Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cateau ... - Ordbøgerne: E - enrayoir ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
tisablement—en seller
Cato^cala—Caudinske passer
152
Ord, som ikke fmde:
Cato’cala, «ordensbaand», en slegt af store og smukt
farvede natfly med brede tverbaand over bagvingerne.
To norske arter: c. fraxini og nupta, begge sjeldne.
Catoniåna regula (lat.), den catonianske regel, gik
ud paa, at en arvedisposition, der ikke vilde være gyldig,
hvis vedkommende arvelader døde straks efter
testamentets oprettelse, blev heller ikke gyldig senere, selv
om ugyldighedsgrunden faldt bort.
Catorce (Mineral de C), bjergstad i Mexico, staten San
Louis Potosi, 7203 indb. (1900); ligger paa Sierra Madre,
2678 m. o. h.; har sølv- og blygruber.
Cats, Jacob (1577—1660), holl. digter, studerede
retsvidenskab i Leyden og Paris og blev senere
«pensionær» (borgermester) i Middelburg og Dortrecht, gesandt
i London, medlem af staten Hollands raad og
storsegl-bevarer. Hans digte, som udmerker sig ved en bred
folkelighed og religiøs grundtone, har altid været meget
populære. «Het boek van Vader Cats» (fader G.s bog)
var længe ved siden af bibelen en familiebog i Holland.
Catskill Mountains [kætskil mauntdnz], en fjeldgruppe
i Nordamerika, staten New York, hører til det apalachiske
bjergsystem. Den naar i Slide Mountain 1282 m. og i
Hunter Mountain 1231 m. Er rige paa vakre skoge og
maleriske vandfald.
Catt, Henri Alexandre de (1725—95), fr.-schweiz.
forelæser hos Fredrik II af Preussen 1758—80, ledsagede
kongen i syvaarskrigen og førte dagbog over kongens liv
og sine samtaler med ham indtil 1760. G.s dagbøger og
memoirer er udgivne af R. Koser (Leipzig 1884).
Ca^ttaro. 1. Distrikt i Dalmatien, 678 km." med
35 854 indb. (1900). — 2. Hovedstad i samme distrikt,
70 km. s.ø. f. Ragusa i bugten Bocche di G., nær den
montenegrinske grænse; 3021 indb. (1900). Er en
ud-merket krigshavn; i G. indklareredes i 1900 1337 skibe paa
372 092 tons. G. var tidligere republik, sluttede sig 1420
til Venedig, men blev 1797 østerr. I 1563 og 1667
ødelagdes G. næsten aldeles af jordskjælv (se Bocche di G.).
Cattle’ya, epifytiske orkideer fra Mellemamerika og
de nordlige egne af Sydamerika, almindelig dyrket i
drivhuse paa grund af sine store, pragtfulde blomster,
som ogsaa er meget holdbare. Disses diameter kan naa
optil 20 cm. (som hos c. gigas). Af c. findes en stor
mængde arter og varieteter, ligesom der ved krydsning
mellem arterne indbyrdes saavelsom med andre slegters
arter fremelskes bastarder, hvis antal er i stadig stigende.
CattO^lica Eracléa, by paa Sicilien, prov. Girgenti,
8067 indb. (1901); betydelige svovlgruber.
Catty [kæti], flert. catties, de fremmedes navn paa
det kinesiske kin eller pund, i handel med fremmede
oftest svarende til 604.79 gram. I Ostindien er værdien
forskjellig paa forskjellige steder.
Catu^llus, GajusValerius (omkr.87—omkr.54 f. Kr.),
rom. lyriker, ven af Gicero, Hortensius og Gornelius
Nepos; hans elskovsforhold til Lesbia (hendes virkelige
navn maaske Glodia, søster af Glodius), en gift kone,
optog ham sterkt, men tilsidst maatte han bryde med
hende. Han foretog en reise til Bithynien for at bringe
sine formuesforhold paafode. Vi har af ham dels
oversættelser og bearbeidelser af græske digte, dels originale
smaadigte til venner og kjærlighedsdigte (til Lesbia);
deres kraftige følelse og smukke naturlige udtryksform
berettiger os til at regne blandt de allerypperste
romerske digtere.
Ca^tulus. 1. Gajus Lutatius G., rom. feltherre,
slog 241 f. Kr. den karthagiske flaade ved de Ægadiske
øer og endte den første puniske krig. — 2. Quintus
Lutatius G. (d. 87 f. Kr.), rom. konsul 102 f. Kr.
sammen med Marius, med hvem han 101 slog cimbrerne i
nærheden af Vercellæ. Senere sluttede han sig til det
aristokratiske (Sullas) parti, og da han var blevet
proskriberet af Marius, dræbte han sig selv; var ogsaa
digter, taler og historiker (intet bevaret). — 3. Quintus
Lutatius G. (d. 61 f. Kr.), foreg.s søn, fører for det
aristokratiske parti efter Sullas død, skattet ogsaa af
folket for sin redelighed; modsatte sig Pompeius og Gæsar.
Cauca, Sydamerika, republiken Golumbia. 1. Elv,
som har sit udspring i de columbiske Anders midtre
kjede s.v. f. vulkanen Pan de Azucar. Med syd-nordlig
hovedretning gjennemstrømmer G. Åndernes vestlige
længdedal og forener sig med Magdalenaelven nær
Taca-loa, ca. 880 km. i ret linje fra dens udspring. G. er
seilbar i sit nedre løb op til Gåceres og i sit øvre løb
mellem Garthago og Popayån. — 2. Golumbias vestlige
depart., fra Atlanterhavet (bugten ved Darien) i n. langs
Stillehavskysten til Ecuador’s nordgrænse i s., 84 400
km.2 med 505 000 indb. (6 pr. km.2). G. er i v. et usundt,
tyndt befolket lavland langs Stillehavet, hvor endel negere
og indianerstammer (cunas, chocoes, noanamas) bor; i
midten og i s. har G. sundere og tættere befolkede
landskaber i den vestlige Andeskjede og i G.-elvens frugtbare,
for sin naturskjønhed og mineralrigdom bekjendte dal.
Der udvindes guld (særlig ved Barbacoas i s. og Ghoco),
kobber, salt og zink. Hovedstad er Popayån i s. ved
G.s øverste løb, 1741 m. o. h.
Cauchy [kåsi’J, Augustin Louis (1789—1857), fr.
matematiker, blev allerede 1816 medlem af akademiet
og senere ansat ved École polytechnique. Efter
julirevolutionen opholdt han sig først i udlandet, men
vendte tilbage som lærer for jesuiterne, 1848 blev han
professor i matematisk astronomi. Han er den
egentlige grundlægger af determinantteorien og har ydet
vigtige bidrag til lysets bølgeteori og til læren om
rækkeudviklinger.
Caucus [kåki^s], betegnelse for politiske partimøder,
hvor partipolitiken fastslaaes, og for vælgermøder, hvor
kandidaten udpeges, ofte af et ringe antal indviede.
Betegnelsen, der skal komme af calkers, skibskalfutrerne,
der 1770 holdt møder i Boston, er nordamer., men
bruges nu ogsaa i England.
Cau^da (lat.), hale. G. equTna (anat.), «hestehale»,
den fra den nederste del af rygmarven udgaaende
kvastformede bundt af store nerver. G. paner e’at i s, den
tilspidsede venstre ende af bugspytkjertelen.
Caudebec [kådbékj. 1. G. en G aux, se G aux. —
2. G. les Elbeuf [kådbæk læz ælbø’f], by i Frankrige,
depart. Seine Inférieure; 9751 indb. (1901). Uldfabriker.
Caudéran [kåderå’], en forstad til Bordeaux; 11548
indb. (1901). Fabriker for chokolade og kemikalier.
Caudinske passer i nærheden af byen Gaudium i
de gamle samniters land i Italien; i disse indesluttede
den samnitiske feltherre Pontius en romersk hær under
konsulerne Postumius og Veturius. Romerne sluttede
ture; analogue (å): similaire,
ho-mogéne. ensartethed — ®
Gleich-artigkeit f — © tiomogeneousness
— ® homogénéité f.
ensbetydende — © gleichdeutig — (e)
synonymous– (g synonyme,
ensfarvet - ® gleichfarbig - © of
one colom- - (f) d’une seule (de
la méme) couleur. ensformig
- ® einformig, -tonig - © uni-
form. monotonous — ® monotone,
ensformighed — (t)
Einformig-keit f — © uniformity, monotony
- (f) monotonie f.
ensablement (?) m, sanddynge,
tilsanding.
ensabler (f) dække med sand;
grundsætte; udsætte (garn) paa
sandbund.
ensaboter (?) give træsko paa;
bi^emse.
ensacher (?) fylde i sæk.
ensanglanter (^ tilsøle med
blod, hjemsøge med blodsudgydelse,
ensanguine © gjøre blodig,
ensauvager ® gjøre vild,
berøve civilisation.
ensconce © forskanse, dæ^kke.
enseigne (f) f, skilt; fane; m,
(fordum) fænrik; (de vaisseau)
ma-rineunderløitnant, å bonnes
en-seignes med føie, fuld sikkerhed,
å telles enseignes que og det
saa vist at.
enseignement (?) m,
undervisning; lærerfag, -virksomhed.
enseigner (f) angive, vise; lære
(andre), undervise i,
enseller (^ opsadle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
