Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cherchel ... - Ordbøgerne: E - érosif ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Cherchel—CherubTni
246
Ord, som ikke fmdes ur
Cherchel [særsæl], Nordvest-Afrika, fr. sjøby i Algerie,
depart. Alger. ca. 70 km. v. f, hovedstaden. Gammel
fønikisk by Jol, som af Mauretania’s konge Juba II
gjordes til residens og til ære for keiser Augustus kaldtes
Gæsarea (deraf navnet), som i keisertiden var romernes
vigtigste by i Afrika. Af dens mange pragtbygninger
findes endel ruiner i C.
Chéret [seræ], Jules (1836—), fr. litograf. En af
de mest produktive tegnere af moderne kunstneriske
reklameplakater. G.s plakater med svævende, dansende
og leende varieté- og karnev^alsdamer er et fyrverkeri
af farve i rødt, blaat og gult. Hans kunst er paavirket
af japanske farvetræsnit. Den besnærende galliske chic
formaar ikke at dække over tegningens svaghed.
Chenbon, by paa nordkysten af Java, 200 km. o. f.
Batavia, omtr. 15 000 indb. Hovedstad i et distrikt af
samme navn med omtr. V hi mill. indb.
Cheriton [tse’ritn], bv i det østlige England,
grevskabet Kent, 4 km. n. v. f. Folkestone; 7091 indb. (1901).
Cherokl, nordamer. indianere, fordum ved øvre
Tennessee, beslegtet med irokeserne, fra hvem de var
skilt ved mellemboende algonkinfolk. G. er en af
nutidens største og levedygtigste indianerstammer og blev
efter sin overflytning til Indianerterritoriet tidlig
civiliseret; de har egen forfatning, egne skoler, en egen skrift,
som 1821 blev opfundet af cherokien Sequoya, og som
allerede i den første halvdel af det 19 aarh. anvendtes til
nedtegnelse af stammens gamle riter og sange.
Jordbrug og en ret omfattende kvægavl har lagt grunden til
almindelig velstand.
Cherra Punji, by i Forindien, prov. Assam, paa
sydsiden af Kasi Hills, 1398 m. o. h. Berømt ved sin
uhyre nedbørhøide, den største hidtil observerede paa
noget sted paa jorden. Gjennemsnitlig er den
omtr-12 000 mm. ora aaret (Kristiania 583 mm., Bergen
1856 mm.\ men den veksler meget. I 1861 faldt der
22 990 mm., deraf bare i juli 9 300 mm. Paa en dag
er der faldt 1036 mm.! Aarsagen er, at den varme og
fugtige s.v.-monsun tvinges over 1000 m. tilveirs fra
lavlandet (blot 30 m.) og derved afkjøles pludselig.
CheTTiev [særjé], Charles Joseph de (1785 — 1872),
fr. officer og historiker. Hovedverker: «Pavedømmet og
de hohenstaufiske keisere) og «Karl VIII af Frankrige».
Cherryøen [tséri-J, se Bjørneøen.
Che’rsifron, berømt græ. arkitekt fra Kreta, der
med sin søn paabegyndte opførelsen af Artemistemplet
1 Efesos, et af verdens underverker, omtr. 580 f. Kr.
Cherso [kærsåj. 1. En til det østerrigske
markgrevskab Istrien hørende langstrakt ø i Quarnerobugten,
ved en bro forbundet med den tæt i v. beliggende ø
Lussin; 400 km.^ med 8835 indb. (1900). I n. stiger
øen indtil 638 m.; i s. d3^rkes vin, olivenolje og
sydfrugter, og midt paa øen, 13 m. o. h., ligger
Vrana-sjøen, 56 m. dyb, uden synlige til- eller afløb. — 2.
Hovedstad paa øen, ligger paa vestsiden, 4379 indb.
(1900); har en god havn. Fiskeri og skibsbyggeri, handel
med vin og sydfrugter.
Cherso’n. 1. Guvernement i det sydlige Busland,
omgivet af Besarabien, Podolien, Kiev, Poltava.
Jeka-terinoslav, Taurien og det Sorte hav; 71 284 km.^ med
2 956 208 indb. (1900). G. er for størstedelen steppeland.
ider C, maa søge;
érosif—erregen
udvifele. Erorterung f,
undersøgelse, drøftelse.
érosif (f), erosive @ tærende,
Ædende; (iid)gravende.
erosion érosion (f) f,
fortæring; udgravende virksomhed.
erotisk — ® erotisch - @
amatorv, erotic - (f) érotique.
erpacken ® gribe, tage fat.
erpicht® forhippet, opsat (paa).
erpressen (^ udpresse,
erproben ® (sætte paa) prøve,
erprobt provet, paalidellg.
erquicken ® vederlivæge,
forfriske, styrke
erquicklich ©vederkvægende,
fornøielig
Erquickung ® f,
vederkvægelse, forfriskning.
ufrugtbart ved havet, men meget frugtbart mod «den
sorte jord». Gjennemstrømmes af Dnjepr, Dnjestr og
Bug med bielve. Klimaet er om sommeren tørt og
hedt, om vinteren koldt og stormfuldt, den aarlige
middeltemperatur er 7.5—12 ° G. Akerbruget er den
vigtigste næringsvei, og G. hører til Buslands bedste
kornegne; de store græssletter er af betydning for kvægavlen,
navnlig holdes en mængde faar. Fiskeri i det Sorte
hav og i elvene. Industrien gjør betydelige fremskridt.
Befolkningen er store- og lillerussere, kosakker,
polakker, serbere, bulgarere, grækere, tyrkere, de tleste
tilliører den græ.-katolske religion. Guvernementet
deles i seks kredse. — 2. Hovedstad i guv., ved Dnjepr,
30 km. fra dens munding; 72 451 indb. (1900).
Industrien beskjæftiger sig især med uldrensning, fabrikation
af cigarer og tobak. G. er anlagt 1778 af Potemkin.
Chersonésos (Ke-) (græ., halvø), med forskjellige
tillæg i oldtiden navn paa flere halvøer: G. Gimbrica,
Jylland (efter cimbrerne); G. T a u r i c a el. S c y t i c a,
Krim; G. Heraclea, by paa vestsiden af Krim, nær
det nuværende Sebastopol, ødelagt paa Kristi tid,
gjen-opbygget lidt østligere, en ogsaa i den b\^zantinske tid
anseelig by, ødelagt i 14 aarh., betydelige" ruiner endnu
i slutningen af 18 aarh., ødelagt af russerne ved
bygningen af Sebastopol; G. Thracica el. blot G.,
GalU-poli-halvøen, beboet i oldtiden oprindelig af Ihrakere,
men senere delvis af græske kolonister; her grundede
omtr. 550 f. Kr. Miltiades den ældre (s. d.) et rige;
senere erobredes det af perserne, derefter tilhørte det
snart athenerne, snart spartanerne, tilsidst makedonerne
og endelig romerne.
Chertsey [tsdtsi], by i England, grevskabet Surrey,
omtr. 40 km. s.s.v. f. London, 12 762 indb. (1901); har
nogle ubetydelige ruiner af et stort benediktinerkloster
fra 963.
Cherubini, Luigi (1760—-1842), berømt komponist,
italiener af fødsel, men gjennem udviklingen næsten
helt franskmand, idet han i 1788 nedsatte sig i Paris, hvor
han komponerede sine bedste verker. I kortere tidsrum
virkede han ogsaa i Wien, hvor han fik anerkjendelse
af mestre som Haydn og Beethoven, samt i London.
I hele Napoleonstiden var
G. i unaade, men kom efter
keiserens fald atter til ære
og blev i 1821 direktør for
musikkonservatoriet. Han
fulgte med iver striden
mellem Gliick og Piccini
og modtog sterke
impulser baade af Ha^^dns og
Mozarts line aand. Han
komponerede en række
operaer, hvoraf de mest
bekjendte er
«Vandbæreren» og «Ali Baba», 11
store messer, 2 rekviem og
meget anden kirkemusik,
en mængde kammermusik
og romancer, prægtige
ouverturer m. m. G. var med
sin aandfulcle instrumen-
Luigi Cherubini
err errer (^ flakke om;
tage feil.
er rand @ erende. e.boy
vi-sergut
errant @ (om)vandrende,
-streifende. errantry omflakken,
vandringer,
errata © & (f) m pl,
trykfeiKs-liste).
errat(h)en (t) gjette, udfinde.
erratic erratique ®
omflakkende, flvt-, vandre-; © ugs.
ekscentrisk. planete (m) e. (f)
komet.
erre (f) f, (skibs)fart; hjorts spor.
erregbar ® let bevægelig;
pirrelig.
erregen ® sætte i bevægelse;
vække, fremkalde; opegge, hidse.
Erregtheit f, sindsbevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
