Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cellevæv ... - Ordbøgerne: E - entrait ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173 Cellevæv—Cellulose
Ord, som ikke findes under C, maa soges under K.
174
entrait—entre
3. Hyfen (fig. 3) er en tynd, sterkt grenet celie, som
kun vokser i spidsen. Findes væsentlig hos soppene.
Cellevæv, en samling af celler, som er ordnet i et
bestemt forhold til hinanden, og som er omdannet eller
differentieret i samme retning og herved tilpasset samme
funktion. — 1 de dyriske organismer adskilles 4 slags e.:
1. eptitelvæv, 2. muskelvæv, 3. nervevæv, 4. støtte- og
bindevæv (se disse art.). For planternes vedkommende
inddeles c. almindelig i: 1. dannelsesvæv, 2. hudvæv,
3. støttevæv, 4. ledningsvæv og 5. grundvæv (s. d. art.).
Cellini [tsælTni], Ben ven uto (1500 –72), ital.
guldsmed og billedhugger, af florentinsk skole, paavirket af
Michelangelo. Har ved sin selvbiografi (bl. a. oversat af
Goethe) vundet en berømmelse, som er større end hans
verker fortjener. Af de
mange guldsmedarbeider i
Gellini-stil kan intet med
bestemthed tillægges ham
(det berømteste er
saltkarret med Neptun og
Geres i Wien). Som
billedhugger viser han i
fremstilling af det nøgne i
sine portrætbuster alvor i
na lurstudiet og form
behandlingen og dertil ofte
adskillig ynde. G.s
hovedverk er Perseus med det
af huggede Medusa-hoved i
Loggia de Lanzi i Florens;
bedre er de to modeller
li er til i bronce og voks i
Bargello. 1 Gosimo l’s
kolossalbuste i Bargello
stikker guldsmeden for
sterkt frem i den
overdrevne ciselering. Et
krucifiks i Escurial viser
ogsaa smuk behandling af
det nøgne. Broncerelietiet
<< N ym fen af Fontain eb 1 eau»
i Louvre kan ikke med
sikkerhed tillægges G. —
iLitt.: E. Plon, «B. G.» (1882—84).]
Cello [tsæUåJ. forkortelse for violoncel! o.
Cel!ularpatologi,en teori om sygdommenes forklaring,
som i midten af 19 aarh. opstilledes af den berømte tyske
patologiske anatom Virciiow. I modsætning til den
indtil da gjældende teori, ifølge hvilken de sygelige
processer havde sin oprindelige aarsag i en feilagtig
sammensætning af legemets vædsker (humoralpatologien),
antager c., at den oprindelige aarsag maa søges i sygelige
forandringer i organismens celler. For de infektiøse
sygdommes vedkommende er teorien senere blevet
modificeret derved, at cellernes forandringer igjen kan paavises
at skyldes smittestoffene henholdsvis de af disse udskilte
kemiske gifte.
Celluloid, et hornagtigt elastisk og meget brændbart
stof, egenvegt 1.7. G. fremstilles af kollodiumuld
(nitrocellulose), som opløses i en blanding af alkohol og æter;
til det saaledes dannede kollodium tilsættes kamfer.
(’cllini: Persens; model i bronce
i Museo Nazionale i Florens.
Massen knades og opvarmes, hvorved de flygtige
bestanddele uddrives, og nitrocellulosen og kamferet forener sig
til en gjennem.sigtig masse, som udvalses mellem varme
valser. G. tilsættes ofte med forskjellige mineralske
stoffe og farves gjerne med tjærefarver. Ved 1^5’
er c. meget plastisk og kan sveises, ved 130 " begynder
det at dekomponeres, og ved 240 ° brænder det livlig
under sterk r{)gudvikiing G. anvendes som erstatning
for elfenben (klavertangenter), rav (pibespidser),
skildpaddeskal (kamme), glas (fotografiske plader), lærred
(mansjetter, snipper) o, s. v. — G. angribes ikke af vand
eller atmosfærilier, men dekomponeres af varm
salpetersyre, svovlsyre, saltsyre og lud. G.-gjenstande er let
kjendelige paa den tydelige kamferlugt, der fremkommer
ved gnidning. De er ikke lidet ildsfarlige.
Cellulose som kemisk betegnelse er et stof,
tilhørende kulh3’draternes (s. d.) gruppe af sammensætning
n(Gi.,H2oOinf- Molekylets størrelse ubekjendt. Den er
det stof, der udgjør plantecellernes vægge og danner
derfor den væsentlige og værdifulde bestanddel af de til
spinding og vævning anvendte plantefibre; jo renere c.,
des smidigere, mere holdbare fibre. Bomuld er næsten
ren c. 1 lin, hamp og jute findes c. sammen med
«in-kruslerende» stoffe (f. eks. lignin). Dette er endnu i
langt sterkere grad tilfældet i trærnes ved, der
indeholder ca. 50 pet. c. G. er et hvidt, amorft stof,
uopløseligt i de alm. opløsningsmidler. Ophedes c. under
Iryk med fortyndet svovl- eller saltsyre, omdannes den
for en del til gjæringsdygtigt sukker (se Alkohol).
Ved kort indvirkning af stel k svovlsyre svulmer c. fibrene
op og omdannes til hydro-c. (amyloid). Paa denne
maade fabrikeres pergament papir af filtrerpapir, der er
næsten ren c., derved, at fibrene paa overfladen delvis
forandres til hydro-c. Klorzink har lignende virkning.
Sterk natronlud omdanner c. til a 1 k a 1 i h y d r o c. [-(mer-cerisering}.-] {+(mer-
cerisering}.+} Behandles dette med svovlkulstof, faar man
en slimet, i vand opløselig, klæbrig masse, vi s ko id og
^ i skose (s. d.). En ammoniakalsk
kobberoksj’dopløs-i:ing opløser c. og udskiller den igjen med syrer.
Behandles c. med en blanding af sterk salpetersyre og
svovlsyre, dannes alt efter s3^reblandingens styrke
forskjellige nitro-c., forbindelser af salpetersyre og c.
Nogle er opløselige i æter-alkohol og anvendes som
kollodium og derigjennem til kunstsilke, celluloid o. s. v.,
andre med større salpetersyreindhold som
skydebomuld, røgsvagt krudt, sprænggelatin o. s. v. (se disse
artikler). — G. som teknisk benævnelse betegner i
papirindustrien et raastof (halvstof), fremstillet ved
kemisk behandling af træ. Træet, hovedsagelig gran,
opsages i længder af 0.6 m., befries for bark og
omdannes ved ophugning paa tvers til kort flis, som koges
i en lukket kjedel under høitryk ved tilledning af damp.
Herved opløses harpikser og de inkrusterende
bestanddele i træet, og man faar tilbage cellulose, som dog
tildels maa bleges før benyttelsen til papir. Den
kogte masse opdeles i enkelte fibre i en slagmølle og
fordeles i vand, som senere frasiles. Efter
kogevæd-skens beskaffenhed skjelner man mellem sulfat-c. og
sulfit-c. Ved fremstillingen af den første sort benyttes
en opløsning af soda, som gjøres etsende ved tilsætning
af kalk. Man koger 2 a 3 timer under et tryk af 6—10
afsted: henrive: forlede; henrykke;
have tilfølge, medføre; træne(re).
entrait (i) m, stikbjelke.
entrance henføre,, henrykke,
entrance @ sh, ind-,
tiltrædelse; ind-, adgang; indløb;
indledning. e.-fee
indsiirivnings-penge.
entrap @ lokke i fælden ; fange;
hilde. entrapment besnærelse.
entr’apercevoir ® skimte,
entr’appeler (f): s’e. kalde
(paa) hinanden.
entr’assigner s’e. sætte
hinanden stevne; stevne hinanden.
entrat(h)en ® undvære.
entrat(h)seln ® gjette,
udtyde,
entr’cittacjuer s’e. angribe
hinanden.
entrauben ® frarøve, fratage,
entrave (f) f (sedv. pi) helde
paa hest); bindring; (poet.) baand,
lænke.
entraver (f) give (hest) fodlænke
paa: hindre, lamme.
entraverser ® vende et skib
med bredsiden til.
entr’avertsr s’e.
underrette (advare) hinanden.
entre — ©entern — @ ascend,.
climb board — ® aborder.
entré - ©(forstue) Vorzimmer
n, Hausflur m; (adgang) Zutritt,
Einlass m — © (forstue) entrj’,
(enlrance )hall, lobby; (adgang)
admission(-money), admittance —
® (forstue) antichambre f;
(adgang) entrée f.
entre (g (i;mellem; iblandt; i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
