Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ceulen ... - Ordbøgerne: E - épargner ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197
Ceulen-
Ord, som ikke findes i
Ceulen [kø’ldn], Co melis Janssens van (1593
— 1664), holl. portrætmaler. Opholdt sig 1618—43 i
England, hvor han paavirkedes af van Dyck.
Ceulen [kø’ldn], Ludolf van (1540—1610), t.
matematiker, professor i krigsb3^gningskunst i Leyden, efterat
han først havde været lærer i matematik i forskjellige
b3er, f. eks. Antwerpen. Han har beregnet værdien af
forholdet mellem cirkelperiferiens længde og diameteren
med 35 decimaler.
Céuta, Nordvest-Afrika, spansk by og fæstning paa
en mod ø. fremspringende halvø paa Marokkos
nordkyst ved Gibraltarstrædet, ca. 22 km. ret i s. f.
Gibraltarklippen. 13 269 indb. (1900). Byen selv ligger paa en
smal landtange, som ender i en større halvø, hvor der
indenfor Pnnta de la Almina hæver sig en 194 m. høi,
befæstet klippe, Monte del Acho. Ogsaa mod landsiden
er C. beskyttet ved en række befæstninger, hvoraf den
vigtigste er fortet O’Donnell. Under romersk og arabisk
herredømme var C. en livlig handels- og industriby,
men skjønt frihavn spiller den ikke længer nogen rolle
i denne henseende. C. har nu væsentlig kun militær
betydning for Spanien ved sin beliggenhed ret overfor
den uindtagelige britiske fæstning; i den anledning er
det 1905 besluttet at gjøre C. til en førsterangs
fæstning som en modvegt mod Gibraltar. G.s navn kommer
af Sebta, en middelalderlig form af lat. septem (fratres),
eg. 7 (brødre), saa kaldtes en romersk koloni her ved
foden af bjerget Abyla efter 7 ligeformede fjeldrygge i
nærheden. Portugisisk 1415 kom C. med Portugal til
Spanien 1580.
Ceva [ise’va], by i det nordv. Italien, prov. Cuneo,
3300 indb. (1901). Vin- og silkeavl og tilberedning af
ost (Robbiole). G. har et gymnasium og en teknisk skole.
Cevallos [sevåljås], Pedro (1761—1838), sp.
diplomat; blev udenrigsminister under Godoy 1803; sluttede
sig til nationalpartiet mod kong Josef, indyndede sig
hos Ferdinand VII, var premierminister 1814 — 16,
der-paa gesandt i Neapel og Wien, fik sin afsked 1820.
Cevedåle [tse-], Monte, bjerg i Ortleralperne,
3774 m. N. f. M. G. fører G.-p asset (3267 m.) fra
Martell til Fornodalen.
Cevennerne (Les Gevennes). bjergsystem i det sydlige
Frankrige, strækker sig fra Ganal-du-midi i nordøstlig
retning og danner vandskillet mellem Atlanterhavet og
Middelhavet. Fællesnavnet G., der ikke kjendes af
beboerne, omfatter en hel del kjeder, som strækker sig
lige til St. Etienne ca. 250 km. og opfylder helt eller
delvis depart. Haut-Garonne, Aude, Tarn, Hérault,
Lo-zére, Gard, Ardéche og Haut-Loire. De vigtigste elve,
som udspringer paa G., er Tarn og Lot med bielve,
som sender sit vand til Garonne, samt Allier og Loire,
alle til Atlanterhavet, medens elvene paa østsiden,
Ardéche, Gard, Hérault og Orb, sender sit vand til
Rhone eller Middelhavet. G.s østlige skraaning er steil
med dybe, tørre, varme dale med sjeldne, men heftige
regnskyl, den vestlige er jevnere, mere fugtig, men
mindre varm. Vegetationen er derfor forskjellig; medens
man i øst har oliven, vin og kastanje, har man i vest
skoge, marker og mellemeuropæisk flora.
Gjennemsnits-høiden af G. er over 1000 m. og det høieste punkt er
Mont Mézenc, 1754 m.
-Ceylon 198
T c, maa søges under K. épargner-épeler
Ceylon fselå’n], eng. ø i det Indiske ocean ved
Forindiens sydspids, hvorfra den skilles ved
Manaar-bugten og Palkstrædet, der paa det smaleste kun er
96.5 km. bredt. Tvers over Palkstrædet strækker sig en
række smaa øer og sandbanker og danner den saakaldte
Adamsbro. G. er 445 km. lang, 160—250 km. bred og
er 65 610 km.’^ stor; ligger mellem 5 ° 55 ’ og 9 ° 51 ’ n. br.
Øens nordlige tredjedel er skogbevokset og flad, den
sydlige bjergfuld med foranliggende fladland; her har
man toppene Pedrotallagalla, 2538 m., og Adams Peak,
2241 m. Kysten er steil, men har gode havne. Den
største elv er Mahavili, 330 km. lang. Klimaet er tropisk
øklima, med rigelig regnmængde paa vestkysten (Golombo
2250 mm.). Floraen er overmaade yppig, især i vest
og syd, og slutter sig til det sydvestlige Forindiens; G.
har ibenholt og teaktræ, det egte kaneltræ har sit hjem her,
kaffetræet, tebusken og kinatræet findes ogsaa. Dyrelivet
staar ogsaa det sydlige Forindiens nær. Tigeren mangler
paa G. En for G. karakteristisk dyreform og de
reisendes plageaand er den lille landblodigle. I
Manaar-bugten findes perler. Af mineraler findes grafit og
ædelstene som safirer, rubiner og granater. Befolkningen,
i 1901 3 578 333 indb. (54 pr. km.’^), er temmelig blandet
Der er 2 330 807 singhalesere, 951 740 tamulei^ 228 034
«morer» (d. e. efterkommere af muhammedanske eventyrere
fra Arabien), 23 482 eurasier (d. e. blanding af europæere
og singhalesere), 11 902 malaiere, 13 689 arabere og
v^ed-daer og 8640 europæere. Singhaleserne er buddhister,
tamulerne brahmaner og «morerne» muhammedanere. —
Den ældste befolkning paa øen er weddaerne, en
dravida-stamme, som i tidens løb er blevet trængt sterkt
tilbage; de staar paa et lavt kulturtrin, drager om i det
indre som halvvilde flokke og lever af jagt. Singhaleserne
er sandsynligvis en blandingsrace af hinduer og weddaer;
de er spinkle og spædlemmede, men meget smukke og
livlige folk, er buddhister, og deres prester staar høit i
anseelse og nyder den ære ved sin død at blive høitidelig
brændt, medens almindelige mennesker bliver begravet.
Singhaleserne lever af akerbrug og fiskeri. Singhalesisk
er G.s hovedsprog. Tamulerne, som har en mørkere
hudfarve og er kraftigere bygget, staar i et fiendtligt
forhold til singhaleserne; deres sprog er tamil. —
Hovednæringsveien paa G. er akerbruget. Der dj^rkes ris, mais,
hirse, kanel; kaffeplantagerne har i de senere aar lidt
meget af sop, saa G. udfører ikke saa meget som før.
Teudførselen indbragte i 1904 110.7 mill. kr. I 1903
fandtes der paa G. 7101 heste, 1 401 533 st. kvæg, 89 604
faar og 149 534 gjeder. — Til fremme af samfærdselen
har englænderne anlagt fortrinlige landeveie og i 1904
var der 700 km. jernbane og 2300 km. telegraflinjer. —
G. er et engelsk kronland og danner en koloni for sig
selv; i spidsen staar en af den engelske konge udnævnt
guvernør, der bor i Golombo og støtter sig til et
lovgivende og et eksekutivt raad. I administrativ henseende
er G. delt i 9 provinser, der styres af engelske
guverne-mentsagenter, medens skatteopkrævning og politiopsigt
er betroet til indfødte embedsmænd. — G. var fra
tidligere tider kjendt af grækere og romere for sin rigdom
paa ædelstene og krydderier. I 1505 tog portugiserne
en del af øen, men blev fordrevet af hollænderne i 1602.
Ved freden til Amiens 1802 blev det engelske herredømme
épargner (f) spare (paa),
skaa-ne; behandle skaansornt.
éparpiller (D sprede,
épars ® spredt; opløst,
flagrende; m, elektrisk lysning paa
himmelen: spir.
épart (f) m, trin paa vognstige,
tvertræ.
éparvin (f) m. spat hos heste,
épater (f) bryde foden af (glas);
gjøre for flad; gjore forundret,
lade tabe næse og mund. s’é.
blive flad, bredere forneden; falde
næsegrus.
épaufrure ® f, stensplint,
épaulard (f) m, spækhugger,
hvalart.
épaule®f, skulder; bog; bred
tømmerøks; baug.
épaulée (^ f, stød, tryk mod
skulderen; skippertag;
lammefjer-ding uden bog.
epaulement (e), épaulement
® m, skulder-, brystvern.
épauler (f) gjøre boglam,
beskadige; give en støtte,
haands-rækning; yde dækning; lægge
(gevær) an.
epauletter - ® Epauletten f
pl — © epaulettes, shoulder-
straps, -knots — (f) épaulettes f pl.
épave (f) uden eier; f, herreløs
gjenstand; vragstump.
épeautre (f) m, spelt (kornart),
épécher (^ øse bundfaldet af
kjedlen.
épée ({) f, sverd; kaarde;
krigerstand.
épeler (i^ stave, épellation
f, staving.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
