Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chaumont ... - Ordbøgerne: E - erklingen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
erlaufen—Erloser
239 Chee-foo-
Ord, som ikke findes und^
samt om fordringens præskription. En c., som er
overdraget til trassaten, maa ikke overdrages videre.
Akcept-paategning paa en c. er uden retsvirkning. En her i landet
paa samme sted udstedt og betalbar c. skal forevises til
betaling senest den tredje dag efter udstedelsesdagen.
For at paaskynde c.s omløb og yderligere formindske
adgangen til misbrug har ogsaa nordisk ret optaget den
fra engelsk forretningsbrug hentede regel om «korsning»
(eng. Crossing), d. v. s. at der «mellem to streger tvers
over c.s forside findes anbragt ordene ,til bank eller
bankier’ eller anden paategning, som angiver det samme»
(anført i lovens § 7) som tilkjendegivelse af, at betalingen
ikke maa ske til nogen anden end en bank el. bankier;
et saadant paabud kan gives saavel af udstederen som af
enhver c.-eier. Tyskland har endnu ingen alm. lov om c.,
men rigsregjeringen har i juli 1907 offentliggjort et længe
forberedt udkast til en saadan lov. Det tyske forslag
stemmer i de væsentlige punkter overens med nordisk
lovgivning. Det kræver udtrykkelig, at trassaten skal
være en bank eller bankier (firma), ligesom det
bestemmer, at udlevering af en c. til en afregningsanstalt
{clearing-house, s. d.) skal regnes lige med forevisning til
betaling. Dette er skeet for at fremme en af c.s vigtigste
øiemed: at lette omsætningsvirksomheden uden at ty til
kontante penge. Ved en saadan afregningsanstalt
udlignes nemlig gjældsposterne saa langt gjørligt ved, at
de forskjellige bankers tilgodehavender bringes til at gaa
op i op som en bogføringssag, hvorefter der kun for en
restsum bliver tale om kontant saldering. Til
gjennem-førelse af et saadant tids- og myntbesparende
clearing-system har c. vist sig at være det effektive middel.
Chee-foo, se Tshifu.
Chefren (Ghafré), en af de bekjendte ægypt.
pyra-midebyggere af 4 dynasti (første halvdel af tredje
aar-tusen f. Kr.); jfr. Bygningskunst.
Chefsgaardsfondet er dannet ved salg eller
bortforpagtning af de norske embedsgaarde, som tidligere
af det benificerede gods anvistes et stort antal militære
chefer til bolig. Renterne anvendes væsentlig til
godtgjørelse for afsavn af chefsgaarde. Fondet bestyres
umiddelbart under forsvarsdepartementet. Det bestaar
af et kapitalfond og et renteft)nd, der pr. 31 mars 1907
udgjorde henholdsvis kr. 2 823 981.46 og kr. 1553 371.42.
Se lov 25 aug. 1848 og kgl. res. 22 juni’ 1857.
Cheiloplasti^k (græ.), læbedannelse, en form for
autoplastik, s d.
cheimato’bia, se Frostmaaler.
Cheira’nthus, se Gyldenlak.
Chei’ron, i de græ. gudesagn en af kentaurerne (s. d.),
men af en ganske anden natur end de andre: mild, vis
og retfærdig; han tænktes boende i en klippehule i
Pelion og underviste Asklepios i lægekunsten og ligesaa
Achilleus og Jason (i lyrespil); han saaredes og dræbtes
af Herakles med hans forgiftede pile og steg ned til
Hades. Efter andre sattes han paa himmelen som
stjernebilledet «Skytten».
Chelath, se Achlath.
Chelcicky [ke’ltsitski], Petr (omtr. 1390—omtr.
1460), tsjekkisk teolog, optraadte paa husitismens tid
som forfatter af en række stridsskrifter og traktater. I
disse protesterede han bl. a. mod vold i trossager og
Chemnitz
240
;r C. maa søges under K.
krævede lighed, broderkjærlighed og gjensidig
fordragelighed. Navnlig efter taboriternes nederlag slog hans tanker
igjennem i store kredse, og flere samfund dannedes,
som blev roden til den bohmiske brødremenighed.
Chelicerer, det første, foran munden liggende, som
overkjæver tjenende ekstremitetspar hos de
edderkop-lignende dyr.
Chelidon, se H uss va le.
Chelidoniutn, se Svaleurt.
Chelifer, se Bogskorpion.
Chelles [sæl], landsby i det n.v.-lige Frankrige, depart.
Seine-et-Marne, 3952 indb. (1901); har en kirke fra det
13 aarh. G. var i Merovingertiden ofte residensby.
Ghilperik I blev myrdet her 584. 21 dec. 1870 seirede
sachserne her over franskmændene.
Chelm, se G ho lm.
Chelmsford [lse’(l)mzfdd], Frederick Augustus
Thesiger, lord (1827—1905), eng. officer, deltog i
Krimkrigen, blev 1877 generalmajor, 1878 guvernør i
Kap-landet, havde overanførselen i kaiferkrigen, fik skylden
for nederlaget ved Isandula, hvorfor overkommandoen
overdroges general Wolseley, men tog opreisning ved at
tilføie kong Gethswayo det afgjørende nederlag ved Ulandi.
Chelmsford [tse’(l)mzpdj, by i England, grevskabet
Essex, 48 km. n.ø. f. London; 12 580 indb. (1901).
Livlig handel med kvæg, korn og humle; fabrikation af
akerbrugsmaskiner.
Chelone, chelonia, chelonidæ, se Skildpadder.
Chelsea [tsélsij. 1. Bydel i London, v. f. Westminster
paa nordsiden af Themsen ligeoverfor Battersea, 95 086
indb. (1901). Har et stort invalidehospital, bygget 1682,
et «military asylum» for forældreløse soldaterbørn, en
botanisk have, anlagt 1673. — 2. By i de Forenede stater,
Massachusetts, forstad til Boston, 37 270 indb. (1905);
store kautschukfabriker.
Cheltenham [iUltnhæm], by i det vestlige
England, greskabet Gloucester, ved føden af Gotsw^olds Hills,
12 km. n.ø. f. Gloucester, 49 439 indb. (1901). Paa grund
af G.s milde klima har mange afskedigede indiske
embedsmænd bosat sig her. 1 G. findes mineralske kilder,
hvis vand indeholder svovl, jern og kalk. Ved Stowell
Park, 14 km. fra G., opdagedes 1864 resterne af en rom.
villa og to templer.
Che’lys (græ, skildpadde), rimeligvis en
fællesbetegnelse for de forskjellige gamle instrumenter med strenge
spændt over et skal. Stammer antagelig fra sagnet om
Hermes, som af et skildpaddeskal skabte den første lyre.
Chemillé [smijé], by i det vestlige Frankrige, depart.
Maine-et-Loire, 4257 indb. (1901); har en jernholdig
mineralkilde, lærredsvæveri og papirfabriker.
Chemnitz, Bogislav Philipp von (1605—78),
pommersk Adelsmand, sv. historiograf og hofraad. Traadte
i Gustaf Adolfs tjeneste og fik under dronning Kristina
det hverv at skildre Sveriges deltagelse i trediveaarskrigen.
F’oruden ved dette verk, «Geschichte des schwedischen in
Deutschland gefiihrten Kriegs», vakte G. under
pseudonymet Hippolytus a Lapide opsigt som flyveskrift forfatter.
Chemnitz, Martin (1522—86), luthersk teolog,
superintendent i Braunschweig, betragtes med rette som
en af sin tids lærdeste og betydeligste teologer. Sammen
med Jakob Andreæ er han hovedforfatter af «Konkordie-
erlaufen ® løbe op, indhente.
erlauschen ® lytte sig til,
opsnappe,
er I Suter n © oplyse, forklare.
ErlMuterung f, oplysning,
forklaring.
erle — Bachstelze f — ©
wag-tail - (f) bergeronnette f.
Erle (D f, or(etræ).
Erlen-gebusch n, orekrat.
Erlkonig ® m, ellekonge.
Erlos (t) m, udbytte,
erlbschen ® (udislukke(s),
-slettes; ophøre, dø.
erlosen (t) faa ved lodtræ-kning,
vinde.
erlosen (t) befri, forløse; tage
(penge) ind.
Erloser ® m, forløser, frelser.
erleben (t) opleve.
Erlebnis (t) n (f), oplevelse,
hændelse.
erledigen (t) fritage for, skille
ved; gjøre færdig, fuldende,
af-gjøre. erledigt ledigt, vakant.
Érledigungf, fritagelse;
tilendebringelse, afgjørelse.
erlegen ® nedlægge, fælde;
erlægge, betale.
erleichtern (t) lette.
Erleichterung ® f, lettelse,
erleiden (t) lide, taale, udholde,
erlen (t) ore-, af or.
erlernen ® lære
erlesen ® udsøge, -vælge,
erleuchten (t) oplyse,
illuminere.
erliegen (t) bukke under; segne,
erlisten (t) tilliste sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
