Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chemnitz ... - Ordbøgerne: E - Erlösung ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
ernennen—erortern
Ord, som ikke findi
Chepstow—Cherbury
er C, maa
241 243
Denne C.-pyramide, 233 in. bred og oprindelig ca. 147
m. høi, er opført af kalkstensblokke (som tilsammen
endnu har et volum af ca. 2 352 000 m.^) og var klædt
med kvadere af gulagtig kalksten. G.s sarkofag af rød
granit findes fremdeles i det ene af pyramidens 3 kamre;
mumien er dog fjernet. Jfr. Bygningskunst,
Pyramide etc.
Chepstow [isc’psto], by i England, grevsk. Monmouth
ved Wye, over hvilken der fører en 182 m. lang
jernbanebro; 3067 indb. (1901). Handel med korn, kul og jern.
Cher [sær]. 1. Bielv til Loire, kommer fra
Auvergne-bjergene og falder efter et 350 km. langt løb ud i Loire
lidt nedenfor Tours. C. er meget rig paa fisk; den vil
let gaa over sine bredder, hvorfor den ofte anretter
ødelæggelse. — 2. Depart. i Mellem-F’rankrige, har navn
efter elven G., 7304 km.^ med 345 543 indb. (1901). G.
er en bølgeformig slette med skogbevoksede aaser, mod
s. findes lave udløbere af Gentralplateauet, den vestlige
del vandes af G. med dens bielve. Landet er rigt paa
jernmalm, stenkul, porcellænsler og bygningssten.
Industrien omfatter tilvirkning af glas, porcellæn og uldvarer.
Depart. er inddelt i 3 arrondissementer. Hovedstad Bourges.
Chera’sco [ker-], by i Nord-Italien, prov. Guneo
ved Tanaro; 3400 indb. (1901). Har en kuppelkirke, to
triumfbuer samt silkeindustri. I 1633 og 1796 blev her
«kittet fred mellem Frankrige og Savoyen.
Chera’skov, M ichaél Matvej evitsj (1733—1807),
rus. digter, var først officer, men ansattes senere som
assessor ved universitetet i Moskva. Yav 1770—78 ansat
ved bergakademiet i St. Petersburg, men vendte atter
tilbage til Moskva som kurator ved universitetet. Efter
fransk klassisk mønster skrev han de episke digte
«Rossiada» og «Wladimir», i hvilke han behandlede
Ruslands ældre historie. Disse digte skatTede ham
tilnavnet «Ruslands Homer». Han har ogsaa skrevet
dramaer, romaner, fabler og sange.
Cherbourg [særbur], by og sterkt befæstet krigshavn
i det nordvestlige Frankrige, depart. Manche, ved en
bugt af Kanalen\ig mundingen af Divette; 34 326 indb.
(1901). G. bestaar af to dele, den gamle, borgerlige by
omkring handelshavnen og Divettes munding, som er
omgivet af skogbevoksede høider og er gammeldags
be-b^^gget, og den nye, militære by, der ligger n.v. f. den
anden ved krigshavnen, omgivet tillands af en grav og
en 5 km. lang befæstningslinje. Krigshavnen bestaar af
tre hovedbassiner, tilsammen 22 ha., som staar i
forbindelse med hverandre ved sluser; de har ved lavvand
en dybde af 9 m. og kan rumme 40 af nutidens største
skibe. Desuden findes flere mindre bassiner, dokker,
verfter, arsenaler, maskinverksteder og etablissementer
til skibenes udrustning og proviantering. Handelshavnen
bestaar af et 406 m. langt og 127 m. bredt bassin og
en ydre havn, som staar i forbindelse med havet ved
en kanal, der er indfattet af en 600 m. lang granitmolo.
I 1901 ankom 1893 skibe paa 1 646 000 tons og afgik
1847 paa 1 644 000 tons. Udenfor krigs- og
handelshavnen er en red, som mod n. beskyttes mod havet af
en 3638 m. lang molo. Paa moloen findes 3 forter og
3 fyrtaarn. Det østre indløb beskyttes af Fort National
paa øen Pelée og det vestre af Fort Ghavagnac, som er
bygget paa et skjær. — G. forekommer i historien under
Cherbourg.
1. Byen med handelshavnen. 2. Krigshavnen. 3. Fort Querqueville. 4. Fort
Ghavagnac. 5. Fort de l’Oust. 6 Fort Central. 7. Fort de l’Est 8. Fort
National. 9. Fort des Flamands. 10. Fort du Roule. 11. Fort de la
Fauconniére. 12. Fort de la Prévaliére. 13 Fort d’Octeville. 14 Redoute
d’Octeville 15. Redoute des Fourches. 16. Fort des Varennes. 17 Redoute
du Tot. 18. Redoute des Couplets. 19. Fort de Henneville.
navnet Garusburg først paa Vilhelm Erobrerens tid.
Under krigene mellem England og Frankrige var G. stadig
udsat for angreb fra englænderne, og fra 1450 har det
stadig tilhørt Frankrige. Det var Ludvig XIV, der
udkastede planen til at befæste G. Napoleon I fortsatte
arbeidet, og 1858 kunde Napoleon HI under stor
høi-tidelighed i nærvær af dronning Victoria indvie verket.
Cherbuliez [særbyljéj, Antoine Elisée (1797 —
1869), Schweiz, statsretslærer, socialøkonom og
konservativ republikaner. Hans politisk-teoretiske hovedverker
er «Théorie des garanties constitutionelles» (2 bd., 1838)
og «De la démocratie en Suisse-) (2 bd., 1843), men
videst kjendt er hans navn ved den klare og velformede
oversigt over socialøkonomien, «Précis de la science
économique:» (2 bd., 1862). Han var ogsaa aktiv
politiker. Som følge af sin deltagelse i bevægelserne 1848
maatte han forlade Schweiz og opholdt sig 1848—51 i
Frankrige. Han bekjæmpede i avisopsæt og brochurer
med fynd og klem socialismen.
Cherbuliez [særbijljéJ. Victor (1829—99), fr. forfatter,
f. i Genf, studerede matematik, sprog og filosofi i Genf,
Paris, Bonn og Berlin og traadte 1864 ind i redaktionen
af «Revue des deux mondes». Han har skrevet
kunstkritiske afhandlinger, men er særlig berømt som
romanforfatter. Af hans talrige og meget underholdende
romaner kan nævnes: «Le comte Kostia», «Le roman d’une
honnéte femme», «Noires et Rouges», «Méta Holdenis»,
«Oliver Maugant». I «Revue des deux mondes» skrev
han ogsaa en række skarpe og aandfulde politiske artikler
under pseudonymet G. Valbert. G. lod sig 1880
naturalisere som fransk borger og blev det følgende aar medlem
af det franske akademi.
Cherbury [tsjbori], Edward Herbert af, se
Herbert.
ernennen (i) udnævne.
erneue(r)n ® fornye.
Er-neu(er)ung f, fornyelse.
erniedrigen (t) fornedre.
Er-niedrigung f, fornedrelse,
nedværdigelse
Ernst ft) ni, alvor.
ernst(haft) (t) alvorlig,
ernstlich T for alvor, alvorlig
ment.
Ernte ® f, høst. ernten (ind)-
høste.
erniichtern (t) gjøre jedru.
ernære - (t) ernahren — (e)
maintain, support, (blot fvsisti)
nourish; (dagligtale) rater for;
(sig) ogs. earn a livelihood as —
® nourrir, entretenir; (sig) ogs.
gagner sa vie.
ernæring — ® Emåhrungf —
© maintenance, support;
nourlsh-ment, (med.) nutrition - (f)
alimentation, nutrition f; (næring)
nourriture f.
erobre - (g erobern — (e)
con-quer (f) conquérir.
erobrer — ® Eroberer m
-© conqupror - (f) eonquérant m.
erobring — (t) Eroberung f —
(^ conquering, conquest - (f)
con-qu^te; prise f.
erode éroder (f) tære paa:
bort tære.
eroffnen ® aabne, lukke op:
begynde; meddele, erklære,
aaben-bare.
ErofFnung ® f, aabaing;
begyndelse; meddelelse,
erortern ® undersøge, drøfte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
