Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Centrifugal ... - Ordbøgerne: E - Entschuldigung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
entsteigen—entwickeln oj-ti, som ikke findes un
tyngdepunktet, men akslen er derhos støttet ved et lager
i selve kuglens tyngdepunkt. Herved opnaaes den fordel,
at kuglen vil rotere støt, selv om den eller «indsatsen»
ikke er aldeles nøiagtig afbalanceret. Mindre c. med
skummeevne af indtil ca. 500 liter pr. time drives ved
haand kraft, større ved maskinkraft. — Medens
sød-melk indeholder omkr. 3.5 pct. eggehvidestoffe, omkr.
5 pct. smørfedt og omkr. 4.5 pct. melkesukker,
indeholder c-melk kun 0.1 pct. smørfedt og haandskummet
melk 0.6 pct. smørfedt.
Centripetal, rettet mod et midtpunkt, se
Centri-fugalkra f t.
Centronotus, se T a n g s p r æ 1.
Ce’ntrum. 1. (Mat.). C., d. e. midtpunkt, er i
matema-tiken det punkt indenfor en kurve eller flade, der
halverer alle linjer gjennem punktet; disse linjer kaldes
diametre. Til kurver med centrum hører cirkel, ellipse
og hj^perbel, til fladerne kuglen og ellipsoiden. — 2.
(Mil.). G. kaldes den midterste del af en troppeopstilling
i modsætning til fløiene. I ældre tider stilledes det
svære fodfolk i c., og det lettere fodfolk og rytteriet
dannede hærens fløie. — 3. (Polit.). G. er navn paa et
politisk parti, et mellemparti mellem høire og venstre;
der er dog ogsaa tale om høire c. og venstre c., saaledes
i den fianske nationalforsamling 1871 — 75, hvor høire c.
var tilhængere af et liberalt kongedømme (orléanister) i
modsætning til legitimisterne, og venstre c. var
maade-holdne republikanere i modsætning til de radikale. De
to c.s-partier var Thiers’ støtte. — I den tyhke rigsdag
er c. siden 1871 navnet paa et katolsk samlingsparti,
der omfatter næsten alle politiske afsk^-gninger, men
som holdes sammen af fælles kirkelig interesse. Det
voksede sig sterkt under «kulturkampen» og har i de
sidste 30 aar tællet omkr. 100 medlemmer. Fører var
Windthorst, indtil han døde 1891; senere dr. Lieber. —
I Preussens og Bayerns rigsdag findes et lignende c.s-parti.
— Ogsaa i Danmark har navnet været brugt om det
nationalliberale parti i modsætning til høire og
bondevenner. — I Norge har betegnelsen c. aldrig fundet varig
indgang. Se forøvr. Moderate.
Ce’ntum (lat.), hundrede.
Centurie (lat., afdeling paa 100). 1. I den romerske
hær ^/(>o af legionen, i regelen ikke 100 mand sterk;
hver c. førtes af sin centurion; centurionerne var
underofficerer, som aldrig kunde avancere til officerer,
men kun fra post nr. 60 til nr. 1 ved hver legion. — 2.
En af de 193 afdelinger af det romerske folk i Servius
Tullius’ inddeling (se Roms historie); denne inddeling
laa til grund for hærordningen og folkeforsamlingen
(comitia centiiriata), paa hvilken hver c. havde én
(kollektiv)stemme, medens man indenfor c. stemte efter
hoveder.
Centuripe [tsen-J, tidligere Centorbi, by paa Sicilien,
prov. Catania, paa en høide ved Simeto, 703 m. o. h., ca.
25 km. s.v. f. Etna; 10 762 indb. (1901). Svovlgruber.
Cephal . . se ogsaa K e f a 1 . . .
Cephala^spis er en fossil fiskeslegt tilhørende
panserfiskene. Hovedet var bedækket med et hal vm aa n efor met
skjold. Kroppen var beklædt med mindre plader, som
var ordnet i rader. Forekommer i sidste del af
silur-tiden og i devontiden.
Centripetal—Cereavoks
188
entsteigen (t) stige, op, ud,
frem a f
entstellen ® forvanske,
fordreie. ents tel It ogs. fortrukken.
entstopseln ® trække op
(flaske)
entstricken ® (op)løse; befri,
entstromen @ strømme ud a f
entstiirzen ® styrte frem, ud a f.
entsiihnen ® sone, rense.
enttausclien ® berøve
illusion skuffe. Enttauschung f,
skuffelse.
entthronen ® støde fra
tronen.
enttonen ® tone ud af.
enttråufeln, enttriefen ®
dryppe ud a f.
enture(f)f, skaar, hvori podes;
tvertræ, trin paa klatrestang.
r C, maa søges under K.
Cephalo’poda, se Blækspruter.
Cephalothorax, det ved sammensmeltning af hovedets
og brystets led dannede forreste kropsafsnit hos
forskjellige leddyr.
Cépheus, cirkumpolart stjernebillede mellem
himmelens nordpol og en aabning eller 0 i Melkeveien.
De tre klareste stjerner i billedet, alle af 3dje størrelse,
faar efterhaanden rang som polarstjerner, den første af
dem (y) om 2 000 aar.
Cer, kem. tegn for cerium.
Céra (lat.), voks.
Ceram (Serang\ den største af de sydlige Molukker
med tilhørende kystøer, 17 153 km.^ med 67 000 indb.,
er 35 km. lang og har fjeldtoppe indtil 2960 m.
Regnmængden er rigelig, 2—3000 mm., saa hele øen er
beklædt med yppig tropisk plantevekst. Indbyggerne
er ved kysten malaier, i det indre alfurer. Der dyrkes
sago, pepper, kaffe, tobak og kakao. C. eies af
hollænderne, der har en liden garnison i Sawai paa nordkysten,
Cerambycidæ, se Træbukke.
Cera’stium, slegt af nellikfamilien, med dybt delte
kronblade og cylindrisk, i spidsen krum kapsel. I Norge
9 arter, alle smaa med nedliggende stængler og hvide
blomster. Af disse er c. viilgare, almindelig arve,
udbredt over hele landet (se art. Arve og fig. bd. I, sp. 498).
Et par arter dyrkes i haver paa grund af sine smukt
hvidfiltede blade og stængler, saaledes r. tomeniosum og
biebersteinii.
Ceråter er blandinger, hvis grundbestanddel er voks
og olje, hvortil er sat æteriske oljer eller forskjellige
lægemidler, f. eks. 1 æ b e p o m a d e, ceratum ad labia.
Ceratltes er en i triaslagene forekommende
ammo-nitslegt.
Ceratodus, se Lungefisk.
Ceratonia, se Johannesbrødtræ.
Ceratopyge er en trilobitslegt, som kjendes paa en
krum tagg paa hver side af halen. Tilhører Norges og
Sveriges laveste undersiluriske lag. Findes i kalk og
skifer (c.-k a I k og c.-s k i f e r).
Ce’rbera, se Ahovaitræ.
Ce^rberus, se Kerberos.
Cercårier, se Ikter.
Ce^rcis, slegt af cæsalpiniaceæ, trær eller buske med
rundagtig hjerteformede blade og røde eller hvide
blomster, som kommer frem før løvsprættet. Af de dyrkede
arter kan nævnes c. siliqiiastrum fra Sydeuropa og c.
canadensis fra Nordamerika, begge for ømtaalige for
vinterkulden til at trives hos os. Den første kaldes
ogsaa judastræ, da Judas Iskariot efter sagnet skal have
hængt sig i dette træ.
Cercolåbes, se Gnaverpi ndsvin.
CercopithécuSj se Marekatte.
Cercottes [særkå’t], en fr. landsby nær Orléans.
Her stod en heftig kamp mellem franske og tyske
soldater 4 dec. 1870.
Cerdagne [særdån], sp. Cerdafia, dal i Østpyrenæerne,
hører dels til det franske depart. Pyrenées-Orientales og
dels til de spanske prov. Gerona og Lerida. Bekjendt
for sin gode kvægavl.
Cereavoks, det samme som carnaubavoks, se G a
r-n a u b a p a 1 m e.
entvdlkern (t) affolke,
entwachsen ® vokse op, ud
af, fra.
entwaffnen ® afvæbne,
entwalden ® afskoge.
entwMssern (t) udtørre,
tørlægge.
entweder (t): e____oder
enten .. . eller.
entweichen (t) undvige; svinde.
entweihen ® vanhellige,
entwenden (t) fravende,
fra-stjæle. Entwendung f, tyveri.
entwerfen (t) udkaste; gjøre
udkast til.
entwert(h)en (t) gjøre
værdiløs. Entwert(h)ung f,
værdiforringelse.
entwickeln ® udfolde, ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
