Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cerebellum ... - Ordbøgerne: E - entwinden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Carpet-bagger—Carreno de Miranda
Ord, som ikke findes under C, maa søges under K.
126
Cerebe^llam (lat.), den lille hjerne.
Cerebral5 hvad der hører til eller har at gjøre med
hjernen (ccrebrum).
Cerebraler (cerebrallyd), kakumioaler, se Lyd.
Cerebrospinål, hvad der hører til hjernen og
rygmarven. G. meningitis, en epidemisk optrædende
betændelse i hjernens og rygmarvens hinder, se Meningitis.
CeVebrum (lat.), den store hjerne.
Ceremoni (lat.), skik, høflighedsskik, hofskik (jfr.
Etikette), enhver høitidelig skik, ogsaa kirkeskik,
gudstjenestens hele ydre form. C.-m ester, den, der ved
høi-tidelige leiligheder paaser, at de foreskrevne c. overholdes.
CeVetnonie’l, indbegrebet af de ved offentlige
høitideligheder brugelige skikke. Stats-e. omfatter de regler, som
er aftalt for formerne i det parlamentariske liv, for
forhandlingerne mellem to stater, for behandlingen af
gesandter, for fyrsternes titulaturer og rang o. 1. Her
lægger man særlig merke til den i forveien nøie bestemte
maade, hvorpaa æresbevisninger ydes en fyrste under
ophold i fremmed land, «velkomstskysset» fra den
modtagende fyrstes side, salutering (som fra først af skulde
vise, at byen nu var ude af stand til et eventuelt forsvar)
og fyrstens eksterritorialitetsret. Fyrsternes indbyrdes
rang er nøie fastsat, i regelen saaledes, at alderen er
det afgjørende mellem konger og keisere, konger er
indbyrdes «brødre», fyrster «fættere», majestætsnavnet
gives konger, prinser af det kgl. hus samt storhertuger er
«kgl. høiheder», og hertuger er «høiheder». — S j ø-e. er de
regler, hvorunder skibe, som møder hinanden, eller
skibe, som seiler til en fæstning, skal hilse. Det sker
dels ved salut, dels ved strygning af flaget eller af seil.
1 Fredrik ITs tid maatte’ alle skibe hilse en dansk
orlogsmand ved at stryge topseilet for «herren paa
Østersjøen», ligeledes var der senere nøiagtige forskrifter
for, hvorledes skibe, som seilede gjennem Sundet, skulde
hilse Kronborg. Nu er det regelen, at det mindre
orlogsskib hilser del større, og at koffardiskibe hilser
orlogsskibe. — H o f c. (hofetiketten) foreskriver ordningen af
de ved hoffet stedfindende høitideligheder (daab, bryllup,
tronbestigelse o. 1.) og formerne for det daglige liv der
(audienser); i sin nuværende form er det bygget paa
Ludvig XIV’s c., og dette er atter en mildere form af
den siive spanske etikette. Hof-e. er af meget gammel
dato og kjendtes i Orienten allerede i den ældste oldtid.
Ceres, en rom. gudinde for kornavl (navnet er
be-slegtet med creo, avler, og cresco, vokser); G. smeltede
tidlig saa fuldstændig sammen med den græske gudinde
Derneter (s. d.), hvis d^^rkelse indførtes i Rom 496 f. Kr.,
at C.s prestinder i Rom skulde være græske, og
ceremonierne ved dyrkelsen var græske. G. dyrkedes særlig af
plebeierne, og i hendes tempel havde de plebeiiske
ædiler sit embedslokale.
Ceres, den først fundne planetoide, opdaget af Piazzi
i Palermo 1 jan. 1801, tabt af syne, men gjenopdaget af
Olbers 1 jan. 1802. G. er 55 mill. mil fra solen
(omløbs-tid 4^3 aar) og lyser som stjerne af 7—8de størrelse.
Ceresin, se Jord voks.
Céreus, «søilekaktus», slegt af kaktusfamilien.
Omfatter over 100 arter, de fleste med lange, riflede
stængler, som er søileformede, krybende eller rankende.
Mange arter har pragtfulde, store blomster og dyrkes af
fcntwinden—entzweien
den gj^und som piydvekster, saaledes c. fhK/ellifonnis,
slangekaktus el. paradisorm fra Mexico, med lange og
tj^nde, hængende grene og rosenrøde
blomster, som i mængde kommer frem
om va aren. Mest kjendt for sin
skjøn-hed er c. grandijloriis, nattens
dronning, fra Vestindien; dennes
vellugtende, snehvide blomster kan blive
over 20 cm. brede. De aabner sig om
aftenen, og hver blomst varer kun én
nat. Endnu større blomster har r.
mac. donaldiæ fra Honduras. Til de
almindelig dyrkede arter hører ogsaa
c. speciocissiiiius med oprette, oftest
4-ribbede grene med stive torne og
store, røde, indvendig fiolette blomster.
Enkelte arter kan blive meget høie,
saaledes c. gigaiiLeiis, kjænipekaktus,
hvis oprette, sparsomt grenede stamme
kan naa en høide af optil 20 m. med
en diameter af 9 cm. Denne art vokser
paa klippefulde, ufrugtbare steder i
Kalifornien, hvor den paa grund af
sine spiselige, figenlignende frugter er
af stor betydning for befolkningen.
Ogsaa af andre arter, som c. triangularis, anvendes bærene,
der er store som en knyttet haand, til menneskeføde. I
visse egne af Mexico, hvor de fleste c.-arter hører hjemme,
er, efter hvad der berettes, hver hytte omgivet a f en
hæk af c. pniinosus, der ligesom de to sidstnævnte
arter har spiselige bær.
Cerevis {hit cerevisia), øl. Deraf forskjellige tyske
studenterudtryk: par c., paa æresord; c.-l u e,
studenternes svirelue; Cerevisius, Gambrinus, øldrikkernes
skytshelgen.
Cere’zOj Mate o (1635—75), sp. maler. Elev af sin
fader og J. Garrenos de Miranda, uddannet under
paavirkning af Murillo og van Dyck. Billeder i Madrid,
Berlin, Haag, Leipzig, Kassel.
Cerignola [tserinå’lå], by i Italien, prov. Foggia, 7
km. fra Ofanto i en kornrig egn; 34 195 indb. (1901).
Her seirede spanierne under Gonsalvo af Gordoba 28 april
1503 over franskmændene under hertugen af Nemours,
hvorved Neapels skjæbne blev afgjort.
Cerigo [tse-J, oldtidens Kythera, den sydligste af de
Joniske øer, ved indgangen til Marathonisibugten, 227
km." med 13 300 indb.; for størstedelen grækere. Øen,
der har et mildt, men temmelig usundt klima, har
betydelig kvægavl og frembringer vin, korinter, korn,
honning; udfører især olivenolje og figener til Østerrige.
Hovedstaden er Kapsalion. Fra oldtiden er kun tilbage
nogle rester af Kythera’s bymure og ruiner af Afrodite
Ura nia’s tempel.
Cérise du Sénégal [sertz-dg-senegål], de saftfulde
og velsmagende frugter af aphania senegalensis, et
afrikansk træ a f familien sapindaceæ.
Ceri^tj mineral, som bestaar af et vandholdigt cerium-,
lantan- og didymsilikat. Mineralet forekommer i
Bast-nås gruber ved Riddarhyttan i Vestmanland lan i
Sverige og er det vigtigste raa materiale for udvinding a f
cerium-, lantan- og didymsalte.
vikle. Elltwickelling f,
udfoldelse, udvikling.
entwinden (t) fravriste, sich
e. sno sig’ ud at.
eiltwilie ® sammentvinde,
indflette.
entwirreo ® udvikle, greie.
Entwirrung f, udredning.
entwischen ® smutte fra,
undslippe.
entwohnt ® afvant.
etitwohnen (t) afvænne, vænne
fra.
entwolken (tj: sich e. klarne,
entwiirdfgen ® nedværdige.
Entwurf (t) m, udkast, plan,
skitse.
entwurzeln @ rykke op med
rod.
entzaubern ® løse af
fortryllelsen.
entziehen ® trække ud;
unddrage.
entziifern (t) desifrere, tyde.
entziicken (t) henryke.
Ent-ziicken n. Entziickung f,
henrykkelse.
entzugeln ® tage tøilen af,
slippe løs.
entzilndeii (t) antænde:
opflamme, ophidse, sich e. komme
ibrand; blive betændt.
entziindh’ch @ let antændelig;
inflammatorisk
Entzundung (tj f, betændelse,
entzwei ® istykker
entzweien ® skille ad, stifte
splid mellem, sich e. blive uven-
Cereus gigantens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
