. 1826 giftede han sig med den
intelligente, forfinede og kritisk overlegne Jane Welsh.
De flyttede til en øde beliggende gaard, hun eiede; her
stængte han sig inde i sin egen tankeverden og skrev
den originale, halvt selvbekjendende,
humoristisk-ironi-serende verdensbetragtning «Sartor resartus» (den
lappede lappeskrædder). Bogen var færdig 1831, men
udkom først 1838. Dens tendens var billedlig at vise,
hvorledes samfundsformer, dogmer og meninger slides
ud og maa omsyes som brugte klæder. Verket er blevet
et af den engelske sprogverdens mest læste. 1834 flyttede
G. til London, hvor han blev boende for resten af livet.
Efter omfattende forstudier udgav han 1837 «The French
revolution», en malerisk levende og storslaaet, men i høi
grad personlig farvet skildring af den store revolution,
fuld af dyb psykologi og rammende, historisk
karakteristik. Med et slag var G. hermed en berømthed, og han
kunde for alvor faa sin samtid i tale. Han havde seet
sig arg paa den
økonomiske liberalisme med
dens hensynsløse
udnytten af
arbeiderbefolkningen og dens
mam-monstrældom. Med
flammende veltalenhed
holder han opgjøret i de
socialpolitiske skrifter
«Ghartism»(1839)og«Past
and present» (1843), hvis
indignation bidrog til at
fremskynde reformer i
eng. socialpolitik.
Samtidig fremhæver han den
store personligheds
af-gjørende historiske
betydning i «Heroes,
hero-worship, and the heroic
in history» (1841) og
belægger sin opfatning med
et i stor stil gjennemført
eksempel i «Oliver Grom-
well’s letters and speeches» (2 bd. 1845), der virkede som en
æresopreisning for den lidet forstaaede protektor. Efter
endnu engang at have rusket op i samvittighederne ved
de bitre «Latter-day pamphlets» (1850), som ubønhørlig
bryder staven over Manchester-opfatningens
lad-skuresystem, slaar han sig til ro med forarbeiderne til
sit mest omfangsrige verk, «The history of Friedrich II»
(6 bd. 1858—65), lidt ujevnt, men med mange
livfulde karakterskildringer og merkelig anskuelige
slagbilleder. 1865 blev G. paa høiden af sit ry
æresdoktor ved Edinburghs universitet, 1870 udgav han
sine samlede skrifter i 34 bd. (folkeudg. 1872 i 37 bd.).
I sit livs aften nedskrev han sine fængslende erindringer,
«Reminiscences», der udkom posthumt 1881. En
standard-udg. af G.s verker, mønstergyldig redigeret og annoteret,
er under udgivelse siden 1904. — G. er et af de sterkest
særprægede karakterfysiognomier i moderne litteratur.
Hans indflydelse var i samtiden vældig, aftog endel
efter offentliggjørelsen af hans hustrus efterladte breve
encourage encourager (D
opmuntre, tilskynde, (for)fremme.
encouragement (e) & ® m,
opmuntring, fremhjælp,
encourir ® paadrage sig.
encouture ® f. klinkbygning,
encouturer klinkbygge
encrage © m, farves el. sværtes
paaføring.
encrasser (?) tilsmudse; føre
op i tarveligt selskab, s’e. gjøre
en mesalliance
enere (f) f. blæk; (typ.) farve;
(de la Chine) tusch
encréper (^ give sørgeflor paa.
enerer (?) paastryge sværte,
encrier (?) m, blækhus; (typ.)
farve-, sværtekasse.
encroach e. upon gjøre
indgreb i. encroach ment indgreb.
eneroiltement (?) m,
(skorpe)-belæg; aandssløvhed,
fordomsfuldhed.
encrouter (?) udrappe (med
kalk), s’e. faa skorpebelæg; (fig.)
sløves.
encuirasser ® iføre panser;
tilstøve, -smudse.
enculasser(?)sæUe bundstykke
paa (skydevaaben).
encumber (e) betynge, behefte,
encumbrance byrde, hindring;
heftelse, gjæld.
encuver (?) lægge i blød; mæske
(korn).
encyclical@, encyclique (?):
e. letter, epistle lettre (f)
e. (D (pavelig) rundskrivelse
eneyelopedia (e),
eneyclo-pédie ® f, konversationsleksikon.
Thomas Carlyle.
(Efter maleri af E. Hader.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
