Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chaumont ... - Ordbøgerne: E - erklingen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
Chaumont
erklingen (t) klinge; give
gjen-klnng.
erklirren (t) kline,
erklugeln ® udgrunde,
udpønse.
erklære — (tj erklåren;
ter-kløeret modstander) abgesagt — @
declare; (erklæret modstander)
avowed — (D déclarer.
erklæring - ® Erkliirung f,
Gutachten n — @ declaration —
® déclaration f: manifeste m.
erkranken ® blive syg.
erkriechen ® krybe op paa,
krybe sig til.
erkiihnen sich e. fordriste,
understaa sig.
erkundigen®: sich e.
erkyndige sig, spørge sig for.
Erkun-digung f, forespørgsel, oplysning.
Ord, som ikke findes undi
Chaumont [såmd’J, bjergryg i Jura i Schweiz, kanton
Neuchåtel, 1172 m. liøi. Paa toppen ligger en uhyre
stenblok, som er kommet fra Mont Blanc.
Chaumont en Bassigny [Mmo’-å-basini’J, by i
Frankrige, depart. Haute-Marne, 324 m. o. h.; 11697
indb. (1901). Livlig industri, især i hansker, knive, uld
og jernvarer. 1 mars 1814 sluttede Østerrige, Rusland,
England og Preussen her en alliance mod Napoleon I.
Chauny [så’ni’J, by i det nordøstlige Frankrige,
depart. Aisne, ved Oise’^; 10 547 indb. (1901V Stort
speil-glassliberi, industri i tøier, kemikalier og roesukker;
jern- og kobberstøberier.
Chaussée [såséj (fr.), eg. dæmning dernæst dæmning,
der tjener som vei, og endelig en kjørebane i alm. Her
i landet gaar ordet mere og mere af brug og anvendes
kun om særlig omhN^ggelig udførte landeveie med god
tracé, solid b^^gningsmaade og specielt et kraftigt
veldække (se Veie). Betegnelsen c. antages aOedet af
fr. chaux, kalk, idet romerne tildels anvendte kalk som
bindemateriale i veidække og sidemure.
Chausson [såso’J, p: r n e s t e (1855—99), fr. komponist,
som har vundet betydelig anerkjendelse ved symfoniske
verker, værdifuld kammermusik, et par operaer m. m.
Omkom ved et cyklefald.
Chautauqua [tsåtå’kwa], sjø s.v. f. New York, de
Forenede stater, ved bredden af hvilken der 1874 af
J. H. Vincent og L. Miller blev anlagt en anstalt til
undervisning af søndagsskolelærere og unge mennesker;
1878 stiftedes «G. literary and scientific circle», der har
et slags «university extension» til formaal og har faaet
aflæggere omkring i forskjellige stater; den har sit eget
organ, «Chautauquan». Omkring anstalten er vokset op
en by paa over «3500 indb.
Chauvin [såvæ’J, J., fr. navn paa Calvin, J.
Chauvinisme [såvini’sme], udfordrende patriotisme,
der rasler med sabelen. Skal have sit navn efter en af
Napoleons grenaderer, Chauvin.
Chaux-de-Fonds [så-dd-fo’], L a, by i Schweiz, kanton
Neuchåtel, 15 km. n.v. f. Neuchåtel, nær den franske
grænse, i en vild og vandfattig egn, 992 m. o. h.; 38 784
indb. (1904). C. er hovedsædet for den schweiziske
ur-fabrikation og den dermed i forbindelse staaende
bi-industri som fabrikation af guld-, sølv- og broncearbeider,
emalje-, agat- og krystalsliberier. Byen har en
urmager-skole.
Chavanne [sava’n], Joseph (1846—1902), østerr.
reisende og geografisk forfatter. Bereiste 1867 — 69 de
Forenede stater, Mexico, Vestindien og Nord-Afrika og
har forfattet en række verker af geografisk og
klimatologisk indhold samt udgivet flere kartografiske arbeider.
1884 foretog C. efter opdrag af Kongostatens regjering
en topografisk ekspedition til egnene ved Kongo’s nedre
løb og otfentliggjorde 1887: «Beisen und Forschungen
im alten u. neuen Kongostaat 1884 u. 85». Men dette
verk ødelagde hans litterære ry, da det tildels viste sig
at være et plagiat af Peschuel-Losche’s Loango-verk.
1887 udvandrede C. til Buenos Ayres, hvor han omsider
fik ansættelse i det hydrografiske institut. Han udgav
et fysisk og et politisk kart over Argentina samt et
jernbanekart over denne stat. Hans sidste arbeide var
«Temperatur- und Regenverhåltnisse Argentinas».
—Check 238
• c, maa søges under K. erklingen-erlauern
Chavannes/sai;a’/?7, Pierre Puvis de, se Pu v is
de C h a v a n n e s.
Chaves [l^a’vez], Man o el de Silveira, marki af
(1780—1830), portug. general; ledede 1823 den
absolutistiske opstand for Dom Miguel, men maatte tlygte til
Spanien. 1827 kjæmpede han atter forgjæves for Dom
Miguel; da denne havde seiret 1828, kaldte han C. hjem,
men lønnede hans troskab daarlig.
Chaves [l^a’ves], by og fæstning i Portugal prov.
Traz os Montes, i en frugtbar dal; 6403 indb. (1900).
I nærheden saltholdige og varme kilder.
Chazi-Christos (1783—1853), anfører for det
serbiskbulgarsk thrakiske hjælpekorps i den græske
frihedskrig; blev fanget af tyrkerne ved P3I0S, befriedes af
Capo d’Istrias, under hvem han kjæmpede i Naupaktos.
Kong Otto gjorde C. til statholder i Arkadien.
Cheadle ’and Gatley [tsfdUndgætU], sogn i
England, Cheshire, s. f. Stockport, 10 807 indb. (1901);
bomuldsindustri.
Chebec (schebek) [sebek], lidet, tomastet fartøi; bruges
i det vestlige Middelhav (Spanien og Italien).
Check [tsek] (fr. chéque, t. Scheck el. Check) er en
anvisning paa penge, som man har tilgode hos en
tredjemand, der som regel er en bank eller en bankier, og som
indløses ved forevisning (sigt). C. har i nyere tid fundet
udbredelse fra England af; denne form af forretningspapir
var dog kjendt i Nord-Italiens handelsbyer allerede i
det 16 aarh. og noget senere i Amsterdam og Antwerpen.
Englænderne har i nyere tid gjort c. til et praktisk, i det
daglige liv ogsaa af folk udenfor forretningsverdenen,
brugbart betalingsmiddel. Rigfolk flest og mange, som
har lidt mere end fra haanden til munden, deponerer,
mod at erholde en lav rente, penge (eller let realisable
værdipapirer) i en bank eller hos en bankier.
Penge-huset aabner kunden en konto og udleverer ham en
c.-bog med afrivningsblanketter, ofte i bekvemt
lommeformat. Indehaveren af disse kan da spare sig for at
gaa omkring med større beløb i kontanter, idet han
af-gjør sine regninger og indkjøb ved at udfærdige en c.
Denne er altsaa paa en maade cn privat banknote.
I og med at udfærdige en c. afgiver dens udsteder
(trassenten) borgen for, at den ogsaa bliver indløst. Da
misbrug herunder let kan finde sted, har lovgivningen i de
fleste lande efterhaanden omgjærdet c.s anvendelse med
bestemmelser, som ved sin strenge karakter nærmer sig
de i vekselretten (s. d.) foreskrevne. Navnlig er dette
tilfældet i den engelske c.-lov af 1882. Frankrige og
Belgien har ældre og ganske utidsmæssige c.-love. De tre
nordiske lande fik omtrent samtidig en i alt væsentlig
enslydende og nogenlunde udtømmende c.-lov (den norske
er af 3 aug. 1897). Efter denne lov skal en c. indeholde:
udtrykkelig benævnelse af c., indført i selve teksten; den
pengesum, der skal betales; til hvem betalingen skal
ske; dens navn, der skal indfri c. (trassaten); det sted,
hvor betalingen skal ske; udbetalingsdagen samt
udstederens underskrift. En c. kan kun lyde paa betaling
ved forevisning (sigt). Den kan lyde paa betaling til
ihændehaveren. Desuden gjælder for en c. de i loven
om veksler af 7 mai 1880 givne regler om papirets
overdragelse, udstederens og endossenternes ansvar, om
betalingen og regres (s. d.) paa grund af manglende betaling
erkiinsteln (t) (frem)kunstle.
erkuren (tj udvælge, -kaare.
erkyndige sig se forhøre sig.
erlaben (t) vederkvæge,
erlahnien ® lamme s),
erlangbar © opnaaelig
erlangen ® opnaa faa.
Erlass ® m, eftergivelse;
fritagelse; afslag, rabat; tilgivelse,
atlad; forordning, reskript.
erlassen (t) lade ndgaa,
udstede: eftergive, fritage for.
erlasslich ® efter-, tilgivelig.
Erlassung (t) f, udstedelse;
eftergivelse, fritagelse.
erlauben ® tillade, tilstede.
Erlaubnis ® f, tilladelse,
erlaucht © høivelbaaren(hed),
høi.
erlauern ® lui-e paa, udspeide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
