Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Châlon-sur-Saône ... - Ordbøgerne: E - episcopal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
207 Chamberlain—Chambord
épointement-épouvantable Ord, som ikke findes under C, ma
sterium i egenskab af koloniminister. Denne udnævnelse
betegner et ligefrem gjennembrud i engelsk politik i det
19 aarh. Hidtil havde koloniministeriet, betegnende nok,
været et af de mindst vigtige departementer inden det
britiske kabinet. Fra nu af blev det i en aarrække det,
som satte sit stempel paa regjeringens politik, etterhvert
som G. kom til større og større klarhed over sit
imperialistiske program. De nærmeste resultater af denne
politik var Jameson’s raid ved nytaarsskiftet 1896 og
boerkrigen fra 1899—1902. Det enorme materiale, som
foreligger i begge disse tilfælde, og som med tiden vil
blive yderligere suppleret med en mængde endnu
hemmelige aktstykker, gjør det for nærværende umulig at
fælde en fuldt upartisk dom om C.s optræden; men
ingen vil negte, at han gjennemførte sin sydafrikanske
politik med et personligt mod og en parlamentarisk
slagfærdighed, som uvilkaarlig imponerede selv hans
bitreste modstandere. Efter krigen foretog C. i slutten
af 1902 en tur til Sydafrika, hvor han besøgte baade de
gamle og de nye provinser og holdt en række taler,
hvori han stadig præciserede betydningen af et intimt
forbund mellem moderlandet og kolonierne. Da han
kom hjem, beseglede han denne politik officielt gjennem
indvielsen af sit saakaldte «protektionistiske felttog», som
rummes i slagordene free trade within the empire
(frihandel inden riget), hvilket i praksis vil sige en saadan
sammenslutning mellem moderlandet og kolonierne, at alle
andre konkurrenter skulde udestænges. For at staa friere
i kampen for disse idéer, som vakte den voldsomste
modsigelse i vide og indflydelsesrige kredse, men ogsaa
vandt adskillige dygtige tilhængere, traadte C. i sept.
1903 ud af Balfours ministerium, hvor han havde siddet
siden Balfours overtagelse af regjeringen i 1902, og
kjæmpede paa en række møder med vanlig slagfærdighed
for sit program. I det senere har G., tvunget af en
haardnakket sygdom, været borte fra det offentlige liv
og derigjennem hindret fra at forsvare sin
protektionistiske politik, som blev ministeriet Balfours bane og
hovedaarsagen til den store liberale valgseier i
begyndelsen af 1906. — 2. Joseph Austen C. (1863—),
eng. politiker, søn af ovenn., blev 1892 medlem af
parlamentet som liberal unionist, 1895—1900 civil
admi-ralitetslord, 1900 finansiel skatkammersekretær, 1902
generalpostmester i Balfours ministerium, 1903—05
skatkammerkansler,
Chamherlmn [tse’mbdtdn], Winihr op Burr (1864—),
amer. journalist, medredaktør i «Minneapolis journal»,
det af nordmænd i Amerika mest læste amerikanske blad.
Under den politiske krise i 1905 besøgte han som sit
blads repræsentant Kristiania og Stockholm og bidrog
til at vække amerikanernes sympati for Norges sag.
Chambérlen [tse’mbdlon], Peter (I, den ældre) (før
1588—1631), eng. læge, f. i Paris. 1598 medlem af
Londons «Barber surgeons company». Opfinder af
fødselstangen, som i lange tider bevaredes af familien som
en hemmelighed. Døde som den engelske dronnings
livkirurg. [Jfr. Scharffenberg, «Bidrag til familien C.s
historie» (1902).]
Chambers [iUmhdz], E p h r a i m (omtr. 1680—1740),
udgiver af det første eng. konversationsleksikon,
«Gyclo-pædia, or universal dictionary» (2 bd. i folio), eg. en
208
forbedret og udvidet udgave af Harris’ «Lexicon
techni-cum» (1704). En fransk udgave gav Diderot og
d’Alem-bert ideen til deres «Encyclopédie».
Chambers [tUmh^z], Sir William (1726—96), eng.
arkitekt og havekunstner, født i Sverige af engelske
forældre, opholdt sig længe i Indien og Kina, hvor han
studerede bygningskunst og haveanlæg. Besøgte
derefter Frankrige og Italien og blev senere tegnelærer for
prinsen af Wales, den senere kong Georg III. Har bl. a.
opført paladset Somersethouse og forestaaet de mægtige
haveanlæg i Kew. Som havekuhstner skabte han den
saakaldte engelske stil. Har udgivet talrige rige
pragt-verker i sit fag.
Chambers [tsembdz], William (1800 — 83) og
Robert (1802—71), skotske forlagsboghandlere og
forfattere, brødre. De etablerede meget tidlig hver sin
lille boghandel i Edinburgh, men sluttede sig sammen
og dannede firmaet W. & R. G., efterat de 1832 i
fællesskab havde startet det billige ugeskrift «Ghambers’s
journal», som blev en glimrende sukces. Forretningen
tog et stort opsving gjennem udgivelsen af en række
folkelige haandbøger, som «Ghambers’s information for
the people» (1833), «Gyclopædia of English literature»
(1844), «Ghambers’s encyclopædia» (1859—68) o. s. v.
Chambersburg [tsemhdzbdg], by i Nordamerika,
Penn-sylvanien; 8864 indb. (1900).^
Chambertin [såbærtæ’], rød Burgundervin fra
Gerry-G. (depart. Gote-d’Or). Indeholder omkr. 11 pct. alkohol.
Chambéry [såberi’J, by i det sydøstlige Frankrige,
depart. Savoie, ligger mellem haver og villaer i en bred
bjergdal, 269 m. .o. h., 9 km. s. f. Bourgetsjøen, ved
elvene Loisse og Albane, som i nærheden danner en
71 m. høi fos; 15 683 indb. (1901). G. er erkebispesæde,
har flere læreanstalter og et bibliotek paa 25 000 bd.
Den har en del industri i silke, klæder, papir og sæbe.
2 km, fra G. ligger det fra Rousseaus historie bekjendte
landsted Les Gharmettes. G. udgjorde i lang tid et eget
grevskab, indtil det i 1232 blev erobret af Savoyen.
1792 indlemmedes det i den franske republik. 1815
kom det tilbage til kongeriget Sardinien. 1860 blev G.
sammen med Savoyen atter fransk.
Chambon-Feugerolles, Le [lo-såbd-føzråUJ, by i
Mellemfrankrige, depart. Loire, 11 528 indb. (1901). Har
et gammelt slot, kulgruber og jernfabriker.
Chambord [såbå’r], Henri Gharles Ferdinand
Marie Dieudonné, greve af (1820—83), sidste mand
af de franske Bourboners slegt, født 7 maaneder efter
faderens, hertugen af Berrys mord. Fik titelen hertug
af Bordeaux. Paa hans daabsdag (1 mai 1820) skjænkede
en kreds af legitimister ham slottet og godset Ghambord.
Efter julirevolutionen forsøgte Karl X forgjæves at redde
Bourbonernes trone ved at abdicere til fordel for G. og
proklamere ham som konge under navnet Henrik V (2 aug.
1830); men Ludvig Filips valg til konge tilintetgjorde hans
udsigter. Misstemning baade mod Ludvig Filip personlig
og slegten Orléans i det hele og mod dette dynastis
liberale politik fjernede den i ultrakatolske og
legitimi-stiske grundsætninger opdragne greve af G. fra Orléanserne.
Forsøg paa at forsone de to beslegtede huse mislykkedes
1848 efter revolutionen. 1871 og følgende aar arbeidede
baade orléanistiske og legitimistiske deputerede atter paa
rense; undersøge skarpt, efterspore,
épluchoir m, pudsekniv,
nopre-jern. épluchure f, affald.
épointement ® m, stumptied.
épointer afbrække spidsen; spidse,
épointé béglam.
épointiller (f) rense (klæde),
épois (?) m pl, spids paa
hjortens takker.
epoke - (t) Epoche f - (e)
epoch; era - (f) époque f.
éponge (f) f, svamp, éponger
opsuge, aftørre med svamp,
épon-gier m, svampehandler,
épontille (f) f, dækstiver,
éponymous © eponym,
navngivende.
epopee, epopæia (e), épopée
(g f, (emne for et) epos.
épouiller (^ lyske,
époumoner (f) trætte lungerne,
stemmen.
épousailles (g f pl,
brudevielse.
épouse (D f, kvindelig
egte-fælle.
épouser (g egte; antage sig.
épousée f, nygift kone, brud.
épousseter (?) afstøve; banke,
jule; polere (krudt).
épousseteur ® m, streng
kritiker.
époussetoir (|) m, fjærkost,
støvpensel.
épOUtir ® rense (klæde),
épouvantable (?)
skrækindjagende, forfærdelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
