Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Caudry ... - Ordbøgerne: E - ensemble ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153 Caudry—
Ord, som ikke findes ur
fred mod at slippe fri; men denne fred erklæredes
ugyldig i Rom, og konsulerne sendtes tilbage for at sone
sin brøde. Pontius vilde imidlertid ikke modtage dem.
Caudry [kådri’J, by i Frankrige, depart. Nord; 9934
indb. (1901). Betydelige tyll- og musselinfabriker.
Caulaincourt [kålæku’r], Armand Augustin
Louis de (1773—1827), fr. diplomat. Som diplomatisk
agent fra 1801 og gesandt fra 1807 i St. Petersburg
vandt han keiser Alexanders yndest. 1808 hertug af
Vicenza. Søgte at hindre brud mellem Napoleon og
Alexander og tog, da det mislykkedes, sin afsked 1811.
Det skyldtes hans indflydelse paa Alexander, at
Napoleon 1814 beholdt Elba. I de 100 dage
udenrigsminister. Ludvig XVI U’s regjering satte hans navn paa
proskriptionslisten, men Alexander fik det strøget.
Caulfield [kå’lf ild], by i Australien (Victoria), 10 km.
s.ø. f. Melbourne; 8700 indb. (1900). Fortrinlig
vedde-løbsbane.
Caulonia (tidligere Gastelvetere), by i Syditalien,
prov. Reggio di Galabria; 4274 indb. (1901). Har faaet
navn efter det antike Kaulonia, der laa 7. km. ø. derfra
ved kysten.
Caulo’pteris er et slegtsnavn paa fossile
bregnestammer, som findes i kultidens og den permiske tids lag.
Caupolicån, Sydamerika, landskab i det nordvestlige
Bolivia ved grænsen mod Peru mellem elvene Amaru—
May i v. og Beni i ø. G er i n.ø. lavslette, i s.v. opfyldt
af Åndernes østlige grene. Paa grund af sin rigdom paa
kautschukholdige trær har G. i den sidste tid modtaget
talrige indvandrere.
Cauquenes, Sydamerika, republik. Ghile, hovedstad
i prov. Maule, ved kyst-kordiljernes østskraaning,
omtr. midt i prov., med (1903) 10119 indb. Ved
jernbane til Parral 1 prov. Linares forbundet med den indre
hovedlinje.
Caus [kå], Salomon de (1576—ca. 1630), fr.
ingeniør, skrev 1615 en bog om «bevægende kræfter»,
hvori han forklarer, hvorledes vand kan løftes med
dampkraft. Dette skrift gav Arago («Annuaire» 1829 o’g
1837) anledning til uden tilstrækkelig grund at hævde
æren af dampmaskinens opfindelse for Frankrige. Et
sagn om, at G. paa Richelieus foranledning som sindssyg
blev indesperret i hospitalet Bicétre og døde der, er
behandlet af A. Munch i tragedien «Salomon de G.» (Kra.
1854). G. har ledet anlægget af slotshaven i Heidelberg,
hvor hans billede endnu skal fmdes i antikvitetssamlingen.
Cau^sa (lat.), grund, aarsag; retsgrund. C. co’gnita,
efter foregaaende undersøgelse; c. inco’gnita, uden
foregaaende undersøgelse; causæ cognYtio, retslig
prøvelse af en sag; c. efficiens, bevirkende aarsag;
c. finalis, sidste aarsag; c. pia, fromt, veldædigt
øie-med; c. proxima, nærmeste aarsag. I katolsk kirkeret
er causæ maj ore s (graviores) anliggender, som
kun paven kan afgjøre, modsat c. m i n o r e s, der
af-gjøres af en provinsialsynode.
Causerie/7fåsr/7 (fr.)? snak, passiar, let og vittigt (især
improviseret) foredrag. G a u s e u r [kåsø’r], snakkesalig
person, forfatter af et c. G a u s e u s e [kåsø’s], liden
sofa med sæde til to personer.
Causses/7cås7, Plateaux des G., er navnet paa nogle i
det midtre Frankrige, særhg i depart. Aveyron og Lozére,
Cavaignac
der C, maa søges
154
nsemble—ensomhed
beliggende høisletter. De er lidet kultiveret og
temmelig tyndt befolket. De ligger i en høide af 700—
1100 m. o. h., bestaar af fladtliggende lag af jurakalk
og ligner karstlandskaberne med sine huler og
underjordiske vandløb. De er fattige paa vegetation og egner
sig bedst til kvægavl. De deles ved elvenes dybe
erosi-onsdale i flere adskilte flader. Den største er G. Méjean
el. Grand G., som er 400 km.^
Caussin de Perceval [kåsæ-dd-pærs9va’l], 1. Jean
Jacques Antoine (1759—1835) og 2. Armand
Pierre (1795—1871), far og søn, fr. orientalister, proff,
i arabisk ved Gollége de France. Førstnævnte udgav
bl. a. HarTri’s makåmer og Lokman’s fabler; sidstnævnte
skrevbl.a.«Essai sur FhistoiredesArabesavantrislamisme».
Cau^sticum (lat., flert. ca us tica), etsmiddel. G.
lunare, helvedessten; c. antimoniale, klorantimon.
Cauterets [kåtre’], Frankrige, badested i depart.
Håntes-Pyrenées, 1594 indb. (1901), 925 m. o. h., har 24
svovlkilder (24—56°; 1.6 mill. 1. om dagen); kursted
for reumatiske lidelser, skrofulose og kvindesygdomme.
Cautin, Sydamerika, Ghile. 1. Elv, som udspringer
paa vulkanen Llaimas nordside og med øst-vestlig
hovedretning under ca. 39° s. br. løber ud i Stillehavet;
den kaldes da Rio Imperial. Længde ca. 290 km. — 2.
Prov. mellem Malleco i n. og Valdivia i s., 15 105 km.^
med (1903) 93 013 indb. (6 pr. km.^). Hovedstad Temuco
midt i G. ved den indre hovedjernbane med (1903)
10 390 indb.
Cauvery el. G ol er o on, elv i Forindien, kommer
fra Ghats og gaar mod s.ø. ud i den Bengalske bugt.
G. er 765 km. lang og er det sydlige Indiens hellige
elv; er af betydning til vanding af det omliggende land.
Cauwés [kåvæ’s], Paul (1843—), fr. socialøkonom
og retslærd, blev 1882 professor i retshistorie ved
Sor-bonnen. G. har skrevet en række retsvidenskabelige og
historiske specialafhandlinger, men hans meget
betydelige hovedverk er «Gours d’économie politique» (2 bd.
1879—80, senest i en 5te, meget udvidet udg.). G.
indledede her et aabent felttog mod den i Frankrige
dengang endnu herskende Manchester-liberalisme i
socialøkonomien; han er ved siden af Ghr. Gide en af førerne
for den moderne socialpolitisk interesserede retning.
Caux [kå], landskab i Frankrige, depart. Seine
In-férieure; udmerker sig ved sin rigdom paa frugttrær.
Hovedstad er Gaudebec en G., 2416 indb. (1901).
Cava déi Tirréni, by i Syditalien, prov. Salerno, i
en malerisk og frugtbar dal; berømt benediktinerabbedi;
5263 indb. (1901).
Cavaignac [kavæna’k]. 1. Jean Baptiste G. (1762
—1829), fr. politiker, jakobinsk medlem af konventet.
Sluttede sig 1794 til thermidorianerne og slog 1795 to
gange bjergpartiets opstand i Paris ned. Medlem af
de yngres raad. Indehavde forskjellige administrative
embeder (generaltolddirektør, lotteridirektør). Efter 1806
i Neapel, først under Joseph Bonaparte, siden under
Murat. Under restaurationen landsforvist som
«kongemorder». — 2. Eugene G. (1802—57), søn af foreg.,
var officer. I 1840-aarene tjeneste i Afrika. 1848
divi-sionsgeneral. Under juliopstanden 1848 overdrog
nationalforsamlingen ham militærdiktatur, og i løbet af 4
dage nedslog han med koldblodig haardhed opstanden
ensemble ® sammen, samtidig;
m, ensemble; sammenhæng,
overensstemmelse; samspil, morceau
(m) d’e. orkesterstykke.
ensemencer (f) tilsaa; udsætte
fiskeyngel i.
enserrer (f) indeslutte, gjemme;
sætte i drivhus.
enseuillement ® m,
vindus-murs hoide til karmen.
ensevelir (f) svøbe (lig): jorde,
begrave, ensevelissement
klædning af lig; jordfæstelse.
enshrine © gjemme i skrin;
hegne og frede om.
enshroud (e) indhylle,
ensiform (e), ensiforme (f)
(bot.) sverdformet.
ensign @ tegn; fane; (tilsjøs)
kampagneflag; fænrik; sekondløit-
nant. ensigncy, -ship fænriks-,
sekondløitnantsansættelse, -rang.
ensilage (g & (g m, (høs)
sylte-bjerging. nedlægging i
grønfodergrube.
ensile (e) syltebjerge (hø),
ensimer (f) bestryge (uldstof)
med fedt.
ensirostre ® med sverdformet
neb, snabel.
enslave (e) trælbinde; hilde (i),
ensoleiller (f) lade solen skinne
paa; gjøre skjøn, lykkelig.
ensom — ® einsam — (e)
lo-ne(ly), solitarv — (f) solitaire, seul;
isolé; retiré; désert.
ensomhed — ® Einsamkeit f
— (§ solitude, loneliness - ®
soli-tude f, isolement m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
