Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cellevæv ... - Ordbøgerne: E - entrait ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
enlreat entre-fesson
Celman—Cembalo
Ord, som ikke findes iin
176
atmosfærer. Kemikalierne kan tilbagevindes ved
inddampning af den brugte lud og bortbrænding af de
optagne organiske stotTe. Som erstatning for det tab,
der altid lides, tilsættes istedetfor soda det billigere
natriumsulfat, deraf navnet. Kjedelen er af støbejern.
Ved inddampning af den brugte lud («svartluden») og
ved residuets glødning dannes der af det tilsatte sulfat
ved reduktion natriumsulfid. Kogeluden ved denne
metode kommer derfor til at bestaa af: etsnatron,
natrium-hydrosulfid og lidt natriumkarbonat. Ved sulfidets
indvirkning paa de organiske substanser i træet dannes der
organiske svovlforbindelser. Det er disse, der er aarsag
til den ubehagelige lugt, som saadanne fabriker udsender.
Sulfit-e. koges i 12—14 timer under et tryk af 4—6
atmosfærer. Kjedlerne er af staalplader og foredes
tidligere med bly, nu med syrebestandig sten.
Koge-vædsken er en opløsning af svovlsyrlinggas og
kaleium-bisulfit. Gasen fremstilles ved brænding af svovl eller
billigere ved røstning af svovlkis. Den brugte lud kan
her ikke tilgodegjøres, men er et besværligt affald,
Sulfit-c. trænger som regel ikke blegning. Den
fremstillede c. omdannes i begge tilfælde til pap, som nu
mest forsendes i tørret tilstand. Sulfit-e. giver et fint
produkt, særlig egnet til finere, hvide papirsorter som
skrive- og trykpapir. Sulfat-e. giver sterke fibre særlig
skikket til pakpapir, kouverts etc. Sulfat-e.-fabrikationen
byder den fordel, at man som raastof ogsaa kan anvende
furu og de forskjelligste slags træaffald, som man før
alene kunde anvende som brændeved. — C.-fremstillingen
blev opfundet i Amerika 1866. Den første fabrik i
Norge byggedes 1874 af ingeniør Størmer. Sulfitmetoden
bragtes til praktisk anvendelse (1880) af svensken Ekman
og tyskeren Mitscherlieh. Fra norske e.-fabriker udførtes
i 1886 kun 3656 tons af værdi 766 000 kr., medens der
i 1906 udførtes 130 340 tons af værdi ea. 19 mill. kr.
Desuden leveres nu (1907) meget e. til vore egne
papirfabriker. Der er i Norge over et snes fabriker, hvoraf 5
sulfatfabriker. I 1904 beskjæftigede fabrikerne (19) 2900
arbeidere, hvis løn var 2.8 mill. kr. Temmerforbruget
udgjorde 340 000 tylvter (12 alen 6" top) repræsenterende
en værdi af 5 mill. kr. for skogeierne. Siden 1904 er flere
nye fabriker anlagt. (Se ogsaa Papir.)
Celmån, Miguel Juarez (1844—), argentinsk
præsident var først minister og guvernør i staten Cordoba,
1886—90 præsident i Argentina; hans uheldige
finans-st3Te fremkaldte en revolutionær bevægelse i Buenos
Ayres, saa han maatte gaa af.
Celosia cristata, hanekam (amarantacecr), en i
Kina hjemmehørende plante med røde, gule el. hvide
hanekamlignende blomsterstande. Dyrkes som
prydplante, væsentlig i drivhus.
Ce’lsius, Anders (1701—44), sv. astronoEii, prof. i
astronomi i Upsala 1730, udgav 1733 i Niirnberg sine
(Observationes luminis borealis», hvori han bekjæmper
Mairans hypotese om, at nordlys hidrører fra
zodiakallyset; i Rom maalte han sollysets intensitet, som han
fandt 320 000 gange sterkere end maanelysets. I Paris,
hvor der netop forberedtes en gradmaalingsekspedition
til Peru, foreslog G. at udføre lignende maalinger i Norden,
hvilket under G.s medvirkning fandt sted i Lappland, og
hvorved det bevistes, at jorden er fladtrykt ved polerne.
Anders Celsiu?
der C, maa søges under K.
Paa foranledning af C.
byggedes 1740
observatoriet i Upsala, det første
i Sverige. Her fortsatte
han sine iagttagelser over
planeter, kometer,
Jupiters maaner, aberrationen
o. S.V., bestemte
magnet-naalens misvisning,
anstillede talrige
meteorologiske iagttagelser samt
gjorde forarbeider til
paa-visning af Skandinaviens
hævning. Navnet G. blev
dog videst kjendt ved
den hundreddelte
termometerskala, som
imidlertid var afvigende fra den
nu kjendte G.-skala, idet
han havde sat vandets
kogepunkt til O dets
frysepunkt til 100°; G.-skalaen i sin nu brugte form er
foreslaaet af Martin Stromer.
Ce’lsius, Olof, den yngre (1716—94), sv. lærd, prof. i
Upsala og 1777 biskop i Lund. Han tilhørte først
huerne, men gik siden over til hattepartiet. Blandt
hans mange skrifter er især «Konung Gustaf I’s historia»,
I—II, 1746, 1753, og «Konung Erik XIV’s historia», 1774,
meget fortjenstfulde.
Ce’lsus, Aulus Gornelius, rom. forfatter paa
Tiberius’ tid, skrev en encyklopædi omfattende
landbrug, lægevidenskab, krigsvæsen, retorik og filosofi;
bevaret er kun afsnittet om lægevidenskaben, vigtigt især
for kirurgiens historie.
Ce’lsus, antik filosof fra 2 aarh. e. Kr., skrev et
angreb paa kristendommen, «Den sande tale»; kun
brudstykker deraf bevaret i et modskrift af Origenes.
G. bebreider de kristne deres uvidenskabelighed,
hidsighed i partikampe og deres selvgodhed.
Celt, betegnelse for en egen art smaa økser fra
bronee-alderen, bagtil hule til optagelse af et vinkelbøiet skaft.
Det var vistnok arbeidsredskaber; i gravene forekommer
de ikke. Fra den ældre broncealder kjendes kun et
mindre antal; i den yngre broncealder var de meget
almindelig forekommende (se planche B r o n c e a 1 d e r
s-sager, fig. 6).
Celtis (-es), Gonradus (1459—1508), t. humanist,
studerede i Koln og Heidelberg; i flere aar reiste han
fra universitet til universitet og holdt forelæsninger;
derefter professor i Ingolstadt og fra 1497 til sin død i
Wien; stiftede en række vigtige lærde selskaber, skrev
paa latin elegante digte, nærmest i antik hedensk aand.
Ce’ltis, slegt af almefamilien, indbefattende trær og
buske med udbredelse i varme dg tempererede lande.
C. australis fra Sydeuropa og c. occidentalis fra
Nordamerika dyrkes i haver og anlæg, dog neppe hos os.
De har begge skjæve, ru blade, meget uanselige blomster
og smaa, haarde stenfrugter. Hos enkelte arter er
frugterne spiselige. Veden af c. australis anvendes til
blæseinstrumenter, snedkerarbeider etc.
Cembalo [tse’mbalåj, hakkebret, forgjænger for kla-
sammensætn. ogs. indbj’i-des,
hinanden.
entreat (e) bede (om), bønfalde;
overta’e.
entreaty (e) bøn, overtalelse,
entre-båfller (f) aabne paa
klem, paa lilot.
entre-bas ®m, stort skil(le) (i
væv\
entre-céder ®: s’e. afstaa til
hinanden; vige for hinanden.
entre-charger (f): s’e.
angribe, anklage hinanden.
entrechat (f) m, slags
dansetrin
entre-choqisement ® m,
sammenstod.
entrecote (f) m, stykke mellem
ribbenene.
entre-couper(f)gjennemskjære,
afdele, afbryde.
entre-croisement (?) m,
krydsning.
entre-croiser (f) lægge
krvds-vis.
entre-cueillir (f) plukke
efter-haanden.
entre-dent ® m, afl’ald ved
uldspinding.
entre-deux (J) m, mellemrum,
-stykke; konsol; krop paa torsk.
entréeCf)f, indtrædelse; debut;
dansestykke; (embeds)tiltrædelse;
begyndelse; adgang, (de faveur)
fribillet; indgang; indførelse (i bog);
(pi) indgaaende varer, værdier; (pi)
første retter efter suppen.
entre-fesson (f) m, hudløshed
(nær anus).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
