Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cavendish ... - Ordbøgerne: E - entasten ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Caxtons
bogtrykkermerke.
W. C. er C.s forbogstaver.
Tallet 74 i midten betyder
sandsynligvis 1474 (det aar,
da C. begyndte at trykke);
S.C. betyder enten Sigillum
Caxtonii el. Sancta Colonia,
det hellige Koln, hvor C.
havde lært kunsten.
159 Caxton-
ente—entériner Ord, som ikke findes und(
Caxton [kékstdn], William (omkr. 1421—91), eng,
bogtrykker, tilbragte over 30 aar af sit liv som
forretningsmand i Briigge, hvor han i
forening med Colard Mansion
besørgede trykningen af «Recuyell of
the historyes of Troye» (1474) o. fl.
eng. bøger. 1476 vendte C. tilbage
til sit fødeland og grundlagde i
Westminster Englands første
bogtrykkeri. Af de henved 100 skrifter,
som C. her lod trykke, er mange
oversat eller bearbeidet af ham
selv.
Cayambe, Sydamerika, Ecuador.
1, Snedækket vulkan paa den indre
Andes-kjede ved grænsen af
Columbia, ca. 60 km. ø.n.ø. for Quito,
5840 m. o. h. — 2. Liden by ca.
20 km. n.v. f. 1.
Cayenne [kajæn], nordøstlige Sydamerika, kaldes i
almindelighed efter hovedstaden C., den østl. og mindste,
Frankrige tilhørende del af landskabet Guayana, mellem
Atlanterhavet i n., Surinåme el. holl. Guayana i v. og
Brasilien i s. og ø.; 78 900 km.^ med (1901) 32 908 indb.
(0.4 pr. km.^). C. er gjennemskaaret af lave aaser og
bjergrygge, som først ved sydgrænsen naar en høide af
800 m. C. har et endog for de indfødte usundt
tropeklima, særlig paa kysten, men er et frugtbart land med
urskog nærmest kysten og savanner i det indre land.
G., der i 18 aarh. havde en rig blomstring, er for tiden
den mindst værdifulde europæiske besiddelse i Guayana
og Frankriges daarligste og tyndest befolkede koloni,
skjønt guldfund fra 1886 har bragt nyt liv, men paa
samme tid trukket mange arbeidere bort fra plantagerne.
G., der blev fr. koloni 1664, har siden 1852 været
anvendt som straffekoloni. Byen G. (anlagt 1604,
hovedstad fra 1877) har 12 600 indb. Lidt i v. straffekolonien
Iles du Salut, hvor Dreyfus sad fangen paa Ile du Diable.
Cayennepepper er de smaa, rødgule, tørre bær af
den til søtviderfamilien hørende sydamerikanske capsicum
frutescens og andre arter af samme slegt. G. har en
meget brændende smag.
Cayes, Les [læ kæ], se Aux Gayes.
CayleyA r t h u r (1821—95), eng. matematiker,
studerede i London og Gambridge, hvor han blev
professor i matematik fra 1849 — 63. Han var senere
præsident for det matematiske selskab og for British
association. Han har skrevet mange vigtige arbeider
over høiere matematik, specielt om elliptiske funktioner.
Caymansøerne, tre koraløer i Vestindien, 310 km.
v.n.v. f. Jamaica, 584 km.^ Klimaet er sundt og
planteveksten frodig; kun Great Gayman er beboet, og
indbyggerne driver lidt akerbrug og skildpaddefangst.
Cayor, Vest-Afrika, frugtbart landskab mellem
Senegals munding og Kap Verde. G., som beboes af
djolof-negere, producerer bomuld, indigo, korn, som bringes
til de opblomstrende kystbyer Dakar og Rufisque ved
Kap Verde. Tilhører fransk Senegambien.
Cayuga, indianerstamme, se Irokeser.
Cazalés [kazalæ’s], Jacques Antoine Marie de
(1752—1805), fr. politiker. I nationalforsamlingen tals-
-Cecchi 160
r C, maa søges under K.
mand for et konstitutionelt monarki. Emigrerede. Deltog
som emigrant i toget til Toulon 1793.
Cazalla de la Sierra^ by i Spanien, prov. Sevilla;
7782 indb. (1900). Berømt vin- og olivenavl.
Cazin fkazæ’], Jean Gharles (1841 — 1901), fr.
maler. Efterat friluftsmaleriet havde erobret det
blendende sollys, fulgte en reaktion, da man fordybede sig i
studiet af dæmringstimernes halvlys. Det var G., som
begyndte at skildre poesien i disse «heures du Gazin».
Han befolker undertiden sine landskaber med bibelske
figurer.
Cazorla, by i Spanien, prov. Jaen, 7936 indb. (1901).
0. f. byen h’gger Sierra de G., et skog- og vandrigt
bjergstrøg.
Cazotte [kazå’t], Jacques (1720—92), fr. digter, var
ansat i marineforvaltningen, gik senere ind i
Martinistordenen, blev fængslet 1792 og kort efter henrettet.
Hans hovedarbeider er «Ollivier», et ridderdigt i Ariosts
stil, og eventyret «Le diable amoureux». Men mest
populær blev han ved sin vakre vuggesang: «Tout au
beau milieu des Ardennes», som blev skrevet for
hertugen af Burgunds amme.
Cd., kemisk tegn for kadmium.
C-dur er grundtypen for nutidens 12 durtonearter og
har intet fortegn. G-dur akkord er c-g-e.
C. E., eng. forkortelse for civil en gi neer,
civilingeniør
Ceanothus americanus og azureus, to fra
Nordamerika stammende prydbuske, tilhørende familien
rham-naceæ. Blomsterne, som er smaa, men samlet i tætte toppe
i spidsen af grenene, er hos den første art hvide, hos c.
azurens derimod vakkert lyseblaa.
Ceara% SA^damerika, stat i n.ø. Brasilien mellem
staterne Piauhy i v., Pernambuco i s., Parahyba og Bio
Grande do Norte i ø. og Atlanterhavet i n. 104 250 km.^
(som Island) med (1890) 805 687 indb. (8 pr. km.^).
Gjennemskaaret af lavere (indtil ca. 1000 m. høie) v.-ø.
fjeldrygge og korte, lidet seilbare nordgaaende kystelve. G.
er frugtbart og en af Brasiliens folketætteste stater med
stor produktion af bomuld, tobak, kaffe, sukker, kakao
og værdifulde træsorter, ligesom der findes ypperlige
græsgange, særlig i ø. i den største elv, Bio Jagnaryba
og dens bielves dalfører. Hovedstad er Fortaleza el. G.
ved kysten med (1902) 33 000 indb. Herfra en jernbane
til Gachoeira i det indre; en anden længer mod v. fører
fra kystbyen Gamocin til Ipii. I Fortaleza norsk
vice-konsulat under generalkonsulatet i Bio de Janeiro.
Cebu, 0 i Filippinerne, 4697 km.’^ 592 300 indb.
Har mere end 50 skoler. Udfører manilahamp og
sukkerrør. Hovedstad G., 35 200 indb. (1900).
Erkebiskop-sæde; stor sjøhandel.
Ceccano [tsekkånå], by i Italien, prov. Rom; 4547
indb. (1901), I nærheden laa det gamle Fabrateria.
Cecchi [tsækki], Antonio (1849 — 96), ital.
afrika-reisende, deltog 1876 i Antinoris ekspedition til
Abes-sinien, hvor han kartlagde ruten fra Seila til Schoa.
Senere undersøgte han sammen med Ghiarini gallaernes
land, hvor han blev taget til fange. 1885 tog G. del i
den første ital. militærekspedition til Massaua og sendtes
samme aar til Sansibar for at afslutte en handelstraktat
med sultanen. Siden blev han ital. generalkonsul i
ente (f)f, podekvist; podet træ;
podning; fremspringende pille;
penselskaft; (pi) udstoppede
lokke-fugle.
entehren (t) vanære, krænke,
enteignen ® skille ved,
ekspropriere.
enteilen ® bortile, haste bort.
entéléchie (?) f, entelechy ©
fri virksomhed,
virksomhedsprin-cip.
enten — ©entweder; (hvade.)
sei es dass - fe) either; (hvad e.)
whether — (f) ou; soit.
Entenflott, -griin ® n, -griitze
f, (bot.) andemad.
entendement(g m, tænkeevne,
skarpsindighed.
entendre (f) tiisigle, ville;
mene; forstaa: høre (paa). cela
s’entend det forstaar sig. c’est
enten du det er en aftale. S*e.
å, en forstaa sig paa. enten du
erfaren, dygtig.
entente (|) f, forstaaelse;
udtydning: indsigt.
enter @ træde (gaa, komme,
seile) ind (i, paa); (lade sig)
indskrive, immatrikulere, udmønstre;
anmelde; angive (til fortolding);
tiltræde (eiendom); indgive. e.
into gaa ind paa, behandle, e.
upon tiltræde; tage fat; gaa ind
paa.
enter (f) pode; sammenføie,
-fælde.
enterben (t) gjore arveløs.
Enterich ® m, andestegg.
entériner (f) indregistrere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
