Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cerumen ... - Ordbøgerne: E - enverguer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
envoute
epargne
Ord, som ikk.
Cesari—Cetus
findes under C, maa søg(
196
et plantesystem i 15 klasser, hvori han særlig lægger
vegt paa forplantningsorganerne. Som plantefysiolog har
han leveret en teori om planternes ernæring.
Cesari [isésari], Antonio (1760—1828), ital. filolog
og litteraturhistoriker, kjendt som ivrig purist, der gik
op i beundring for det 14 aarh.s sprog- og stilform,
hvori han fulgtes af tiere. Han virkede for sine idéer
gjennem talrige taler, noveller, biografier, afhandlinger,
udgaver af gamle tekster og oversættelser fra latinske
klassikere. Besørgede 1806—11 et optryk af
Crasca-akademiets ordbog med puristiske tilføielser.
Cesarini [tsesari’ni], Gi ul i an o (1389—1444), ital.
kardinal, blev 1430 sendt til Tyskland for at præke
korstog mod husiterne og for at indtage forsædet paa
Baselkoncilet. Toget mod husiterne mislykkedes ganske.
Derimod lykkedes det ham en tid at mildne
modsætningen mellem koncilet og paven. Da det yderliggaaende
parti fik magten, forlod han 1438 Basel. Senere deltog
han i unionskoncilerne i Ferrara og Florens. Efter
koncilets slutning lykkedes det ham at bevæge kongen
af Ungarn til et tog mod tyrkerne. Dette faldt uheldig
ud, og paa flugten døde G.
Cesaro^tti [Lhcs-], Melchiore (1730—1808), ital.
digter og lærd, var professor i retorik ved seminaret i
Padua og reiste derpaa til Venedig, hvor han var lærer
i en adelig familie. Her skrev han tragedier og litterære
afhandlinger samt en udmerket oversættelse af «Ossian»,
som fik stor indflj^delse paa den italienske poesi. I 1768
blev G. professor i græsk og hebraisk i Padua. Her
oversatte han «Iliaden» og skrev en række nye
afhandlinger om sprog, litteratur og æstetik. Napoleon I gav
ham en aarlig pension, for hvilken han takkede i digtet
«Pronea» (1807). G. øvede i sin tid stor indflydelse,
men hans rj har ikke holdt sig.
Ceséna by i Italien, prov. Forli, 7623 indb.
(1901). (1, som er bispesæde, har en domkirke og et
stort bibliotek med værdifulde haandskrifter. Forøvrigt
svovlgruber, vin- og silkeavl.
Cesnola [tse’snåla], Luigi Palmadi (1832—), ital.
arkæolog, oprindelig officer (Krimkrigen; general i
slave-krigen i Nordamerika), 1865 — 77 amer. konsul paa Gypern,
hvor han foretog store udgravninger, hvis udbytte
væsentlig kom til Nev^ York, hvor han selv blev
museumsdirektør; udgav skrifter om Gypern og dets oldsager.
Ce^ssio bonorum (lat), en skyldners opbud efter
romersiv ret eller frivillige overdragelse af sin formue til
sine kreditorer. G. b. medførte enkelte fordele, særlig
befrielse for gjældsfængsel og undgaaelse af infami.
Ce’SSio légis (romerret), overdragelse ifølge loven,
anvendes nu ofte i retssproget om den overdragelse af
en fordring, som finder sted ifølge lovens bestemmelse
uden overdragerens medvirkning, f. eks. en forlover,
som indfrier sit forløfte, indtræder i kravet paa
hovedskyldneren, en forsikrer, som betaler skaden, indtræder
derved i den forsikredes erstatningskrav.
Cession, se Transport.
Cesti [tse’sti], Marc Antonio (omtr. 1620—69), en
af det 17 aarh.s betydeligste operakomponister, elev af
Garissimi, efterhaanden kirkekapelmester i Florens,
tenorsanger i det pavelige kapel og kapelmester hos keiser
Leopold I i Wien.
Cestms’ pyramide, et pyramideformet, 37 m. høit
gravminde i Rom over en prætor Gestius (Augustus’
tid); den ligger tæt ved Porta S. Paolo i Aurelians mur;
udført af mursten med marmorbelæg; gravkammeret
er dækket af et tøndehvælv. Lige i nærheden Roms
protestantiske kirkegaard.
C’est la guerre [se-la-gær] (fr.), «det er krigen >,
saadan er krigens gang, det hører med til krigen.
C’est le premier pas qui coute [-[se-l-prømje-pa-ki-kut]-] {+[se-l-prømje-pa-
ki-kut]+} (fr.), «det er det første skridt, som
kosterbegyndelsen volder mest besvær.
Cestodes, se Bændelorme.
Cetåceæ, se Hvaler.
Ce^stus (lat., græ. kestos), belte, brystbaand, især
Afrodites belte, som havde en hemmelighedsfuld magt til at
bedaare mænd (hos Homer laaner Afrodite det til Hera).
Céteris påribus (lat.), under forøvrigt lige forhold.
Ce^terum ce’nseo Cartha^ginem esse dele^ndam
(lat.), «forøvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges»,
den stadige slutning paa den ældre Gatos senatstaler i
hans alderdom (se Gato 1).
Ce^tehwayo (omtr. 1836—84), zulukonge, afsatte sin
fader Panda 1856 og blev 1873 ved Englands hjælp
konge over alle zulustammer. Slog 1879 englænderne
ved Isandhlwana, men blev selv slaaet og fanget ved
Ulundi s. a. Gjenindsat 1883, men under forsøg paa
at hævde sin magt blev han overvundet af Usibepu,
høvding for en af zulustammerne.
Cetinje [tuti’ne], hovedstad i fyrstendømmet
Montenegro, ligger 638 m. o. h. i en 6 km. lang og 930 m.
bred fjelddal og er ved en landevei forbundet med
havnen Gattaro;\3000 indb. (1901). G. har et sterkt
befæstet kloster, et nyt tarveligt palads, et teater, der
tillige indeholder statens bibliotek samt et museum. G.
er ogsaa sæde for archimandriten.
Cetolog, en som beskjæftiger sig med cetologi el.
læren om hvalerne.
CetonTa, se Guldtorbist.
Cetraria, slegt af laver. De fleste arter har et opret,
grenet thailus, «løv». Dette kan være forskjellig farvet,
fra graahvidt, olivenbrunt og grønt
til livlig gult som hos den lille
c. jiiniperina. Den almindeligste
art hos os er c. islandica, islandsk
lav. Paa vore høifjelde er denne
en hyppig bestanddel af den
væsentlig af rensdyrlaven dannede
tætte vegetation. — Den islandske
lav har været anvendt i
medicinen og ligeledes som
næringsmiddel, saaledes paa Island, hvor
den har tjent som et slags
brødplante.
Cette [set], vigtig havneby og fæstning i Frankrige,
depart. Hérault, 30 km. s.v. f. Montpellier, ved foden
af et 180 m. h. fjeld paa en landtange, der skiller sjøen
Thau fra Middelhavet, samt ved mundingen af den med
Ganal-du-midi forbundne Ganal-du-G.; 31946 indb. (1901).
Udfører vin, salt og jernvarer. Besøgt badested.
Cettinje, se Getinje.
Cétus (astron.), se Hvalfisken.
envouter (f) dække med en
hvælving, baldakin.
envoyé (f) m, gesandt.
en-voyée f, gesandts hustru.
envoyer (f) sende; tilskikke,
envoyeur m, afsender.
enwrap @ (ind)hylle, forvikte,
enzootie ® f, stadig kvægsyge
i en egn.
épagneul (?) m, langhaaret
jagthund.
épaiiler ® rense guldarbeider.
épais ® tyk, tæt; tung, dum.
épaisseur (?) f, tykkelse;
tæthed; dumhed.
épaissir (?) gjøre (blive)
tykkere, tættere.
épaler (?) justere,
épamprer (?) kappe vinløv.
épanchement (j^ m, udgvdelse;
(med.) udflyden, udtræden.
épancher ® udgyde; yde,
tildele; udøse; træde, strømme ud.
épanchoir (gm. afløbsaabning.
épandage (?) m, (gjødsels)
Sju-ed-ning.
épandre (?) udstrø, udbrede,
épannelage (g) m, stenbloks
første tilhugning; affald ved
tilhugning.
épanouir (f) udfolde; (la rate)
faa til at le. s’e. udfolde sig;
(fig.) opklares, fyldes med glæde,
épare (f) f, gransparre, spir.
épargne ® f, sparsommelighed:
besparelse; det opsparede; slags
pære; slags gummipræparat.
Cetraria islandica:
Islandsk lav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
