Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chambord ... - Ordbøgerne: E - épouvantail ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Chambord—Chamonix
Ord, som ikke findes under C, maa soges under K.
210
épouvantail—épure
en udsoning, og de orléanske prinser anerkjendte greven
af C. som den hele kongelige families overhoved og eneste
prætendent til kronen. Men alle forsøg strandede paa
grevens vægring ved at anerkjende tricoloren og ved
paa forhaand at afgive bindende forfatningstilsagn. Af
legitimisterne kaldes greven af G. ogsaa Henrik V.
Chambord [såhå’r], berømt fr. slot, beliggende i en
stor park ved en bielv til Loire. Anlagt af Frans I i
begyndelsen af det 16 aarh. og udvidet af Ludvig XIV.
Bygget i en rig renaissancestil med 4 mægtige runde
hjørnetaarne og talrige mindre taarne, karnapper og
Chambord slot.
gavler. Ogsaa indvendig rigt udstyret, bl. a. kan nævnes
en kunstfærdig dobbelt vindeltrappe. Blev 1792 plyndret
og solgtes som nationaleiendom, men blev senere
ind-kjøbt og foræret til greven af G.
Chambre [såbrej, C. ardente [såbrardå’lj
(«Brand-domstolen»), en ekstraordinær fransk domstol, der i 16
aarh. især anvendtes mod hugenotter, og hvis domme
var meget haarde (ofte baal). 1679—82 oprettedes en
domstol af samme navn til undersøgelse af de mange
rygter om forgivelse, der var i omløb efter markien
af Brinvilliers proces (s. d.) — G. des députés
[-dæ-depytéj, det franske andet-kammer, nu valgt ved
almindelig stemmeret (21 aar) og ved direkte valg. — G. gar n i e
[-garm’], møbleret værelse til udleie. — G. introuvable
[-ætruvåhl], «det mageløse kammer», navn paa kamret
af 1815, som var ultraroyalistisk, «mere kongeligsindet
end kongen selv». — G. syndicale [-nædikål],
oprindelig laugsorganisation, nu næsten kun fagforeninger.
Chambriére [såbriær], en med lang snert forsynet
pisk som anvendes i cirkus og ved longering (s. d.)
under hestens første uddannelse til ridebrug.
Chamfort [såfå’r], Sébastien Roch (Nicolas)
(1741—94), fr. forfatter, sluttede sig til den franske
revolution, var en ven af Siej^és og Mirabeau og
bibliotekar under Roland. Men han blev snart mistænkt,
fængslet og døde som følge af et selvmordsforsøg. G.
var en aandfuld og vittig mand, men en kynisk
libertiner. I 1781 blev han medlem af det franske akademi.
Han har skrevet en tragedie: «Mustapha et Zéangir»,
samt en række «Pensées», «Maximes» o. 1., som udkom
efter hans død.
Chamilly/samyz7, Noél Bouton de (1636—170)
fr. adelsmand og officer. Hans navn fik litteræi bc
rømmelse ved udgivelsen af en samling overordentlii^
interessante kjærlighedsbreve, skrevet til ham af en
port. nonne, Marianna Alcoforado (s. d.), hvis lidenskab
han havde vakt, medens han 1663—66 deltog i et felttog
i Portugal. [Jfr. Karl Larsen, «Søster Mariannes [-kærlighedsbreve».]-] {+kærlig-
hedsbreve».]+}
Chamisso/sami’so7, Adalb ert, eg. Louis G h aries
Adelaide de G. de Boncourt (1781 — 1838), t. digter og
naturforsker, f. i Ghampagne, d. i Berlin. Han udvandrede
fra Frankrige med sine forældre i 1790, blev page ved
det preussiske hof og
der-paa officer, men vilde ikke
tjene mod Frankrige. Han
forblev dog i Berlin, viede
sig til poesien og traadte
i forbindelse med
Varn-hagen v. Ense og hans
kreds; samtidig studerede
han græsk og
naturkund-skab. I 1806 traadte han
ud af militærtjenesten og
drog til Frankrige. Herfra
drog han til Gent, hvor
han gjorde bekjendtskab
med fru v. Staél, men
vendte atter i 1812 tilbage
til Berlin. I 1815 fulgte
han med russeren
Kotze-bue, digterens søn, paa en
verdensomseiling. Hans
beretning om denne udkom i 1836 i første og andet bind
af hans samlede verker. Efter sin tilbagekomst blev han
ansat ved den kongelige botaniske have og blev medlem
af videnskabernes akademi. Foruden naturvidenskabelige
arbeider har G. skrevet lyriske digte af stor inderlighed.
Mest berømt er han blevet ved romanen «Peter Schlemihl»,
manden, som havde tabt sin skygge, som han skrev i
1813 i den oprevne sindstilstand, i hvilken han blev
hensat ved krigen mellem hans gamle og nye fædreland.
Chamois [samwa’J. 1. Rødgult semsgarvet gjede-,
faare- eller gemseskind. — 2. Rødgul farve.
Chamonix el. G h am o u ny [samåni’], en romantisk
og meget besøgt alpedal i det sydøstlige Frankrige,
Adalbert Chaniisso.
Chamonix: Jernbanestation og Montblanc.
épouvantail (f) m,
fugleskræmsel; (tomt) skræmmebillede.
épouvante® f, pludselig skræk,
forfærdelse.
épouvanter ® forfærde,
époux ® m, egtemand; (pl)
egtefæller.
EppichØm, vedbende; selleri,
épreindre ® (ud)presse.
épreinte ® f, (sedv. pl) smerte-
fuld, resultaUøs trang til stolgang,
éprendre s’é. de indtages af.
épreuve (f) f, prøve, forsøg;
prøvelse, Guds tilskikkelse;
(prøve)-aftryk, korrektur, å Pé. de l’eau,
de la bombe vandtæt,
bombefast, de l’argent ubestikkelig.
éprouver (g (sætte paa) prøve,
gjøre forsøg med, gjennem-,
under-gaa.
éprouvette ® f, prøveredskab;
(kirurg.) sonde; krudtprøver.
Epsom (5) & (f): E. salts ©,
sel (m) d’E. (f) engelsk salt.
épucer (D befri for lopper,
épuche (f) f, torvgravers spade,
épuisement (?) m, udtømning,
tørlægning; udtømmelse,
afkræftelse.
épuiser (^ (behandle)
udtømmende), opbruge; udmatte,
épuisette (f) f, øsekar,
épurateur (f) m, rensemaskine;
sigte til papirmasse.
épuratif, épuratoire (f)
rensende, udsondrende.
épuration (?) f, rensning,
lutring.
épure ® f, rids, tegning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
