Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celledannelse ... - Ordbøgerne: E - entlohnen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Celledannelse
170
entlohnen—entorse
farvestoffe. Chromatinet kan være fordelt i kjernenettet
paa forskjellige maader, hyppigst er det saa intimt
forenet med lininet, at det er vanskelig eller umulig at
adskille de to bestanddele af kjernenettet fra hinanden.
C,s formerelse sker ved deling; den er i
almindelighed en saakaldt indirekte (mitotisk el.
karyo-kinetisk) c.-deling, sjeldnere en saakaldt direkte
(amitotisk) deling.
1. Den indirekte c.-deling (se fig. 2) indledes af
betydelige saavel kemiske som morfologiske forandringer
af kjernesubstansen. Chromatinet tiltager i farvbarhed,
opgiver sin netformige anordning og flyder sammen til
et for vedkommende dyre- el. planteart karakteristisk
antal sterkt farvbare stave el. sløifer, som kaldes
cliro-mosomer (fig. 2, a—b). Efter dannelsen af
chromo-somerne opløses kjernemembranen, og disse kommer til
at ligge frit i protoplasmaet (fig. 2, c). Under disse
forandringer i kjernens bygning har der ved siden af
kjernen optraadt en kompliceret straalefigur, den
saa-kaldte amphiaster. Dennes opstaaen er nøie knyttet til
centrallegemet og sfæren: Ved c.-delingens begyndelse
deler centrallegemet sig i to, hvis det ikke oprindelig
var dobbelt. De to dele viger snart fra hinanden og
mellem dem udspændes en række fine traade, de
saa-kaldte spindeltraade, ligesom der ogsaa omkr. hvert
centrallegeme samtidig dannes en stjerneformig
proto-plasmastraaling (fig. 2, b—c). Af disse straaler vokser
en del hen mod chromosomerne og fæster sig paa disse.
Idet centrallegemerne i det følgende fjerner sig fra
hinanden og tilslut kommer til at ligge ret over for
hinanden i hver sin c.-halvdel, føres chromosomerne, som
tidligere viste en uregelmæssig anordning, ind mod den
mellem begge centrallegemer liggende spindels
æqua-torialplan (fig. 2, d). Hvert chromosom spaltes nu efter
længden (denne spaltning er allerede begyndt paa et
tidligere tidspunkt) i to dele, hvoraf den ene føres mod
den ene pol, den anden mod den modsatte (fig. 2, e—g).
Ved hver pol nærmer nu de saakaldte
datterchromo-somer sig hinanden og løser sig op til et kjernenet,
som snart ved en membran adskilles fra det omliggende
protoplasma (fig. 2, h—i). Denne deling af kjernen
ledsages af en indsnøring af protoplasmaet, svarende til
spindlens æquatorialplan, denne indsnøring fører
sluttelig til c.s to-deling (fig. 2, h—i). Saasnart den. nye
kjernes chromatin begynder at antage en netformig
bygning, ofte ogsaa noget tidligere, forsvinder straalingen
omkring centrallegemet, og dette og sfæren antager sit
gamle udseende. Hos de høiere planters c., hvor
centrallegemer hidtil ikke er paavist, viser delingsspindlen
sig ofte mod polerne trukket ud i bredden (se fig. 5),
saaledes at den faar tøndeform, hyppig løber den ogsaa
ud i flere spidser.
2. Den direkte (a mitotisk e) c.-d eling (se fig. 3),
som man oprindelig antog for den eneste form for
c.-deling, forekommer i naturen sjelden under normale
forhold, noget hyppigere under visse sygelige tilstande.
Kjernen indsnøres, saa den først faar form af et 8-tal,
hvorpaa den helt skilles i to dele; denne deling af
kjernen følges af en lignende indsnøring af
protoplasmaet; udebliver denne, dannes c. med flere kjerner.
G.s størrelse. De fleste c. er mikroskopisk smaa;
r C, maa søges under K.
de største c., eg-c., opnaar imidlertid hos visse dyr en
størrelse af flere cm. i gjennemsnit. — G.s form kan
ogsaa være meget vekslende. Fritliggende unge c. har
gjerne en sfærisk el. ovoid form, som f. eks. blodets c.,
eg-c. o, s. V. Udvikles fra c. udløbere i forskjellig retning,
faar c. stjerneform, som mange nerve-c. Presses c.,
saaledes som naar de forenes til væv, op mod hinanden,
antager de en polygonal form (se fig. 3), bliver kubiske,
cylindrisk-prismatiske, pladeformede, eller de trækkes
ud i længden og bliver ten- el. stjerneformede.
G. er sædet for alle de processer, som vi
sammenfatter under begrebet 1 i v. Enhver organismes funktion
sammensættes af de enkelte c.s virksomhed, er
resultanten af millioner af c.s livsytringer. At c. fører et
selvstændigt liv, sees bedst deraf, at der findes talrige
dyr og planter, som alene bestaar af én c., de saakaldte
protister. I de enkleste tilfælde ytrer c.s liv sig ved
følgende virksomheder: a. Følsomhed el.
irritabilitet og bevægelse. Udsættes c. for visse
mekaniske, kemiske eller fysikalske indvirkninger, som let
berøring, ændring af temperaturen, paavirkning af syrer
eller alkalier o. s. v., indtræder en bevægelse af c.s
protoplasma, som enten kun giver sig tilkjende ved
en forskyvning af dettes smaadele eller tillige ved en
forandring af c.s ydre form (amøboid bevægelse). —
b. Stofveksel og vekst. Ved c.s bevægelse
fore-gaar en spaltning el. forbrænding af protoplasmaet, og
dettes masse vilde efterhaanden svinde og c. tilslut dø,
hvis der ikke tilførtes den nyt stof, hvoraf den kunde
erstatte det tabte. Denne erstatning foregaar ved, at
protoplasmaet optager næring, hvoraf det opbygger nyt
protoplasma (assimilation). De ufordøielige dele af
næringen og de ved protoplasmaets spaltning dannede
faste, flydende el. gasformede affaldsprodukter udskilles
atter af c. (e k s k r e t i o n). Forat der skal kunne
fore-gaa spaltninger i protoplasmaet, maa c. optage surstof;
denne surstof-optagelse og den med samme forbundne
udskillelse af kulsyre kaldes med et fælles navn c.s
aanding el. respiration. — Naar i en c.
assimilationen overgaar spaltningerne, dannes der stadig mere
protoplasma, og c. tiltager i størrelse, den vokser. —
c. Formering. Naar veksten har naaet en vis, for
de forskjellige c. karakteristisk grænse, indtræder en
deling af c. (se ovenfor); paa denne maade opstaar altid
nye c. af tidligere eksisterende c. — I enhver c. finder
en stadig vekselvirkning sted mellem dens protoplasma
og kjerne, begge disse dele er derfor lige nødvendige for
c.s liv. Ved de til c.s funktion og stofskifte knyttede
forandringer af protoplasmaet synes kjernen at spille en
regulerende rolle. (Se pi. Geller.)
Celledannelse sker i planteriget ved celleformering
eller ved en sammensmeltning af celler, i sidste tilfælde
ved befrugtning (s. d.) og kopulation (s. d.). G. er altid
knyttet til levende celler, af andet organisk stof eller
uorganiske emner kan nye celler ikke opstaa. Gellerne
formeres ved 1. todeling, 2. celleafsnøring, 3. fri c. og
4. mangedeling. Hos énkjernede celler er todelingen
forbundet med indviklede omleiringsprocesser i kjernen,
hvorved dennes indhold bliver delt i to lige dele. Om
de forskjellige faser i denne saakaldte indirekte
kjerne-deling eller mitose, karyokinese, se art. G el le. Mitosen
entlohnen ® betale, holde
skadesløs.
entmannen ® gilde, kastrere,
entmenscht (t) umenneskelig,
brutal.
entmummen (t) afsløre, røbe.
entmiindigen ® umyndiggjøre.
entmut(h)igen ® gjøre
modløs. Entmut(h)igung f,
modløshed.
Entnahme ® f, borttagelse;
hentning; laan.
entnehmen ©fratage; trække
(paa en); laane (af); slutte, indse
af; tage af, hente hos; befri (fra).
entnerven (t) svjekke, afkræfte,
slappe.
entniichtern (t^’ gjøre ædru.
entoiler (?) opkhebe paa
lærred; paasy kniplinger.
entomb © gravlægge.
entombment (?) gravlæggelse.
entomologie (f) f,
entomo-logy (e) in«ektktre.
entomologist
entomolo-giste (?) m, insektkjender,
entomolog.
entomophagous (e)
insekt-ædende.
entonner (?) intonere, istemme;
fylde paa tønder
entonnerie (?) f, fvldningsrum,
ølkj elder.
entonnoir (?) m, tragt;
afløbs-aabning
entorse (i^ f, forvridning,
don-ner une e. å forvride; fordreie,
forvanske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
