Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ceulen ... - Ordbøgerne: E - épargner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
épepiner—épicier
199
Cézanne-
Ord, som ikke findes u
Chadderton
200
anerkjendt, men først 1815 blev England fuldstændig
herre over øen^ da de indfødte fyrster ophørte at regjere.
Cézanne/sezd/?/, Paul (1839—1906), fr. maler.
Landskaber, figurbilleder og stilleben. I sin ungdom
paa-virket af Delacroix og Courbet, dyrkede fra 1873
frilufts-maleriet og udstillede med «impressionisterne» paa deres
første udstilling i 1874. Fra 1877 udstillede han paa
en undtagelse nær ikke mere. Som velstaaende og
uafhængig kunde han arbeide helt selvstændig og uden
hensyn til publikums smag. Han er en af de djerveste
impressionister (se Impressionisme), der mere end
nogen anden har været uforstaaet og haanet af det store
publikum. Det skal være ham, der er skildret som
Claude Lantier i Zolas bog «L’oeuvre».
Cezimbra, by i Portugal, prov. Estremadura, 30 km.
s.ø. f. Lissabon, ved foden af en brat skrænt; 9066
indb. (1900). God havn.
Cfr., d. e. confer (lat.), jevnfør, sammenlign, eller
conferatur, man sammenligne.
Cg., forkort, for centigram.
C.-G.-S.5 forkort, for centimeter-gram-sekund, se
Absolut maal.
Ch . . art., som ikke findes herunder, søges under
K . . . el. K h . . .
Chabaro^vsk (før 1893 Ghabarovka), by i russisk
Asien, guv. Amur, ved Amurs og Ussuris sammenløb;
14 932 indb. (1897). C., som blev anlagt 1858, er i rask
opkomst; den har en betydelig handel med zobelskind,
er af betydning for handelen mellem Rusland og Kina
og et midtpunkt for dampskibsfarten paa Amur.
Chabas [MM], Francois (1817—82), fr. ægyptolog
(og vinhandler!), udgav bl. a. et verk om «Le papyrus
magique Harris», samt en række overmaade
betydningsfulde afhandlinger, samlet under betegnelsen «Mélanges
égyptologiques». Specielt studerede han ivrig hieratiske
tekster, udgav en fortolkning af «Les maximes du scribe
Ani», og (sammen med Goodwin) «Voyage d’un Égyptien
en Syrie, en Phénicie etc. au quatorziéme siécle avant
notre ere». Ogsaa med arkæologiske undersøgelser har
C. beskjæftiget sig. Hans mindre arbeider er samlet af
G. Maspero: «Oeuvres diverses» (i «Bibliothéque
égypto-logique»).
Chabasi^t, et rhomboedrisk krystalliserende mineral
af zeolitgruppen (s. d.). G. viser en noget vekslende
sammensætning, men bestaar hovedsagelig af et
vandholdigt kalk-Ierjordsilikat, hvor endel af kalken kan
erstattes af kali. Findes bl. a. i smukke krystaller paa
Færøerne, Island og Grønland.
Chabaud-Latour [sabålatu’rj, Francois Ernest
Henri, baron de (1804—85), fr. officer og politiker. 1837
—48 medlem af deputeretkammeret, regjeringsvenlig.
1871 under Paris’ beleiring ingeniørtroppernes fører.
Medlem (høire centrum) af nationalforsamlingen 1871.
1877 senator paa livstid.
Chablais [sablæ’J, landskab i det østl. Frankrige, s.
f. Genfersjøen; 914 km.’^ med ca. 15 000 indb. Det er
et frugtbart, paa græsgange og kastanjeskoge rigt
alpeland. I 1860 indlemmedes det med Savoyen i Frankrige.
Chablis [sabli’J, by i Frankrige, depart. Yonne, 18
km. 0. f. Auxerre; 2238 indb. (1901). Bekjendt for sin
hvide bourgognevin (ca. 9—^10 pct. alkohol).
r C, maa søges under K.
Chaboras, se Ghabur.
Chabot [sabå’J, Francois (1759— 94), fr.
revolutionsmand. Oprindelig munk, men brød under revolutionen
sit munkeløfte og giftede sig. Som medlem af
nationalkonventet ivrig og voldsom forfølger af aristokraterne.
Medlem af Gordelier-klubben. Virkede for Notre-Dames
omdannelse til tempel for fornuftdyrkelsen. Forøvrigt
egennyttig og uredelig. Robespierre fik ham guillotineret
april 1794.
Chabrias/7fa’-7, atheniensisk feltherre i første halvdel
af 4 aarh. f. Kr.; 378 kjæmpede han heldig mod
Agc-silaos tillands, 376 slog han en spartansk flaade ved
Naxos og sikrede derved Athen herredømmet over det
Ægæiske hav; faldt 357 ved et angreb paa Ghios.
Chabrier [sabrie’J, Alexis Emmanuel (1841—94),
fr. komponist, kaldt «wagnerianismens Falstaff», bekjendt
for operaer som «Gwendoline», med motiv fra nordiske
vikingers tog til Bretagne, «Briseis» m. fl. Desuden
operette, komisk opera, klaverstykker og orkestermusik.
Opfindsom instrumentator og harmoniker.
Chabur, to elve i tyrkisk Asien, den ene, oldtidens
Ghaboras, munder ud i Eufrat, den anden i Tigris.
Chacabuco [tsakabu’kå]. Sydamerika, Ghile, by i
depart. Aconcagua, 81 km, n.ø. f. Santiago, bekjendt fra
den sydamer, frihedskamps historie. Her vandt nemlig
general San Martin 12 feb. 1817 en afgjørende seier
over spanierne, hvorved G hiles frihed sikredes.
ChSLChSLpoyas [tsatsapå’jasj, Sydamerika, Peru,
hovedstad i depart. Amazonas, beliggende i Åndernes
central-kordiljer, 2323 m. o. h., ca. 60 km. ø. f. Maranon, ved
en bielv til denne. Ga. 5000 indb.
Chaco [Ua’kå], Sydamerika. 1. G., sedvanlig kaldt
El gran G., «det store jagtfelt», er et fællesnavn for
de store sletter, der strækker sig mellem 19 og 29 ° s. br.
og 58 og 64° 1. v. f. Grw. og anslaaes til 537 000 km.^
hvoraf 325 000 km.^ ansees for at tilhøre Argentina,
120 000 km.^ Bolivia og 92 000 km.^ Paraguay. Den
store slette gjennemstrømmes af Paraguays bielve
Pilco-mayo og Bermejo og bliver i regntiden for en stor del
oversvømmet. Klimaet viser pludselige forandringer;
maksimum om sommeren er 45 ° G. og minimum om
vinteren 9 ° G. For jordbrug egner landet sig mindre,
men derimod er det fortræffeligt for kvægavl. G., der
beboes af 30—40 000 temmelig vilde indianere, deles i
G. boreale, n. f. Pilcomayo, G. centrale, mellem
Pilco-mayo og Bermejo, og G. australe. — 2. Territorium i
den nordre del af Argentina, 136 600 km.’^ med 13 400
indb. (1903), er et sletteland og optager største delen af
G. australe. Hovedstaden, Resistencia, har ca. 1200 indb.
Chaconne [sakå’n] (fr.), opr. en gammel dans, senere
et musikstykke med variationer over en casso continiw.
Særlig berømt er Bachs c. af violinsonaten i d-moll.
Chacornac [sakårna’kj, Jean (1823—73), fr.
astronom. Var først assistent ved observatoriet i Marseille,
derefter fra 1854—63 adjunkt ved det keiserlige
observatorium i Paris; opdagede 6 planetoider og udførte meget
detaljerede stjernekarter.
Chacun (a) son gout [Mkø (no) sd gå] (fr.), enhver
(har) sin smag.
Chadderton [tsæddtdn], by i England, Lancashire,
24 892 indb. (1901). Uld- og bomuldsindustri.
épepiner, épépiner (F) udpille
frugtkjerner.
éperdu (f) ude afsig selv, sterkt
bevæget, lidenskabelig.
epergne (e) blomster-, frugt-
éperlan (f) m, smelt (en fisk),
éperon (?) m. spore (ogs. zool.);
skibssnabel; væder (paa
panserskibe); fremspringende udenverk;
støtte, murafstivning, bropille;
bølge-, isbryder.
éperonner (f)spore; tilskynde,
épervier ® m, høg; (fiske)garn;
næsebandage.
épervin (?) se éparvin.
éphélide (?) f, fregne,
ephemera éphémére (^
m, døgnflue, -insekt: (e) ogs.
en-dagsfeber; ® ogs, døgn-, kortvarig
= ephemeral, ephemeric (e).
éphémerides (?) f pl, ephe-
meris @ (stjerne)dagbog,
astronomisk aarbog.
Epheu (t) m, efeu.
épi ® m, aks; haartot; dige.
épiage m, épiation f,aksdannelse,
epic @ episk.
épicarpe (?) m, frugters
vder-hud.
épice d) f, krydderi,
épicéa ® m, iividgran.
epicene © af begge kjøn.
épicéne (n med ét
grammatikalsk kjøn for han- og hunvæsen.
épicer ® krydre.
épicerie®f, speceri;
kolonialhandel, -vare.
épicier ® m, kolonialhandler;
spidsborger; realist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
