Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Châlon-sur-Saône ... - Ordbøgerne: E - episcopal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Chålon-sur-Saone — Chamberlain
206
Ord, som ikke findes und^
Chålon-SUr-Saone [såld’-sijr-sån], by i det østlige
Frankrige, depart. Saone-et-Loire, i en frugtbar, men
paa grund af oversvømmelse usund egn, ved høire bred
af Saone, hvor Canal-du-centre udmunder i denne elv;
25 565 indb. (1901). G. er uregelmæssig bebygget, har
et justitspalads, et bibliotek paa 22 000 bd. og en
be-kjendt tegneskole. Dens udmerkede beliggenhed gjør
den til en vigtig landhandelsstad især for vin, læder og
træ; betydelig er ogsaa handelen med glasvarei,
kniplinger, ol, eddike og kemikalier. Den staar i
dampskibsforbindelse med Lyon. ’— C., som er oldtfdens
(^abil-lonum, var allerede en betydelig handelsstad under det
romerske keiserdømme. Her led den hellige Marcellus
og Valerianus martyrdøden 179.
Chålons-Sur-Marne [sald-sijr inarn], by i det
nordøstlige Frankrige, depart. Marne, ligger i en smuk egn
ved Rhin-Marne-kanalen og elven Marne, som her deler
sig i to arme, over hvilke fører 22 broer; 21 290 indb.
(1901). C. er biskopsæde, har en domkirke, et raadhus,
et bibliotek paa 70 000 bd., en sindssygeanstalt og flere
velgjørenhedsanstalter. Den har en del industri især i
læder og uldvarer og handel med korn, uld, men især
cham.pagnevine, omtr. 1 mill. flasker aarlig. 8 kni. n.ø.
ligger den pragtfulde valfartskirke Notre-Dame-de-l’Épine,
bygget 1420—1529, med statue af den hellige jomfru.
C. er en meget gammel by og kaldtes i oldtiden
Gatalau-num eller Durocatalaunum. 273 e. Kr. slog her keiser
Aurelianus Tetricus og i 366 beseirede Jovinus
alaman-nerne, derimod stod slaget paa de Gatalauniske marker,
hvor Attila blev overvundet 451, længere borte, nærmere
Trøyes. Fra 1857—70 var C. øvelsesleir.
Chalotais [salotæ’], Louis René de Garadeuc de
la (1701—85), fr. jurist, udgav 1761—62 skarpe skrifter
mod jesuiterne og bidrog væsentlig til deres fordrivelse
fra Frankrige. Skrev derefter et verk om ungdommens
opdragelse (rettet mod jesuiternes praksis). Angreb som
generalprokurør ved Bretagnes parlament Bretagnes
guvernør for forskjellige overgreb, men blev anklaget for
to majestætsfornærmende anonyme skrifter 1765.
Langvarig proces. Ved tronskiftet 1774 fik G. sin stilling
tilbage og skadeserstatning.
Chalo’upe [sala’p] (fr.),"^ aaben baad af mellemstørrelse
(7—9 m.); bruges paa orlogsskibe og ved sjobefæstningen,
alm. til officersbefordring.
Chåly [sali’j, vævet stof, som ligner uldmusselin,
men har rending af silke og islæt af kamuld.
C ham (Ham), Noas yngste søn og efter hebraisk
tradition (1 Mos. 10) stamfader til de sydlige folkeslag, særlig
de afrikanske. Efter G.s usømmelige adfærd (1 Mos.
9, 22) overfor Noa blev han af denne dømt til at være
sine brødres træl (1 Mos. 9, 25); dette er undertiden
brugt til forsvar for negerslaveriet.
Cham [kam], eg. Amédée de Noé (1819-79), fr.
karrikaturtegner. Elev af Delaroch og Charlet. Hans
karrikaturer af det lystige pariserliv udkom i litografi
og træsnit, væsentlig i bladet «Charivari» og i særlige
hefter 1843—57. [Ribeyre, «G., sa vie et son æuvre» (1885).]
Cham. 1. By i Bayern, distrikt Ober Pfalz. 45 km.
n.ø. f. Regensburg, 385 m. o. h. ved Regen; 4074 indb.
(1900). Sagbrug og granitbrud. — 2. Landsb}^ i Schweiz,
kanton Zug, 4.5 km. v.n.v. f. Zug; 3025 indb. (1900).
episcopal (e), épiscopal ®
biskoppelig.
épiscopat ® m, biskops
embede, embedstid; bispekollegium.
episk — (t) episch — (e) epic
~ ® épique.
episode ® Episode f - (e)
episode — (?) épisode m.
episodisk — ® episodisch —
© episodical - ® épisodique.
epispastic ©, épipastique
(f) (m), trækkende, trækmiddel,
épisser ® (sammen)spleise.
epistle (e) epistel, skrivelse,
épistolaire epistolary @
skriftlig, pr. brev; (f) ogs. m,
brev-forfatter.
epitaph ©, épitaphe ® m,
gravskrift.
r C, maa søges under K. episcopal-éplucher
Har et gammelt slot, fabrik for papir og cellulose og
kondenseret melk (Anglo-Swiss condensed milk co.).
Chamade [sama’d] (fr.), brugtes tidligere om de
horn- el. trommesignaler, som blev givet for at
tilkjende-give fienden, at man ønskede underhandlinger.
Chamba, en liden stat i Forindien, ligger mellem
32 ° 10 ’ og 33 ° 9 ’ n. br. og mellem 75 ° 54 ’ og 76 ° 30 ’
1. 0. f. Grw. C. styres af en raja og maa aarlig betale
500 £ i tribut til England. Folkemængden er i jevn
vekst; i 1881 var der 115 773 indb., i 1891 124 032 og
i 1901 128 005 indb.
Chamberlain [m’inhdUrn], Alexander Francis
(1865—), professor i antropologi ved Clark universitet i
Massachusetts, har udgivet «The child and childhood in
folkthought (the child in primitive culture)» (1896) og
«The child; study in evolution» (1900).
Chamberlain [tse’mbdlsn], Houston Stewart
(1855—), eng.-tysk filosofisk forfatter, docent i filosofi
ved universitetet i Wien. I et stort verk: «Die
Grundlagen des neunzehnten Jahrhunderts^ (1899—1901; senere
flere udgaver) behandler han hele samtidens tænkning
og kultur. Han forsøger at fastslaa den germanske
kulturs overlegenhed paa basis af Gobineaus og Wagners
teorier. Det er germanerne (tnkl. kelter og slaver), som
har skabt den moderne kultur. G. er ingen jødeven;
saaledes forsøger han at bevise, at Kristus ikke var jøde.
Verket er friskt og idérigt. Det har fremkaldt varm
beundring og skarpe angreb (f. eks. H. Thode). Han er
en begeistret beundrer af Wagner, har udgivet «Das
Drama R. Wagner» (1892), Wagners biografi (1896) og
«Die ersten 20 Jahre der Bayreuther Biihnenfestspiele»
fl896). Blandt hans mange verker kan nævnes: «Worte
Christi» (1901) og «Immanuel Kant» (1905).
Chamberlain [tWmhdldu]. 1. Joseph G. (183a—),
eng. politiker, f. i Birmingham, tog tidlig ivrig del i det
kommunale liv, var i 1874—76 byens mayor, i hvilken
egenskab han
gjennem-førte en række udmerkede
reformer. I 1876 blev
han parlamentsmedlem
for Birmingham, som han
senere altid har
repræsenteret, og blev snart en af
de radikale ledere. Ved
Gladstones overtagelse at"
regjeringen 1880 gik G.
ind som handelsminister
og var især en iv^ig
talsmand for den fredelige
sydafrikanske politik, som
ledede til
Transvaalsgjen-oprettelse som
selvstændig stat ved
Pretoria-freden 1881. Da
Glad-stonel886 indviede sin
be-kjendte irske
home-rule-politik, kunde G. ikke følge
ham længer, og efterat han
forgjæves havde søgt at forsone de liberale unionister med
Glad støne, nærmede G. sig mere og mere de konservative,
indtil han i 1895 traadte ind i Lord Salisburys tredje mini-
épithalame (f) m,
epithala-mium (e) brvllupsdigt.
epithet g. épithéte ® f,
tillægsord, epitet.
epitome épitomé (f) m,
udtog.
epitomize © bringe i (forfatte)
udtog.
épitre (f) f, brev, epistel,
epizoon @ snyltedyr.
epizootic ©, épizootique (f)
epidemisk (bl. dvr); @ ogs.
snyltedyr-.
épizootie (F) f, epizooty (e)
kvægsyge.
épiplaigner (f) opkradse(klæde).
éploration (fj f, graad, klage,
éploré forgrædt, heftig bedrøvet;
sørgelig.
éplucher (f) renpiile; skrabe;
(Fot. il f Draycott, London,)
Joseph Clianiberlain.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
