Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Carmagnola ... - Ordbøgerne: E - encyclopedian ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117 Carmagnola—
Ord, som ikke findes ui
Og optegnelser, der afslørede den mod hjemmet vendte
side af hans særhed og ubevidste mangel paa personlig
elskværdighed i huslig omgang, men den er i den sidste
halve menneskealder atter i stigende. Han blev
halvhedens, principløshedens og hykleriets tugtemester; for
ham blev det et kald at egge til selvtænkning og
maal-bevidsthed, at vække viljekraften, anspore til etisk
idealisme. Alt skulde tjene moralske principer; kunsten for
dens egen skyld var ham en vederstyggelighed. Han var
en religiøs fritænker, en prædikant udenfor kirken, lige
brændende af had til gold ateisme og geistligt skinvæsen.
1 politiken gaar hans haan lige meget ud over
konservative og radikale. Hans forkyndelses kraver: Sanddruhed,
retfærdighed, pligtopfyldelse, disciplin. Ved sin hævden
af personlighedens betydning er han individualist, men
han betoner samtidig sterkt den sociale ansvarsfølelse.
Hans bud er: Kjend dig selv, behersk dig selv, reis dig
selv, men gjør godt mod andre. Hans stil er udpræget
eiendommelig; dens tilstræbte vilkaarlighed, dens patetiske
forkyndertone og dens fantastiske billedpragt kan ikke
efterlignes. [Bl. biografierne over G. er de vigtigste:
Froude (4 bd., 1882 og 84), Garnett (1887), Nichol (1892),
Macpherson (1896), v. Schulze-Gåvernitz (1897) og paa
norsk den ud merkede af V. Troye (Bergen 1889).]
Carmagnola [-anå’la], Francesco di
Bartolom-meo Bussone (d. 1432), ital. feltherre, bondesøn fra
C. ved Saluzzo. 1412 i hertug Filip Maria Visconti af
Milanos tjeneste, hvor han kjæmpede glimrende og
erobrede en række byer. Til løn fik C. en uegte datter
af hertugen tilegte, men senere fortrængte misundere
ham af hertugens gunst. Fornærmet drog C. til Venedig
og anførte dettes hær mod Milano, i begyndelsen med
held, men senere temmelig slapt. Mistænkt for forræderi
og pint til tilstaaelse blev C. henrettet. (G. er skildret
af Manzoni i tragedien «II conte di G.», 1820.)
Carmagnole [-manå’l], under den franske revolution
navnet paa: 1. en republikansk sang og dans, der skal
være opstaaet ved indtagelsen af byen Carmagnola i
Piemont 1792 (omkvæd: «Dansons la Garmagnolel Vive
le son du canoni»). — 2. En kort trøie i revolutionstiden. —
3. De ivrigste jakobinere, fordi de gik med dette folkelige
klædningsstykke.
Carmarthen [kaomddpn], 1. Grevskab i det sydlige
Wales, England, paa nordkysten af Bristolkanalen, 2378
km.^ med 135 328 indb. (1901). Et bakket land,
gjennem-skaaret af elven Towys store dal. Store kul- og
jerngruber. 2. G., hovedstad i grevskabet, 15 km. ovenfor
mundingen af Towy, 11 205 indb. (1901), har en gotisk
kirke fra det 14 aarh., to colleges etc. Jern- og tinverker,
laksefiske, noksaa stor handel.
Carmaux [karmå’], by i Frankrige, depart. Tarn,
75 km. n.ø. for Toulouse, 10 956 indb. (1901). Kulgruber
og glasfabriker.
Ca’rmen (lat., flert. carmina\ digt, sang, især festdigt.
C. sæculare, digt ved en hundredeaarsfest (Horats’
digt til Roms hundredeaarsfest aar 17).
Carmen, opera af Bizet.
Carmen, havneby i Mexico, Gampeche, ved bugten
af samme navn, 6428 indb. (1900). Ligger paa en ø
udenfor Laguna de Terminos, har god havn, stor
udførsel af træ.
Carnaubapalme 118
t’ c, maa søges under K. encyclopedian-ende
Carmen Sylva, pseudonym for den rumænske
dronning Elisabeth (s. d.).
Carme’nta, i den rom. mytologi vistnok opr. en
kildegudinde, dernæst dyrket som gudinde for
forudsigelser og fødsler; hun havde et alter ved Porta
Gar-mentalis i Rom (fest: Garmentalia 11 og 15 jan.); ifølge
senere sagn moder til Euander (s. d.).
Ca’rmina buråna (lat.), «Sangene fra Beuern>, navn
paa en samling latinske (og tyske) sange, forfattet af
omreisende studenter («vaganter») i 12 og 13 aarh.
Haandskriftet fandtes opr. i klosteret Benediktbeuern,
nu i Miinchen; udgivet af Schmeller; indholdet meget
broget; drikke- og elskovsviser, naturbeskrivende digte;
ogsaa aandelige sange, nærmest salmer, findes derimellem.
Carminativa, lægemidler, som forhindrer luftudspiling
af tarmene, som kamillete, karve, vismutforbindelse o. a.
Carmdna, by i Spanien, prøv. Sevilla (Andalusien),
30 km. n.v. for Sevilla, 17 215 indb. (1900). Vin- og
olivenhandel. Ruiner af romerske og arabiske bygninger.
Carmontelle [-motæl], Louis Garrogis (1717—
1806), fr. digter, var i hertugen af Orléans’ tjeneste som
forelæser og festarrangør og har bl. a. skrevet en række
livfulde skisser under titel «Proverbes dramatiques» og
«Théåtre de campagne».
Carna’c, flekke i Bretagne. I nærheden findes et
af de bekjendteste «megalitiske mindesmerker», antagelig
hidrørende fra en tidlig del af den yngre stenalder, nemlig
en mængde opreiste stene af fra 1—4 m s høide i lange
rækker. De staar i 3 grupper med mellemrum, i den
ene 11, den anden 10 og den tredje 13 rækker stene.
Carnarvon [kadnadimi], Henry Howard
Herbert (1831—90), eng. konservativ statsmand, gjentagne
gange koloniminister og 1885—86 vicekonge i Irland.
Arbeidede for de canadiske provinsers samling til Dominion
of Ganada, stemte for den irske statskirkes afskaffelse
og ivrede for at give Irland begrænset selvstyre.
Carnarvon [kadnådvdn].^!. Grevskab i det n.v.Wales,
England, ved kysten af G.-bugten, skilt fra øen Anglesey
ved Menaistrædet, 1481 km.^ med 125 649 indb. (1901).
Det er meget bjergfuldt, her er saaledes den høieste top
i Wales, Snowdon 1085 m. Der findes skifer, kobber
og bly. — 2. G., hovedstad i grevskabet, ved Menaistrædet,
9760 indb. (1901). Livligt badested; udførsel af skifer.
Historisk bekjendt sted med et mægtigt slot, bygget af
Edvard I.
Carnaubapalme (copernica cerifera), en indtil 30 m.
høi palme, som vokser i Brasilien, særlig ved
elve-bredderne, og som er af stor og mangeartet betydning
for befolkningen. De hasselnødstore, fiolette frugter
spises, og af kjernerne tilberedes en nærende drik. Af
stammens marv faaes palmemel, bladknopperne bruges
som kaal. De friske blade tjener til tækning af hytterne
og af deres basttrevler forarbeides de hængematter, som
i disse egne bruges istedetfor senge. Ogsaa stammerne
har forskjellig anvendelse, til bygning af huse, pæleverk
etc. Og endelig er c. en meget vigtig plante for
udvinding af voks; dette findes som et tyndt overtræk
over de unge blade, hvilket efter bladenes tørring og
barkning falder af som et graahvidt pulver. Dette smeltes
saa sammen til store kager. Garnaubavokset udføres i
stor mængde til Europa (saaledes i 1879 1 500 000 kg.).
encyclopedian (e),
encyclo-pédique ® encyklopædisk.
encyclopedist
encyclo-pédiste ® m, encyklopædist,
encysted (e) indkapslet,
end — ® (efter kompar.) als;
(foran kompar.) noch; (e. videre)
ferner; (e. sige) geschweige; (ubest.)
auch — (e) (efter kompar.) than;
(foran kompar.) still, even; (ubest.)
evei-; (e. sige) to say nothing of,
not to mention; (e. videre)
moreover - (D (efter Itompar.) que, de;
(foran liompar.) encore; (e. sige) et
bien moins, et moins encore; (e.
videre’| de plus, encore, en outi-e.
end Ende ® n. ende,
slutning; rest, stump; (e) ogs. ende,
slutte, aus allen Ecken und
Enden ® fra alle kanter.
Endabsicht ® f, egentlig
hensigt.
endanger (e) bringe i fare.
endauber ® koge (kjød) i egen
saft.
endda — ® (den)noch, doch —
(e) even (then), still - ® pourtant,
cependant, aprés tout, tout de
méme; encore,
ende — ® Ende n, Schluss m;
(podex) der Hintere m — (e) end,
termination; (yderste) extremity;
(podex) fundament, bottom — (f)
fm f; bout m : extrémité f: (grænse)
terme m; (podex) derriére m.
endeløs — (t) endlos — (e) endless,
interminable — (|) sans fin,
inter-minable, infmi. endemaal — ®
Endzweck m, -ziel n, -absicht
f-(e) object, aim, end — ® but m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
