Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cavendish ... - Ordbøgerne: E - entasten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ord, som ikke finde:
entasten—Ente
hvor han spadserede med understatssekretæren, Mr.
Burke, mod hvem mordplanen egenth’g var rettet.
Cavendish [kæveiuU^], Henry (1731 — 1810), eng.
kemiker. Arbeidede som velhavende privatmand med
naturvidenskabelige, især fysiske og kemiske
undersøgelser. C. maa siges at have grundlagt gasarternes
kemi. Han erkjendte vandstoffet som en særlig gasart
og viste, at vand bestaar af vandstof og surstof, samt
at luften er en konstant sammensat blanding af
kvælstof og surstof, og endelig at kvælstof og surstof kan
forenes direkte med hinanden. Skjønt G.s
eksperimentelle arbeider væsentlig har bidraget til den saakaldte
Flogistonsteoris fald, var han selv en ivrig tilhænger
af denne.
Cavendish [kdwcndis], Thomas (1555—92), eng.
admiral og opdagelsesreisende, drog 1586 ud med 3
skibe og vendte 1588 tilbage efter at have opdaget St.
Helena. Foretog 1591 en reise til Brasilien sammen
med den arktiske opdager John Davis, men togtet
mis-l3^kkedes, og C. døde under forsøg paa at naa Ascension.
Caveri, se G au ve ry.
Cåvia, se Marsvin.
Cavico^rnia, hulhornede drøvt3^ggerc, har to
indvendig forbenede, udvendig hornklædte horn; hertil
hører antiloperne, faarene og okserne (s. d.).
Cavlni, Giovanni (1499—1570), ital. stempelskjærer
og diamantarbeider i Pådua, kjendt for sine ypperlige
efterligninger af antike mynter, som næsten ikke kan skjelnes
fra egte. Derefter har man i det hele kaldt falske
antike mynter «paduanere».
Cavite. 1. Provins paa øen Luzon, Filippinerne, 1384
km.’^ med 132 567 indb. (1899). — 2. Hovedstad i samme
prov. ved Manilabugten, 15 km. s.v. f. Manila; har en
ud merket havn. Her tilintetgjorde den nordamerikanske
admiral Dewey 1 mai 1898 den spanske llaade under
Montojos.
Cavling, Henrik (1858—), d. journalist og forfatter,
<ieltog som korrespondent i det kubanske oprør og i
krigen mellem T^^rkiet og Grækenland. Blev 1905
redaktør af «Politiken». Har bl. a. skrevet «F’ra de dybe
dale» (roman, 1894), «Fra Amerika» (1897), «Paris» (1899),
<cØsten» (1901) og «London» (1904).
Cavour [kavu’rj, G am ill o Benso di (1810—61),
ital. statsmand, var 1842 med at stifte Assosiazione agraria,
som ogsaa arbeidede for politiske reformer. Mars 1848 blev
der givet en forfatning, og i jtini fik C. sæde i kammeret,
hvor han tilhørte høire. Gjenvalgt 1849 regnedes han
for dettes fører, aug. 1850 blev han handels- og marine-,
april 1851 tillige finansminister og nærmede sig nu
venstre centrum, med hvis fører Rattazzi han sluttede
det saakaldte «eonnubio». Afskediget i mai 1852 drog
G. til England og Frankrige, hvor han vandt Louis
Napoleon for sig. Nov. 1852 blev han premierminister
og leder af handel, akerbrug og finanser. En
reformperiode oprandt med en frisindet handelslovgivning og
forbedrede kommunikationer. Geistlige ordener ophævedes,
og staten inddrog deres godser. Samtidig spændtes
forholdet til Østerrige, og man rustede sterkt. I modsætning til
Mazzini (s. d.) og hans partifæller, som mente, at Italiens
nationale enhed kunde og burde gjennemføres ved
nationen selv, hævdede G., at udlandets og specielt Frank-
Cavendish—Caxoeira 158
■ c, maa soges under K.
riges hjælp var uomgjængelig nødvendig til
opnaael-sen af dette maal. I den anledning lod C. Sardinien
deltage i Krimkrigen paa vestmagternes side 1855 og
aabnede det derved adgang til Pariserkongressen, hvor
han protesterede mod Østerriges optræden. C. sikrede
sig Napoleons hjælp ved Plombiéres-mødet, og krigen
udbrød (april 1859). Østerrige maatte afstaa Lombardiet
(juli). C., som havde nedlagt sin magt en kort tid,
traadte i jan. 1860 atter til som uden- og
indenrigsminister. Emilien og Toscana inddroges, medens
Sa-voyen og Nizza meget mod C.s og alle italieneres ønske
maatte overlades til Frankrige. Stødet til det øvrige
Italiens frigjørelse udgik fra Garibaldi, hvem G.
hemmelig støttede. For at drage fordel af Neapels
erobring og hindre den konflikt med Frankrige, et angreb
af Garibaldi paa Rom vilde fremkalde, opnaaede G. af
Napoleon tilladelse til at besætte størstedelen af
Kirkestaten (undtagen Rom).
Garibaldi nedlagde sin magt
i Victor Emanuels haand;
med undtagelse af Rom
og Venetien var Italien
nu samlet. Døden afbrød
G., inden verket var
fuldbragt, men hans fædre-
landskj ærlighed, klare,
sterke aand og glimrende
diplomatiske evner havde
bidraget til at grundlægge
Italiens enhed, og den
mangel paa forstaaelse,
som fra folkets side ofte
var blevet ham til del
under kampen, svingede
nu over i almindelig
beundring og
taknemmelighed.
Cavour [kavår] el. G a vore, by i Italien, prøv.
Turin, ved foden af Alperne og elven Pelice; 6817 indb.
(1901). Silkespinderi, linvæveri, skifer- og marmorbrud.
Cavourkanalen [kavur-], en 82.3 km. lang kanal
i Italien, depart. Piemont. Den er gravet 1863—65 af
engelskmænd og har kostet ca. 40 mill. lire.
Cawdor [kå’dd], landsby i det nordlige Skotland, 7
km. fra Nairn, med et slot fra 15 aarh., bygget paa det
sted, hvor Macbeth skal have myrdet kong Duncan.
Cawnpore [kå’npåd], eng. navn for Khanpur.
Caxias [kaliias], Luis Alvez de Lima, hertug af
(1803—80), brasiliansk general; anførte 1837 hæren mod
præsident Rosas i Argentina og vandt en glimrende seier
ved Cazeros; blev derefter marskalk og marki, 1857 og
1861 — 62 premier- og krigsminister. Kommanderede de
forbundne hære i krigen mod Paragua\% erobrede
Asuncion 1869, men tog derpaa sin afsked af helbredshensyn.
1875—78 paany premier- og krigsminister.
Caxias [kaJiias], Sydamerika, Brasilien, by i den
østlige del af staten Maranhåo ved elven Itapicurus øvre
løb, ^ca. 270 km. fra kysten, med ca. 10 000 indb.
Betydelig bomuldsavl. Fra G. jernbane mod s.ø. til
There-zina ved elven Parnahyba i staten Piauhy.
Caxoeira, se Gachoeira.
sammenstuving; mængde, dynge,
entasser sammenhobe, -skrabe.
entasten, entåsten ® berøve
grenene.
entat(h)inen ® gjøre aandeløs.
entaussern ® skille sig ved,
opgive. Entausserung f,
opgivelse, afstaaelse.
entbehren ® undvære, savne.
entbehrlich undværlig.
Ent-behrung f, (af)savn.
entbieten ©byde; stevne, kalde
til sig.
entbinden ® løse, befri;
fritage ; skille af med; forløse.
Entbindung ® f. befrielse;
forløsning. Entbindungsanstalt
f, fødselsstiftelse.
entblattern ® afblade.
entbloden sich e. driste
sig til; undse sig for
entbliissen (t) blotte; skille
(ved).
entbrechen sich e.
unddrage sig, afholde sig fra; undlade,
sich nicht e. kiinnen ikke
kunne bare sig for.
entbrennen ® antændes,
opflammes, blusse op ; blive begeistret.
entbiirden ® befri for en
byrde.
Entchen ® n, andunge.
entchristlichen (t) afkristne
entdecken (t) opdage, blive var;
aabenbare, meddele.
Entdecker ® m, opdager.
Entdeckung ® f, opdagelse,
meddelelse.
Ente ® f, and, ogs. avisand.
C. B. di Cavour.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
