Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cerumen ... - Ordbøgerne: E - enverguer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Cerumen—Cesalpino
194
Ord, som ikke flndes un
Cerumen, ørevoks.
Cerussi^t, se Hvid bly ert s.
Cerva^ntes Saavedra, Miguel de (1547—1616),
sp. digter, af fornem slegt, født i Alcala de Henares,
studerede i Salamanca og lagde tidlig sin poetiske
begavelse for dagen. Ganske ung fulgte han med kardinal
Acquaviva paa en reise gjennem Spanien og til Italien,
hvor han snart gik ind i den derværende spanske hær.
Han var soldat med liv og sjæl, deltog bl. a. med stor
udmerkelse i slaget ved Lepanto (1571), hvor han blev
farlig saaret og fik sin venstre haand ødelagt. I 1575
tog han afsked for at vende tilbage til Spanien, men
blev paa overreisen taget tilfange af sjørøvere og ført til
Alger, hvor han henlevede en lidelsesfuld tid snart i
fængsel og snart under de mest eventyrlige flugtforsøg,
indtil han endelig blev løskjøbt (1580). I Spanien gik
han atter i krigstjeneste og var med i Portugal, men
opgav derefter militærlivet og begyndte sin egentlige
forfattervirksomhed. I 1584 giftede han sig og slog sig
ned i Esquivias i nærheden af Madrid. De indtægter,
hans litterære arbeide
skaffede ham, var
imidlertid for knappe, og han
maatte for at klare sig
overtage smaa
levebrøds-stillinger paa forskjellige
steder i landet; han var
herunder flere gange udsat
for ubehageligheder og
trakasserier, blev saaledes
beskyldt for underslæb,
men, som det viste sig,
uden grund. Fra 1606
boede han i Madrid; hans
livsvilkaar bedrede sig
noget, men han levede dog
altid i smaa kaar. Han
begyndte som forfatter med
hyrderomanen «Galatea»
(1585) og fortsatte med
en række dramaer, hvoraf kun to er bevaret: «El
trato de Argel», hvis motiv er hentet fra hans
trængselsaar under fangenskabet i Alger, men som
iøv-rigt er et værdiløst stykke, og det langt betydeligere
nationale drama «La Numancia». Først i 1605 udkom
første del a f den roman, som skulde blive hans hovedverk
og stille ham blandt verdenslitteraturens største mænd :
«El ingenioso hidalgo Don Quixote de la Mancha».
Anden del udkom, efterat der af en vis Avellaneda,
vistnok et pseudonym, i 1614 var blevet udsendt en
fortsættelse af romanen. G.s geniale digterverk rummer
først en satire paa de mere og mere udartede spanske
ridderromaner. Den ædle, høisindede Don Quixote er
blevet helt forvirret i hovedet af disse romaners
eventy’rlige historier, saa han ikke kan skjelne digt fra
virkelighed, og han beslutter at drage ud som de vandrende
riddere i romanerne for at øve store og gode gjerninger.
Paa denne sin omvankende ridderfærd bliver han fulgt
af den praktiske, beregnende, snusfornuftige bonde Sancho
Panza som væbner. Don Quixotes fantasiopfyldte hjerne
og mangel paa sans for livets realiteter (han tager veir-
Cervantes Saavcdra.
enverguer—envoler
møller for kjæmper, saueflokke for hedningehære,
bondejenter for prinsesser) leder dem ind i en række af
forviklinger, der virker med stor komik ved modsætningen
mellem den ædle ridders høitsvævende syner og de
virkelige forholds plumpe hverdagslighed, som
fremtræder i en række ypperlige tids- og folkelivsbilleder.
Satiren paa den forskruede ridderromantik og de
fortræffelige humoristiske skildringer er imidlertid kun
romanens overflade; i virkeligheden bliver verket den
store menneskelige tragikomedie. Thi Don Quixote og
Sancho Panza, den upraktiske, selvopofrende idealist
og den praktiske, beregnende materialist, som dog haabet
om at vinde gods og guld kan gjøre til fantast, har
altid vandret omkring side om side paa menneskenes
grønne jord. Og fordi romanen saaledes griber dybt ind
i det evig menneskelige, har den fængslet sindene hele
verden over. Ogsaa i sine «Novelas exemplares» (1613)
viste G. sig som den store forfatter; af novellerne kan
særlig nævnes «Rinconete y Gortadillo», «Goloquio de los
perros», «E1 casamiento engafioso», «Licenciado Vidriera».
1 det satiriske digt «Viaje del Parnaso» angreb han
samtidige digtere. I sine senere aar skrev han ogsaa
komedier i Lope de Vegas stil og endel mellemspil,
hvoriblandt «Pedro de Urdemalas» og «E1 retablo de los
maravillas». Hans sidste arbeide var ridderromanen
«Los trabajos de Persiles y Sigismunda». [«Don Quixote»
er oversat til dansk af Gharlotte D. Biehl og F. Schaldemose,
til svensk bl. a. af E. Lidforss (udmerket). L. Ruis y
Llosella har udarbeidet en stor G.-bibliografi (1895—99,
2 bd. og suppl.). Blandt nye udgaver af G. merkes Kelly
og Ormsby’s (London 1898—99, 2 bd.).]
Cervelatpølse (af lat. cerebellum, den lille hjerne),
pølser, hvis indmad oprindelig var hjernemasse, nu altid
finhakket svinekjød, røgede.
Cei^veny, Vaclav Frantisek (1819—96), bohmisk
fabrikant og opfinder af instrumenter, grundede en fabrik
for musikinstrumenter i Koniggråtz og konstruerede
efterhaanden en Ifel række af nye instrumenter af
for-skjelligt slags. Fabriken har nu ogsaa klokkestøberi.
Cervéra, by i Spanien, prov. Lérida, 4350 indb. (1901),
1714 oprettede Filip V her et universitet, som senere
blev forflyttet til Barcelona. I G. viedes Ferdinand den
katolske og Isabella.
Cervéra y Topéte, Pascual (1839—), sp. admiral,
anførte den sp. flaade ved Kuba i den spansk-amer.
krig 1898, blokeredes i Santiago af admiral Sampson;
ved udfaldet (3 juli) ødelagdes eller erobredes hele hans
flaade, og han selv blev fanget.
Ce^rvidæ, se Hjorte.
Cervin, Mont [må-servæ], se Matterhorn.
Ce’rvix (lat.), nakke. G. uteri, livmoderhalsen, se
Livmoder.
Cervolle [særvå’l], Arnold de, berygtet fransk
leietropanfører i 14 aarh.
Ce^rvus, se Hjorte.
Ces er det med 1? fordybede c. G.-dur akkord er c.,
es, ges, c.-moll c., ceces, ges. G.-dur toneart har 7 til
fortegn. G.-moll toneart skrives som h-moll.
césalpino ffses-7, Andrea (1519—1603), ital.
botaniker og bl. a. bestyrer af den botaniske have i Pisa. I sit
mest berømte verk, «De plantis, libri XVI», opstiller han
med vidjekviste; sammentvinde,
envergeure f, gjennemfletning;
krydsvævning.
enverguer ® beslaa rærne,
enverguref, rærs beslaaen ;
raa-stængernes længde; vingefang.
envermillonner ® farve
sin-noberrød. s’e. blive rød.
envers (f) imod.
envers (f)m, vrangen, sømside.
å deux e. bedragersk, å Te.
forkjert.
envi å Pe. omkap,
enviable © & (f)
misundelsesværdig.
envicler ® paarulle, paavikle,
envie ® f, envy (e) misundelse;
® ogs. lyst, attraa.
envieillir (f) gjøre gammel.
envier (f), envy (e) misunde;
(f) ogs. aUraa.
envieux (f), envious (e)
misundelig,
environ (e), environner (f)
omgive.
environ ® omkring:
omtrent-environs @ & (f) m pi,
omgivelser, omegn.
envisager® se lige i ansigtet,
betragte.
envoi ® m, forsendelse; sending;
dedikationsstrofe, slutningsvers.
envoiler (f): s’e. blive krumt
(staal, jern som hærdes).
envoisiner (f) omgive med
naboer.
envoler®: s’e. flyve, ile bort;
henveires, forsvinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
