Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celledannelse ... - Ordbøgerne: E - entlohnen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
éntortillage—éntrainer
171
Cellebroer-
Ord, som ikke fmdes ui
kan foregaa meget hurtig. I levende støvtraadhaar af
tradescantia virginica tager saaledes processen, som
direkte kan forfølges under mikroskopet, 1\ 2 å 2 timer.
Naar mitosen er naaet saa langt som til dannelsen af
de mellem de to nye kjerner, «datterkjernerne»,
udspændte støttetraade, tager vægdannelsen sin begyndelse.
I det ækvatoriale plan
mellem datterkjernerne
samler der sig nemlig
talrige smaa korn, som
danner et tyndt lag,
celle-pladen, der, efter at have
opnaaet den fornødne
tæthed, udvikler sig til
cellevæg (se figuren). Ved
den nye cellevæg er
ogsaa protoplasmaets masse blevet delt og derved
celledelingen fuldbyrdet. Ogsaa ved de andre former af c.
spiller kjernen en vigtig rolle. Ved celleafsnøring
opstaar der paa modercellen en eller flere udposninger,
som ved en trang aabning staar i forbindelse med
denne. Udposningerne vokser ved at optage i sig af
modercellens protoplasma og skilles tilsidst ved en væg
fra den oprindelige celle. Ved celleafsnøring dannes
konidier og basidiesporer hos soppene, og gjærsoppens
celler formerer sig ogsaa paa samme maade. Ved fri
celledannelse opstaar
der inde i modercellen et
antal nye, selvstændige
celler. Modercellens kjerne
todeler sig en eller flere
gange, hvorved der dannes
et vist antal nye kjerner.
Hver af disse omgives
derpaa med noget af
moder-cellens protoplasma, og faar
tilslut en væg. Denne c.
er mest typisk ved
sporedannelsen hos
as-comycetes (se fig.).
— Ved
mange-deling dannes
der paa samme
maade som ved
den fri c. flere
kjerner i en
modercelle. F’rø-hvidedannelsen
hos
blomsterplanterne fore-gaar ved
mange-deling. 1
embryosækken deler
cen-tralkjernen sig i
et stort antal
datterkjer ner, som
grupperes temmelig regelmæssig i protoplasmaet. Paa
et bestemt udviklingstrin dannes der saa paa meget kort
tid støttetraade og celleplader mellem kjernerne,
hvorved der opstaar et sammenhængende væv, ikke
frie celler som ved fri c.
-Cellevæggen 172
ider C, raaa soges under K.
Cellebroer el. intercellularbroer, de
protoplasmatiske forbindelsestraade mellem naboceller.
Cellemellemrum el. in tercellularrum, smaa
rum, som opstaar mellem cellerne i udvokset plantevæv,
og som spiller en vigtig rolle ved sit luftindhold. I sjeldne
tilfælde fører de vand eller andre stoffe som harpiks,
æteriske oljer etc.
Celleslim, protoplasma, se Celle.
Cellesystem, se Fængselsvæsen.
Cellevæggen (cellemembranen) er hos planterne en
uundværlig bestanddel af de aller fleste celler. Kun et
lidet faatal planteceller mangler cellevæg, saaledes er
kjønsceller, sværmesporer og slimsoppenes celler «nøgne».
Hos unge celler er c. som en ganske tynd hud, der
begrænser cellen udadtil. Senere kan den vokse saavel
i flade som i tykkelse, og ligesom den fra begyndelsen
af er anlagt af protoplasmaet, sker ogsaa denne dens
vekst fra dette. Af c.s fladevekst afhænger cellens form.
C.s tykkelsestilvekst foregaar ikke jevnt over hele fladen,
men der bliver tilbage visse ufortj^kkede partier, som
kaldes porer, eller hvis væggen er meget t3^k, som f. eks.
i stenceller, opstaar porekanaler. 1 karrene kan de
ufortykkede dele være meget store og præge væggens
udseende som i karrene, s. d. C. kan tiltage saa sterkt
i tykkelse, at cellerummet næsten ganske forsvinder,
som i styrkevævets celler. Ogsaa i kemisk henseende
kan cellevæggen undergaa forandringer. De vigtigste
betanddele af cellevæggen er pektinstoffe og cellulose.
Men ogsaa andre stoffe kan træde til og delvis eller helt
erstatte disse. Saaledes bestaar karrenes vægge
overveiende af lignin, i korkcellernes vægge indgaar
fedt-lignende stoffe, suberin. Forslimede vægge findes hos
overhudcellerne af en del frø, desuden kan der optræde
mineralske stoffe i c., som kiselsyre, f. eks. hos kiselalger,
og kulsur kalk som hos kalkalger.
Celletyper. Da cellens form og indhold, c.s tykkelse
og kemiske bestanddele altsammen er faktorer, som er
underkastet en sterk variation, fremkommer der en stor
mængde celletyper. Disse
kan dog henføres under
følgende tre hovedformer:
1. Parenkymcellen
(fig. 1) er omtrent lige stor
i alle retninger og har
oftest tynde, af cellulose
bestaaende vægge med
runde porer. Den findes
i vekstpunkterne, i marv
og bark, i bladkjødet etc.
2. Prosenkymcellen
(fig. 2) er mange gange
saa lang som bred og er
tilspidset i begge ender;
væggen er tyk og ofte
forvedet, og cellerummet
er trangt og oftest fyldt
med luft el. vand, idet
protoplasmaet er forsvundet.
entortillage (?) m indvikling;
søgt, forsætlig uklart udtryk.
entortillement (f) m,
omvik-ling; snoning, bugtning; uklarhed
i talen
entortillerd) indvikle; omsno;
besnære; udtrykke søgt og utydelig,
entours (?) m pi. omgivelser,
entourage (f) m, omgivelse,
indhegning; indfatning.
entourer ® omslutte; omgive,
entournure (f) f, ærmegab,
en-tout-cas ® m, stor parasol,
der kan tjene som paraply,
entozoon @ indvoldsorm,
entpropfen ® trække op.
entpressen ® presse, perse ud
af.
entpuppen (t): sich e. krybe
ud af forpupningen, aabenbare,
vise sig.
entqueilen ® vælde ud af.
entr*accuser (g: s’e.
anklage hinanden.
entr’acie ® m, mellemakt;
intermezzo.
entraffen © fra-, udrive,
entrailles (?) f pi, entrails ©
pi, indvolde; ® ogs. moderskjød;
sjælens indre; følelse.
entrain © anbringe paa, tage
plads i et {jernbane)tog.
entrain ® m, munterhed, liv,
raskhed.
entrainement ® m,
henrivende magt, kraft; henrvkkelse;
skoling, træn(er)ing.
entrainer (?) rive med sig, føre
Fig. 1. Fig. 2. ^ Fig. 3.
Fri celledannelse:
Ascus-sporer i udvikling, a, sporesække (asci).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
